“Bare” hjemmeplejen?

I forbindelse med min uddannelse, har jeg oplevet, at den generelle holdning til hjemmeplejen ikke er så speciel positiv. En af de kommentarer jeg har hørt flere gange er den her “hvis det er for hårdt at arbejde på en hospitalsafdeling, så må man bare søge job i hjemmeplejen eller på et plejehjem”. Det har jeg hørt både fra familie, venner, medstuderende og sygeplejersker – så jeg tror, at der er en generel holdning til, at hjemmeplejen og plejehjemmene er “bare”.

På studiet er det tydeligt, at der er en generel negativ holdning, til at skulle på “hjemmepleje-modulet” på modul 6. Jeg var selv på udveksling i Kina på modul 6. Men mit modul 12, hvilket var min aller sidste praktikperiode, foregik i hjemmeplejen.

Inden jeg startede på modul 12, og fortalte folk omkring mig, hvor jeg nu skulle i praktik, var 99,9 % af alles reaktioner omtrent den samme (inklusiv min egen). Nemlig negativ og sådan: … “åååh stakkels dig Frederikke”. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind for at sige det mildt. Jeg vidste godt, at der var en stor chance for, at jeg ville “havne” dér, fordi at jeg manglede “hjemmepleje-krydset” fra modul 6. Men jeg havde alligevel et håbefuldt ønske om, at jeg kunne blive på min barselsgang i 10 uger mere. Heldigvis fik jeg tilbudt et studiejob der, så jeg er der jo stadig :-)

Men det viste sig, at jeg på modul 12 havde det bedste forløb. Hjemmeplejen tog røven på mig (undskyld udtrykket). Jeg ville ikke være det foruden. Jeg lærte så utrolig meget om mig selv, øvede min selvstændighed og det at være “rigtig” sygeplejerske hver eneste dag. Hjemmeplejen og hjemmesygeplejerskerne er efter min mening undervurderet. Det er på ingen måde “bare”, deres arbejdsopgaver er tit komplekse, da borgere efterhånden kommer meget hurtigt hjem i eget hjem fra en hospitalsindlæggelse. Der er rigtig meget administrativt, der er daglig ledelse af SOSU og SOSU-ass., triage-møder, rehab-møder, sygepleje-møder, undervisning til kollegaer og SOSU/SOSU ass. elever og mange andre møder. Der er meget få sygeplejerske-kollegaer at spare med, da der er få sygeplejersker ansat. Størstedelen af sundhedspersonalet er SOSU (SOSU som er uundværlige!!!), og derfor står en sygeplejerske derude, meget tit alene med overordnede beslutninger der skal tages. Der er ikke lige en kollega at spare med, som der oftest er på en hospitalsafdeling. Der kan man også let lige få fat i en læge (JAJA jeg ved godt, det er ikke altid så let) men der er trods alt, læger lige om hjørnet – det er der ikke i hjemmeplejen. Der er det sygeplejersken, der står med styrepinden.

Jeg oplevede, at det kunne være rigtig svært, med kommunikationen mellem praktiserendelæger, og hjemmesygeplejerskerne. Det kunne være rigtig svært, at få handlet på nogle sygeplejefaglige problematikker da der var så “langt” til lægen. Dette var virkelig et problemt i flere situationer.

Da jeg kom lige fra 10 uger på barselsgangen, kunne jeg godt mærke at travlheden og stressen var anderledes. Men jeg vil ikke sige, at den var mindre. Den var anderledes, fordi at man selvstændigt kørte rundt med sin agenda og stress. På en afdeling kan det tit være mere sådan: “kort-huset-vælter stress”. Men i hjemmeplejen var det anderledes, det var nemmere at håndtere, men der var travlt og der var også stress.

meeen… I couldn’t help of wonder… Vi må og skal da ændre den her lidt negative holdning til hjemmeplejen generelt og til hjemmepleje-modulet på studiet? Men hvordan?

En start kan i hvert fald være, at vi fortæller om de postive oplevelser, spreder dem og måske begynder at være lidt mere postivt indstillet på den udskældte hjemmepleje, som faktisk slet ikke er så tosset – hvis du spørger mig.

Jeg har fået kæmpe stor respekt for hjemmeplejen, og for de sygeplejersker der arbejder derude, de er meget selvstændige og alene – på en helt anden måde, end på hospitalet og der er meget få sparringspartnere. Det er imponerende, og slet ikke noget at kimse af.

Hjemmesygeplejersken har et rigtig stort ansvar i at lede og udføre sygepleje til flere og flere borgere, der kræver en indsats, man ellers før kun har behandlet på hospitalerne. Det kræver, at hjemmesygeplejerskerne skal have nogle kompetencer og færdigheder, de måske slet ikke har, dette kan være en stor gråzone, og ikke særlig tiltfredstillene fagligt. Jeg håber, at der bliver brugt nogle penge på, at de oplæres, og får hjælp til at få opnå kompetencer. Men jeg oplevede, dér hvor jeg var, at sygeplejerskerne var dygtige og gode til at hjælpe hinaden. En dag var jeg med til at blive oplært, af en sygeplejerske fra hospitalet hjemme hos en borger der netop var kommet hjem fra en indlæggelse. Det var nødvendigt med en kompleks og speciel pleje og udstyr hertil – så at sygeplejersken fra afdelingen kom og underviste, var en rigtig fin og god ordning.

Jeg håber at den kommende sundhedsplatform, vil hjælpe hjemmeplejen til at dokumentation i det daglige bliver bedre, og  at kommunikation mellem sektorerne bliver bedre. For det er vist lige nu, noget som er svært, og som tager rigtig meget tid derude. Jeg håber også, at flere som jeg har og får gode oplevelser på “hjemmepleje-modulet”, så at den generelle holdning og indstilling til hjemmeplejen, på sigt bliver mere positiv, og får lidt højere status – som jeg synes den fortjener.

Jeg vil i hvert fald ikke udelukke, at jeg en dag søger ud i hjemmeplejen. Hjemmeplejen er så meget andet end “bare” pilledosering og sårbehandling.

Kh. Frederikke, sygeplejestuderende

Følg mig på Facebook her: Thedanishnurse

.. og på min Instagram her: Thedanishnurse