Den anden gode nyhed er:

JEG ER RASK! Hvis man altså kan kalde det, det, i PCOS-sammenhæng. Det er i hvert fald hvad jeg kalder det. Jeg er dog stadig insulin resistens…

fra PCOinfo.dk:

“Insulin dannes i bugspytkirtlen, og hormonet er nødvendigt for transport af sukker fra blodet ind i kroppens celler. Ved insulinresistens har musklerne en nedsat følsomhed for insulin. Som kompensation danner bugspytkirtlen en øget mængde
insulin for at sikre, at sukkeret alligevel optages. En langvarig høj insulin produktion kan udtrætte de insulinproducerende celler, således at der ikke er tilstrækkeligt insulin til at fastholde et normalt blodsukker, og derved kan type 2 diabetes udvikles.”

Men når det så er sagt, er “alt andet” i PCOS-sammenhæng “væk”, dvs. at jeg har spist mig og motioneret mig ud af tilstanden. GOAL! Nu skal jeg bare forstætte den gode stil, og det vil jeg helt sikkert. Det er så fedt at mærke alle de ændringer på egen krop, og at det er sket naturligt, føles bare så godt. Det begyndte for alvor at gå stærkt – i den gode retning – da jeg kom af min medicin, tankvækkende nok. Det skal så lige understreges, at det har været, og er stadig en kamp, men at nå de mål, jeg når i øjeblikket, giver mig blod på tanden, og gør, at jeg har lyst til at blive ved med at kæmpe!

Det er virkelig råbe og skrige-af-glæde-værdigt, at gå fra at have “markant forhøjet mandligt kønshormon i blodet” til at få at vide, at niveauerne nu er helt normale..!!! (se udsnit af mail nedenfor). Det er lidt overvældende, og så glædeligt at være mig lige nu, jeg har følelsen af: “f*cking ja, jeg kan klare alt” i kroppen lige nu.

Det her, beviser virkelig, at man kan hvad man vil! Man skal bare ville det nok, og helt inde i hjertet, viljestyrke frem for alt – men for søren, det er svært at finde den og jeg falder stadig i, og lever så lidt som en PCOS’er som overhovedet muligt, en gang i mellem, men jeg må alligevel have fat i den lange ende, på en eller anden måde – YES!