Hvad der kan ske, når vi stigmatiserer

Jeg har brug for jeres råd :-)

Man kunne måske nok godt have det indtryk, at jeg er en mega nørde-sygepleje-studine med hornbriller, som læser “Notes of Nursing” (F. Nightingale) fra fredag til lørdag.

Sådan er min verden ikke :-) Jeg har på det sidste haft vildt meget sygepleje-skrivning på mit hjerte, og har stadig masser. Det er kun blevet endnu mere interessant, og har givet mig mere lyst til at skrive, og blod på tanden, fordi I læser med. Tak for det! Og det er så super fedt, med de henvendelser jeg har fået fra jer til mit lille tiltag med “Ugens Sygeplejerske”. Det har været rigtig overvældende, jeg er ovenud taknemmelig og glad.

Nå… tilbage til det med at jeg også laver andet end at være sygepleje-nørdet. Jeg danser to gange om ugen. Dvs. lige nu skrænter det lidt med min sambatræning af forskellige årsager. Men jeg satser og håber på, at jeg snart kan komme rigtigt i gang igen.

Jeg danser ballet hver søndag (undtagen de søndage, hvor jeg har for mange tømmermænd). Jeg har danset ballet i alt i 3 år – men med mellemrum. Og jeg kommer nok aldrig til at optræde med det. Altså.. man skal jo aldrig sige aldrig, og jeg fik da et par tåspidssko i julegave. Men jeg må se det i øjnene, at jeg er for gammel til at blive rigtig dygtig. Hvor om alt er, så elsker elsker elsker jeg at danse ballet, og jeg har en helt ubeskrivelig følelse i kroppen, når den 1 1/2 time er gået. Der bliver spillet live klassisk musik, når vi træner og danser, og det er kun med til at gøre det endnu mere fantastisk!

Jeg har danset samba siden 2013, og har elsket hvert et øjeblik. Samba er nok noget af det mest modsatte til ballet. Da man i samba virkelig skal bruge sine hofter, og i ballet er det strengt forbudt at bevæge dem, de skal være snor lige. Samba er en meget sensuel dans, hvor ballet er from og yndefuld. Det er fedt at dyrke to så vidt forskellige dansestilarter. Jeg husker, at Sonny Freddie-Pedersen, én af mine aller første danseinstruktører sagde følgende i en undervisningstime: “hvis man vil være en god danser, skal man gå til en masse forskellige former for dans”.

Jeg har deltaget og optrådt til Københavns Karneval de sidste tre år. Grundet min samba pause ved jeg ikke lige hvordan og hvorledes min deltagelse bliver i år. Det må tiden vise. Jeg skal nemlig aflevere Bachelor i starten af Juni, og forsvare min sygeplejerske eksamen. Jeg håber, og tror på, at jeg til næste år, vender stærkt tilbage i glimmeren og fjerene.

Udover dans så elsker jeg at være sammen min familie og mine venner. Men i øjeblikket har jeg ikke så meget tid. Når ikke jeg er sammen med min bachelorgruppe, har jeg været meget på barselsgangen. Men jeg håber, at jeg får lidt mere tid meget snart. Så er der jo også bloggen her, den tager også tid, men jeg skriver oftest meget efter impuls, og hvad der lige falder mig ind. Så mine indlæg kan godt ligge et par dage, og så poster jeg dem. Jeg har det også med at skrive når kl. har passeret 24.00. Min kreative hjerne er som regel slået fra indtil da. Mega mega upraktisk, når man f.eks. skal skrive eksamen.

Nå, men jeg er jo meget interesseret i at høre, om der er noget, som I godt kunne tænkte jer at læse mere eller mindre af, noget I synes der kunne være spændende, eller andet? Jeg tager meget gerne imod forslag og ris og ros. Det giver meget mere mening for mig, og det er meget mere relevant at skrive, når jeg ved, at I derude får noget ud af det.

På gen-skriv-syn :-)

Kh. Frederikke


FØLG MIN BLOG PÅ FACEBOOK HER – HVIS DU HAR LYST :)

1 kommentar

  • Trine l

    Jeg kunne da personligt godt tænke mig at høre lidt mere om din fritid, og om hvordan du får tid til det hele 😊 Men jeg følger primært med da du er sypl studerende, ligesom jeg er 😊 Så håber du vil holde ‘dit faglige fokus’ da det er det jeg synes er mest spændende, du ved indblik fra sygehus verdenen, oplevelser der rører dig osv.😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hvad der kan ske, når vi stigmatiserer