Psykisk sygdom smitter ikke, det gør tabu.

Ugens Sygeplejerske

Monica, 49 år, Sygeplejerske, Cand. Soc.

monica

Hvorfor blev du/læser du til sygeplejerske?
Jeg ville egentlig have været designer, noget indenfor design, jeg tegnede meget. Men i søgen på hvad jeg ville være, fik jeg et job (gennem en Sygepl.) på et plejehjem, og syntes det var spændende, så jeg søgte ind på skolen for sygehjælper, ja jeg blev uddannet som en af de sidste. Mens jeg var sygehjælper, fik jeg mange positive tilbagemeldinger, mange opfordrede mit til at læse til sygeplejerske, og jeg ville gerne lære mere, og jeg blev også mere og mere ” irriteret” over at skulle give opgaver videre. Så jeg søgte to gange og anden gang kom jeg ind.

Hvilket speciale arbejder du inden for/hvad interesserer dig?

Jeg har været i forskellige specialer, blandt andet neurologi og hjerte afd syntes jeg var udfordrende og jeg havde lyst til at lære mere, men jeg fandt undervejs ud af, at jeg ikke var akutsygeplejerske. Igennem en anden sygeplejerske, fik jeg job på gynækologisk/ obstetrisk, og det var som at finde hjem. Jeg var der i 7 år og blev klinisk vejleder. Arbejdet med elever og studerende syntes jeg er både sjovt, udfordrede og lærerigt, det har ført mig til forskellige job indenfor sygeplejen. Noget jeg også finder interessant er arbejdsmiljø, især det psykiske, jeg har læst en kandidat på RUC i sundhedsfremme og arbejdslivsstudier. Jeg kom ud for en arbejdsskade og måtte omtænke arbejdslivet, og blev omskolet. Nu arbejder jeg som underviser på en SOSU skole.

Beskriv din bedste oplevelse i uniformen?
Hmm der er to oplevelser der springer frem, at få lov til at overvære et sectio, det var mindblowing, og brugbart når kommende forældre og elever spurgte til proceduren. Jeg havde taget en lille gave med, en bog. Forældrene blev overrasker og glade. De grinede, da jeg sagde, der er jo en der har fødselsdag.
Den anden var da en kollega grædende hentede mig, hun havde haft en forfærdelig nat privat og bad mig tage over som gruppeleder. Der var patienter i dagligstuen, elektive patienter der ventede, akutte på vej og nye sygeplejersker, som havde brug for hjælp. Jeg lagde en plan, fik styr på afd. Uddelte opgaver til nye Sygepl. SSA og elever, og da vi satte os til frokost, kiggede en af de nye Sygepl. På mig og sagde, det vil jeg lære, Det var ret fedt.

Har du oplevet en situation der har været udfordrende?
Ja flere men en jeg ofte bruger som eksempel, er denne. Jeg havde en patient, der var udviklingsmæssige yngre end den konkrete alder. Og da jeg havde passet hende, over flere dage, ville mine kollegaer have at jeg skulle tale med hendes mand, fordi de syntes han var usoigneret og lugtede. Vi diskuterede dette lidt, fordi jeg mente, at det kunne vi ikke blande os i. Men jeg lovede at tænke over det. På vej til stuen kom jeg til at tænke på Kari Martinsen og at tage sig af den anden, omsorgens forskellige former. Jeg valgte omsorgstilgangen og spurgte hvem der tog sig af ham, når nu vi tog os af konen. Og fandt på den måde ud af, at han havde været i bad m.m. Men det syntes jeg var udfordrende. Og en anden situation var da jeg som ny tillidsmand, skulle effektuere alle de regler der var aftalt før strejken, det var hårdt både ift at være professionel, men også det at holde fast i, hvad vi som faggruppe er værd og har brug for, for at yde god sygepleje.

Har du oplevet travlhed som værende ødelæggende for din sygepleje?
Ja det er frustrerende, at patienter ikke beder om hjælp, fordi de kan se man har travlt, eller når der sker fatale fejl, som kan koste liv, fordi man er stresset. Eller i det sidste job jeg havde, hvor den nye folkeskole reform (sosuskolerne høre under dette område) har betydet at man har meget mindre forberedelsestid, det sænker kvaliteten.

En god sygeplejerske (beskriv med 3 ord)?
Empatisk, professionel og rummelig

Gode råd til andre sygeplejersker/sygeplejerskestuderende?
Hold fast i fagligheden, engager dig i DSR, det er medlemsstyret, så jo mere vi involverer os, jo stærkere bliver vi, jo mere er vi med til at bestemme retningen. Kend din ret og din overenskomst, jo nemmere er det at arbejde efter reglerne og få det man har ret til.


Følg min blog på Facebook her: VITACHOREAS

Er du sygeplejerske eller sygeplejestuderende, og har du også lyst til at svare på spørgsmålene og dele dem med mig her på bloggen? Så send mig en besked her på min facebookside :-)

Internationale læsere er også velkommen til at henvende sig :-)

1 kommentar

  • Anne

    Hej Frederikke
    Jeg er en af dem der læser med en gang i mellem :) Jeg læser selv til sygeplejerske og går nu rundt med tanker omkring udveksling på modul 6.
    Kan jeg finde dine indlæg samlet et sted? Hvilke tanker gjorde du dig omkring planlægningen inden ?
    Kh!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Psykisk sygdom smitter ikke, det gør tabu.