Den 28/8 skrev jeg et indlæg på min blog. Jeg skrev min egen personlige oplevelse efter en meget travl aftenvagt, hvor jeg havde grædt på vej hjem. Læs mit blogindlæg her: http://vitachoreas.bloggersdelight.dk/2016/08/jeg-graed-paa-vej-hjem-i-gaar/

Jeg har blogget nogenlunde fast om sygeplejefaget i over et års tid og jeg har tit tænkt ”hvorfor er det jeg skriver, hvor er det jeg vil hen med det her og hvorfor gør jeg det overhovedet?”

Men især efter jeg skrev det før nævnte blogindlæg, gav det hele lige pludselig mere mening.

Da jeg et par dage efter mødte på arbejde oplevede jeg stor opmærksomhed omkring mig fra kollegaer af. Flere kollegaer har henvendt sig og rost mig for mit skriv, flere tilkendegav at de sagtens kunne genkende sig selv i det jeg skrev, og jeg fik også krammere af kollegaer. Udover stor opbakning fra kollegaer af, blev mit indlæg delt mange gange på Facebook og mange tilkendegav at de havde oplevet det samme som jeg. Det er utroligt overvældende at mærke så stor en opbakning. Det der så også skete var at min tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og min afdelingssygeplejerske henvendte sig til mig. Først blev jeg lidt skræmt og tænkte ”åh nej, Frederikke, hvad der det dog du har sat i gang”. Men de ville og vil mig kun det bedste. Min tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant har forslået vi skal holde et møde sammen hvor min afdelingssygeplejerske også deltager. På dette møde skal vi tale om selve vagten, hvad der skete og hvorfor, for at forebygge at jeg og andre ikke går grædende hjem i fremtiden. ”Der vil altid være travle vagter, men ingen skal gå grædende hjem fra vores afdeling” – sådan skrev de til mig. Min afdelingssygeplejerske og jeg havde en samtale – en fin og rolig samtale, hvor vi talte om min trivsel og om vigtigheden i at jeg siger fra og fortæller hvis der er noget jeg ikke trives med. Jeg ser frem til mødet og håber at dette kan forebygge og hjælpe andre nyuddannede som garvede at gå grædende hjem.

Efter opmærksomheden på blogindlægget kan jeg nu mærke at det bare giver så god mening at jeg blogger og fortæller min historie. Jeg håber på at jeg kan være med til at inspirere andre til at ytre sig og fortælle deres historie, så at vi sammen kan ændre og gøre vores sundhedsvæsen bedre og stærkere. Jeg tror på at vores historier og personlige erfaringer kan ændre og hjælpe os med at komme videre fra de sorte huller vi måske er i. De kan hjælpe til at det kan blive bedre, og om ikke andet, kan jeg af erfaring sige, at det hjælper at skrive og ytre sig om noget der har været svært eller udfordrende.

Som en meget klog og utroligt inspirerende sygeplejerske & meningsdanner har sagt:

”Jeg er ekspert på det jeg oplever”. Den sætning er så fin og jeg synes den appelerer så fint til at vi fortæller vores historie.

Tusind tak til jer alle sammen fordi at I læser med.

Kh. Frederikke

Følg min blog på Facebook her: Vitachoreas