Ugens Sygeplejerske

BA [ˈbeˀˈæˀ]

BA, UDTALE: [ˈbeˀˈæˀ], OPRINDELSE: kendt fra 1987 fra engelsk BA, forkortelse for Bachelor of Arts.

Betydninger:

1.(titel for) person der har afsluttet en treårig grunduddannelse ved en højere læreanstalt inden for humaniora, samfundsvidenskab eller teologi betegnelsen indført 1988.

2.bachelorstudium; bacheloruddannelse SPROGBRUG kendt fra 1991

(kilde Den Danske ordbog)

Så er vi i gang!

Min bachelorgruppe og jeg tog hul på det kommende skrivearbejde i går. Vi har fået sendt en mail afsted til vores bachelorvejleder, og har fået indskrænket os lidt i forhold til hvilket emne, vi vil skrive indenfor. Vi ved i hvert fald, at vores bachelor kommer til at handle om sygepleje i forhold til børn. Så langt så godt :-)

Det er spændende, men også med lidt blandede følelser, at denne opgave er det eneste der mangler, før at vi er færdige på sygeplejeskolen. Det er mega antiklimaks og helt skørt, at tiden er gået så stærkt. Jeg må hellere lade være med at tænke så meget :)

På en eller anden måde glæder jeg mig til at skulle skrive, men samtidig ville jeg også gerne bare være færdig nu. Vi har fået planlagt de næste par uger, talt lidt løst og fast om forventninger, nedskrevet nogle grupperegler og planlagt en sommerhus tur. Sidstnævnte kommer til at blive 5 dage med intensivt arbejde – med plads til lidt hygge :)

Til at starte med var min plan faktisk at skrive alene, men nu er jeg glad for at have to makkere. Specielt fordi jeg har det med at ordne tingene i aller sidste øjeblik. Udover det, har jeg det med at vende om på nat og dag, når jeg skal skrive opgaver og projekter. Men i og med, at jeg er i en gruppe, planlægger vi sammen arbejdet, og laver aftaler – dette tvinger mig til at have mere struktur og styr på mine ting. Jeg ser det derfor som at være rigtig positivt for mig, ikke at skrive alene. Man har ét standpunkt, til at man tager et andet! Katrine og Kiri er to, som jeg kan spare med, som ubevist presser mig til, at jeg tager mig lidt sammen, og som jeg kan støtte mig op af samtidig med, at de kan støtte sig op af mig ;-)

Det er klart et stort plus at vi er tre gode veninder. Men det kan selvfølgelig også være en ulempe. Vi har det nemlig med at komme ud på et sidespor. Tit ender relevante og sygeplejefaglige snakke meget hurtigt over i snak om gårsdagens date, eller næste weekends kommende bytur. Men men, vi er klar over dette, og prøver at mindske det. Ellers når vi aldrig frem til at få skrevet en bachelor :-) Udover det, at vi har det med at snakke rigtig meget privat en gang i mellem, så er det rigtig dejligt at skrive med to veninder. Jeg føler, at jeg kan sige min mening, også hvis jeg f.eks. ikke er tilfreds, ked af det, uenig eller noget andet. Vi har før skrevet projekter sammen, og derfor kender vi hinandens styrker og svagheder. Samtidig har vi også prøvet hinanden af, og det er rigtig godt, da bacheloren er det afsluttende projekt og helst skulle være en god oplevelse.

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt at kunne føle sig tryg, hørt og respekteret i et sådan arbejde, som en bachelor er. Og selvfølgelig også at kunne være ærlig, sige sin mening og komme ud med sine tanker.

At kunne samarbejde med andre, er en vigtig og god ting at have øvet sig i på studiet. For man må sige, at det er rigtig godt, at en sygeplejerske er i stand til at samarbejde. En sygeplejerske samarbejder hver dag både med kollegaer, men også med patienter, pårørende og alle andre man i løbet af sin arbejdsdag møder. Jeg tror dog også, at det kan være rigtig godt og spændende at skrive BA alene. Det er nok meget individuelt, hvad man mest er til. Jeg er også sikker på, at vi i min lille gruppe, nok på et eller andet tidspunkt, vil have lyst til at rive hovederne af hinanden. Derfor er det vigtigt, at man i et gruppearbejde sommetider uddelegerer, og arbejder selvstændig og hver for sig.

Rigtig god arbejdslyst til alle der er i gang med at skrive BA, og alle andre eksamener.

Kh. Frederikke

 


2 kommentarer

  • Hej Frederikke!

    Jeg skriver lidt på min egen blog, og skal også selv til at starte BA i sygepleje. Derfor synes jeg at det jo er nærliggende selv at skrive lidt om det på bloggen (sludrechatol.com). Ville det være ok, hvis jeg linkede til dit indlæg her? Jeg synes det er så sjovt og rammende :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Hej Louise:-)
      Det kan du i hvert fald tro at du må:-)
      Pøjpøj med skrivningen!
      Kh. Frederikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ugens Sygeplejerske