Holy moly. Om 5 måneder er jeg sygeplejerske. Det er i mit lille hovede slet ikke til at fatte. Jeg husker det som var det i går, at jeg mødte op meget-meget tidligt på sygeplejeskolen, klar til at tage på rustur med en masse jeg ikke kendte. En af de søde piger, som jeg kom i rusgruppe med, skal jeg sågar ses med i aften, vi skal fejre, at vi nu har bestået modul 12, og derfor kun har to eksaminer tilbage i alt. Det er så dejligt, at vi har fulgtes hele vejen :)   Mit skrivebord før eksamen. Brugte ikke halvdelen af alle de bøger jeg havde lånt på biblo.. ha ha… Det er så typisk mig at overgøre det :-)

 Jeg har haft to kliniske moduler dvs. haft sygeplejen i hænderne i de sidste 20 uger, 10 uger på barselsgangen og 10 uger i hjemmesygeplejen. Jeg har virkelig lært meget, begge steder, og føler mig efterhånden mere og mere som en “rigtig” sygeplejerske ;)

  (Barsels-sygeplejerske uniform)

  (Hjemme-sygeplejerske “uniform”)

 Det har været så vildt og smukt, at jeg på disse 20 uger, både har oplevet en masse nyt liv komme til verden, og samtidig en masse liv være ved enden. Det lyder langt ude, at sige, at det at have oplevet døden på nært hold, som værende smukt.. det er ikke så konkret, men mere det at have været en del af det, bistået borgere der har haft brug for sygeplejerske til det sidste, som har været så taknemmelige og elskværdige. F.eks. en lille anekdote fra denne uge: en borger gav mig appelsiner med på min vej, da hun på min stemme kunne høre, at jeg var lidt forkølet i det, “du skal da have nogle C-vitaminer, Frederikke”. Jeg har kun haft positive oplevelser, og mødt dejlige og søde ældre på min vej, på modul 12. Jeg vil savne min daglige gang som hjemmesygeplejerske og huske tilbage på det som en god tid.

På modul 11 på barselsgangen, havde jeg nok mine livs største oplevelser, det at assistere jordemoderen under en fødsel, er til nu, det største jeg har oplevet. Og det at være observatør, og holde moderen i hånden, under et kejsersnit, er ligeledes noget af det største jeg har oplevet. Jeg har klart fået øjnene op for jordemoderfaget… men nu skal jeg altså lige være sygeplejerske først :-) 

Selfiet efter eksamen!

Heldigvis har jeg ikke sagt farvel til barselsgangen, jeg arbejder der som vikar, og elsker hver vagt :)

I dag har jeg haft sidste dag som hjemmesygeplejerske, jeg har haft den sødeste og bedste vejleder, derfor skrev jeg hende et kort og gav hende denne lille orkide. Da jeg skrev kortet blev jeg rørt, og min vejleder blev det samme, da hun læste det. Det er så dejligt, når sådan noget, går begge veje.  Nu er det weekend, modulferie og 12/14 eksaminer er i hus!

Jeg glæder mig helt vildt til i aften, skal ses med nogle af mine yndlings sygeplejerske-veninder, som jeg ikke har set meget længe.

Jeg håber at I alle får en dejlig fredag :-)

xxx

  Med denne smukke titel “Sygeplejerske” og med den, der stadig er min lidt endnu “Sygeplejerskestuderende” følger der virkelig meget med. Ikke kun det, at næsten alle har en mening, holdning eller i hvert fald som det mindste, en forestilling om hvad det er man som sygeplejerske laver… en masse andet følger med, men noget af det, jeg især har bemærket, er dette:

“Du er sygeplejerskestuderende? Ej, men ved du hvad, jeg har et spørgsmål, min vens fars mor, har haft problemer med (…) kan du ikke lige forklare mig hvad det er? Og forresten, det her mærke jeg har her, hvad synes du jeg skal gøre ved det, og hvad er det? Jeg har søgt lidt på nettet om det, men jeg tænker, at du ved hvad det er?”

Haha, jeg er sikker på, at hvis der er en sygeplejerske/sygeplejerskestuderende der læser med her, så vil han/hun grine og nikke genkendende til situationer som ovenstående.

Jeg har nærmest fra dag 1. som sygeplejerskestuderende stået i disse situationer, hvor jeg har følt mig så dum, og tænkt.. mmm nææ det aner jeg ikke, men hey skal jeg fortælle dig om cellen og hjertetsopbygning, haha!

Har du oplevet noget ligende som sygepl./sygepl. stud.? 

På nuværende tidspunkt, er jeg heldigvis noget til et punkt i uddannelsen, hvor jeg faktisk føler mig kompetent til at svare på meget. Ikke alle spørgsmål – bevares! Men f.eks. kan jeg svare og vejlede rigtig meget indenfor barselssygepleje, fordi jeg har været i praktik på barselsgangen. Det er super fedt at føle at jeg har styr på noget, endda rigtig godt styr på noget helt specifikt og vigtigt, som sygepleje til den barslende mor og far og deres lille bebs.

Jeg kan også svare på meget andet selvfølgelig, og min viden er klart blevet meget bredere end lige i starten af studiet, og jeg tænker mere og mere som en “rigtig sygeplejerske”. Men jeg kan stadig føle mig helt lost, når nogen slynger sygdomsrelaterede spørgsmål ud til mig. Men på en eller anden måde, er det også total sejt, og fedt, at mange stiller mig alle de spørgsmål!

Men altså, shout out! En sygeplejerske og en sygeplejerskestuderende ved IKKE alt. Jeg sidestiller lidt sygeplejestudiet, som det, at tage kørekort. Du lærer en masse teori og en masse praktisk, men du lærer først rigtigt at køre bilen, når du har fået kortet, og begynder at køre helt selvstændigt.

Det er egentlig meget lig med det der sker på sygeplejestudiet, du prøver en masse, hvor det er dig som “kører bilen”, du kommer på forskellige afdelinger (forskellige veje), men altid med en vejleder-sygeplejerske (kørelærer) i baghånden, der er altid en at spørge (næsten – dette skiller sig lidt ud for kørekort situationen, hvor der altid sidder en kørelærer ved din side – medmindre, man øver sig ulovligt i sin kærestes eller vens bil – dette gjorde jeg selvfølgelig ikke(englesmiley med lang næse)). Du kan altid få hjælp af en sygeplejerske, hvis noget er ved at brænde på eller du er nervøs (kørelærerens bremse i højreside af bilen). De andre sygeplejersker/læger og patienterne er som regel rigtig søde og forstående og nogen gange er de ikke (andre bilister man møder i trafikken, når man tager kørekort). Når du endelig er selvstændig og klar på at lave sygeplejeopgaver, tager det dig dobbelt så lang tid, som det egentlig burde (når du de første gange kører bil selvstændigt og kører 30 km/t). Til sidst når de sidste praktiske og teoretiske eksaminer er overstået, får man sin autorisation og så må man helt selvstændigt gøre alt som sygeplejerske! (Man skal tilsidst bestå den praktiske og teoretiske prøve, og så får man kørekortet og så må man køre helt selvstændigt og alene)!

Kan I se lighederne? :-)

Har du nogle forestillinger eller tanker om hvad en sygeplejerske laver, som du gerne vil have svar på, eller noget du er nysgerrig om? Måske du har et spørgsmål til mig? Hehe! Så vil jeg meget gerne prøve at svare:) Spørg endelig løs, det er kun hyggeligt at nogen læser med, og har noget på hjertet den anden vej også :)

 I denne eksamenstid, handler det for mig virkelig om at holde fokus.. Og for at være ærlig… Så er det noget, som jeg er virkelig dårlig til. Jeg har det med at “gå rundt om den varme grød” – og så ender det næsten altid med, at jeg sidder oppe hele natten, inden jeg skal aflevere og det hænder også, at det sker inden en mundtlig eksamen, mega skråplan og destruktivt. Men luckwise, har jeg klaret sygeplejestudiet so far (jeg har et halvt år tilbage) uden at træde ved siden af til eksamen.

Jeg er sikker på, at når mine to skrive dage om lidt går i gang, begynder jeg at vaske en masse tøj, sortere ud i klædeskab, rengøre fliser på mit badeværelse.. og at blogge:-) and you name it…

Det der kan virke godt for mig, er at sætte små delmål, at total fjerne min telefon fra min rækkevidde og at slukke for min musik.

Hvad gør I for at holde “støj” ude og for fokusere, når eksamen gælder? Råd modtages meget gerne:)

Når jeg har siddet og studeret og arbejdet på min eksamen, på “mit” nuværende sygeplejekontor i hjemmeplejen, har jeg taget store ørerbøffer i brug, de har hjulpet mig til at lukke alt spændende sygepleje snak (og masser af snik snak ;) ) ude.

Min instagram-morgenmad fra i morges, jeg har total spejlægscrave i øjeblikket:-)

Mega mandags mood er tilstede hos mig i dag. Men ikke det der mandagshumør, hvor jeg ikke kan overskue livet, hader lys og alt andet der ikke er kaffe. Nej mere sådan som overskriften til indlægget lyder… “Breathe and Reboot”. Jeg føler mig frisk – frisk på 2016, spændt, glad og klar! 

Tror måske det bunder i, at jeg i weekenden har givet mig selv lov til at koble helt af og reboote. Jeg har været rigtig meget mig. Har slappet af, set en masse Sex and the City (min personlige terapi), lørdag var jeg ude og skøjte med nogle veninder, så dejligt! Jeg har en eksamen hængende over mit hovede, men jeg valgte og at holde weekend fra den, uden at have dårlig samvittighed. Netop dette med den dårlige samvittighed tror jeg virkelig er vigtig at gøre op med. Hvis ikke man kan slippe den, er det svært at slappe af, sådan har jeg det i hvert fald.

Jeg har også danset i weekenden. Ikke på club med drinks;) Men derhjemme! Jeg elsker at høre høj-høj musik og danse. I weekenden har jeg danset både samba, ballet, hiphop, mavedans med mere. Er der andre end mig der kender til dette, dette med at danse som en gal, alene derhjemme? 

Yndlingssange i dag: Sia: Breathe Me, Mads Langer: 3am, Carlos Baute: Perdimos el control