Vi skal tage vores egen oxygenmaske på først

Hvad er din holdning til DSR?

hvadsynesduomdsr

Lige nu og frem til den 15. februar 2017 kan man som sygeplejerske og medlem af Dansk Sygeplejeråd (DSR) være med til at bidrage med egne holdninger til fremtidens faglige fællesskaber inden for sygeplejen. Man kan fx. komme med ideer til hvordan vi sammen kan kæmpe for en bedre løn på nye måder eller mod arbejdspresset i vores hverdag eller noget helt tredje som man synes er vigtigt. Du kan finde gruppen her, det eneste krav er, at du er medlem af DSR.

Lige til en orientering, så skriver jeg dette blogindlæg ud fra mine egne holdninger, og min interesse, for at høre hvad andre sygeplejersker og sygeplejestuderende synes om DSR.

Jeg synes nemlig tit jeg har hørt sygeplejersker sige at de ikke synes at DSR gør noget for deres medlemmere, at det er alt for dyrt at være medlem og ikke nytter noget.

Selv er jeg meget glad for at være medlem, og ser kun DSR som en kæmpe styrke og et plus for mig som sygeplejerske. Jeg tror at vi som sygeplejersker f.eks. skal blive bedre til at tage fat i DSR hvis vi har problemer derude i praksis. Man kan jo så dertil også sige, at jeg ikke har særlig meget erfaring med brug af fagforening, da jeg kun har været færdiguddannet siden junimåned.

Men det er af min opfattelse, at DSR står klar og vil gøre alt for at hjælpe os, hvis vi har brug for det. Facebookgruppen jeg har linket til øverst i indlægget synes jeg er et rigtig godt initiativ, der inviterer os medlemmere tættere ind på livet af DSR og en måde hvor vi som enkelte medlemmer kan være med til at sætte ting på dagsorden. Samtidig så synliggør DSR sig også, netop ved at invitere os lidt med indenfor. Udover det, så afholder DSR kurser og konferencer som vi som medlemmere kan deltage i. Jeg er selv lige nu i gang med Meningsdanneruddannelsen hos DSR. Denne kan jeg kun varmt anbefale, og som lovet, skal jeg nok skrive et blogindlæg om hvad jeg har lavet og opnået på uddannelsen, som er færdig i næste måned.

Hvad er din holdning til fagforeningen sådan helt generelt?

Har du nogle eksempler på hvad du har brugt DSR til, som du har lyst til at dele?

Og har du måske oplevet situationer hvor du ikke har følt dig hørt og hjulpet af DSR?

Måske du har nogle gode råd til hvordan og i hvilke situationer du bruger DSR?

Kh. Frederikke, Sygeplejerske

Besøg DSR’s hjemmeside her


1 kommentar

  • Gitte Rylund

    selvfølgelig står man i fagforening, og jeg mener i en rigtig fagforening – ikke de gule snyltere. En rigtig fagforening støtter op om et fag, forhandler overenskomst til gode for medlemmerne, kæmper for arbejdsvilkår, er synlige i den offentlige debat omkring fag og uddannelse osv osv. Tror desværre det er uvidenhed der gør at nogle af økonomiske hensyn søger til de gule – det kan blive rigtig dyrt både for den enkelte og for os alle hvis mange tager det ufornuftige valg!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vi skal tage vores egen oxygenmaske på først