Snap out of it

Sygeplejerskestuderende?

  Med denne smukke titel “Sygeplejerske” og med den, der stadig er min lidt endnu “Sygeplejerskestuderende” følger der virkelig meget med. Ikke kun det, at næsten alle har en mening, holdning eller i hvert fald som det mindste, en forestilling om hvad det er man som sygeplejerske laver… en masse andet følger med, men noget af det, jeg især har bemærket, er dette:

“Du er sygeplejerskestuderende? Ej, men ved du hvad, jeg har et spørgsmål, min vens fars mor, har haft problemer med (…) kan du ikke lige forklare mig hvad det er? Og forresten, det her mærke jeg har her, hvad synes du jeg skal gøre ved det, og hvad er det? Jeg har søgt lidt på nettet om det, men jeg tænker, at du ved hvad det er?”

Haha, jeg er sikker på, at hvis der er en sygeplejerske/sygeplejerskestuderende der læser med her, så vil han/hun grine og nikke genkendende til situationer som ovenstående.

Jeg har nærmest fra dag 1. som sygeplejerskestuderende stået i disse situationer, hvor jeg har følt mig så dum, og tænkt.. mmm nææ det aner jeg ikke, men hey skal jeg fortælle dig om cellen og hjertetsopbygning, haha!

Har du oplevet noget ligende som sygepl./sygepl. stud.? 

På nuværende tidspunkt, er jeg heldigvis noget til et punkt i uddannelsen, hvor jeg faktisk føler mig kompetent til at svare på meget. Ikke alle spørgsmål – bevares! Men f.eks. kan jeg svare og vejlede rigtig meget indenfor barselssygepleje, fordi jeg har været i praktik på barselsgangen. Det er super fedt at føle at jeg har styr på noget, endda rigtig godt styr på noget helt specifikt og vigtigt, som sygepleje til den barslende mor og far og deres lille bebs.

Jeg kan også svare på meget andet selvfølgelig, og min viden er klart blevet meget bredere end lige i starten af studiet, og jeg tænker mere og mere som en “rigtig sygeplejerske”. Men jeg kan stadig føle mig helt lost, når nogen slynger sygdomsrelaterede spørgsmål ud til mig. Men på en eller anden måde, er det også total sejt, og fedt, at mange stiller mig alle de spørgsmål!

Men altså, shout out! En sygeplejerske og en sygeplejerskestuderende ved IKKE alt. Jeg sidestiller lidt sygeplejestudiet, som det, at tage kørekort. Du lærer en masse teori og en masse praktisk, men du lærer først rigtigt at køre bilen, når du har fået kortet, og begynder at køre helt selvstændigt.

Det er egentlig meget lig med det der sker på sygeplejestudiet, du prøver en masse, hvor det er dig som “kører bilen”, du kommer på forskellige afdelinger (forskellige veje), men altid med en vejleder-sygeplejerske (kørelærer) i baghånden, der er altid en at spørge (næsten – dette skiller sig lidt ud for kørekort situationen, hvor der altid sidder en kørelærer ved din side – medmindre, man øver sig ulovligt i sin kærestes eller vens bil – dette gjorde jeg selvfølgelig ikke(englesmiley med lang næse)). Du kan altid få hjælp af en sygeplejerske, hvis noget er ved at brænde på eller du er nervøs (kørelærerens bremse i højreside af bilen). De andre sygeplejersker/læger og patienterne er som regel rigtig søde og forstående og nogen gange er de ikke (andre bilister man møder i trafikken, når man tager kørekort). Når du endelig er selvstændig og klar på at lave sygeplejeopgaver, tager det dig dobbelt så lang tid, som det egentlig burde (når du de første gange kører bil selvstændigt og kører 30 km/t). Til sidst når de sidste praktiske og teoretiske eksaminer er overstået, får man sin autorisation og så må man helt selvstændigt gøre alt som sygeplejerske! (Man skal tilsidst bestå den praktiske og teoretiske prøve, og så får man kørekortet og så må man køre helt selvstændigt og alene)!

Kan I se lighederne? :-)

Har du nogle forestillinger eller tanker om hvad en sygeplejerske laver, som du gerne vil have svar på, eller noget du er nysgerrig om? Måske du har et spørgsmål til mig? Hehe! Så vil jeg meget gerne prøve at svare:) Spørg endelig løs, det er kun hyggeligt at nogen læser med, og har noget på hjertet den anden vej også :)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Snap out of it