Hvordan kommer vi levende igennem de travle vagter?

Jeg har reflekteret lidt over de travle vagter jeg har oplevet i min korte tid som sygeplejerske, men også gennem min tid som sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende oplevede jeg ikke lige så tydeligt travlheden og stressen som den affødte. Jeg har selvfølgelig sagtens kunne fornemme når der har været travlt, og jeg har også selv oplevet at have travlt som sygeplejestuderende. Men mit ansvar har alligevel været lidt anderledes end hvad det er nu hvor jeg er færdiguddannet.

Det er et faktum at vi har meget travlt på afdelinger rundt omkring på vores hospitaler. Desværre også så travlt at det går galt. Medierne fik især øje på travlheden på hospitalerne i 2016, så det er ikke kun os der arbejder i det til hverdag, der er klar over det. Det er så godt og vigtigt, at medierne og den almene dansker “får det at se”, for det betyder, at der kommer mere fokus og opmærksomhed på problemet. Når vi har mere fokus og opmærksomhed også fra “omverden”, så kan det forhåbentlig være med til at råbe politikkerene op.

Men Rom blev ikke bygget på en dag, så vi bliver nød til at deale med de vilkår som vi arbejder i lige nu. Patienter skal passes, vi kan ikke bare strejke og lade dem passe sig selv. Vi må kæmpe i samlet flok, meningsdanne og råbe op alt hvad vi kan, når vi oplever at det er helt urimeligt – det har jeg vidst påpeget et par gange efterhånden ;-)

Jeg tror også på at vi skal prøve på at se lidt indad.. nogenlunde sådan her >>er der noget jeg kan ændre, noget jeg kan gøre anderledes, er der noget vi som afdeling kan ændre, noget vi kan gøre anderledes sådan at vi vinder tid og hænder et andet sted<<. Det er selvfølgelig slet ikke det optimale at effektivisere og rykke rundt på hænder og opgaver, men der er ikke så meget andet gøre lige nu, andet end selvfølgelig at smide håndklædet i ringen og gå. Det kan jeg så godt forstå, desværre, at flere vælger at gøre.

Jeg vil prøve at liste op hvad jeg tror man kan gøre for at overleve en meget travl vagt, og komme med mine egne erfaringer til hvad der har hjulpet mig i sådanne situationer.

• Struktur! Det første man skal gøre, når man møder ind i en vagt hvor det hele brænder, er at man skal skabe sig et hurtigt overblik og lave en struktur over hvilke opgaver man SKAL nå i vagten.
• Triagering! Samtidig med at det er vigtigt at lave struktur, så er triagering også meget meget vigtigt. Men det kan være så svært at skulle vælge mellem hvilke patienter der har mest behov for din hjælp, men det er man simpelhent nød til – specielt i de meget travle vagter.
• HUSK at drikke vand, spis mad og gå toilettet. Dette her er et omdrejningspunkt. Det er desværre meget tit at sygeplejersker dropper det i de travle vagter. Jeg har selv droppet det rigtig tit. Ikke bevidst, men simpelhent fordi jeg har haft så travlt, at jeg valgt at prioritere patienterne højere end mig selv.

For at opnå struktur må man sætte sig ind i sine patienter, møder man ind i en meget travl vagt, kan det være sindssygt svært at få tid til at sætte sig at læse. Hvis det er sådan, må man forlade sig på, at man i overleveringen får det vigtigste at vide, det som man skal handle på lige nu. Når man så har tid, må man sørge få at give sig tid til at læse, i hvert fald på det som er mest vigtigt.

Triagering giver lidt sig selv. Hvem har mest brug for hjælp lige nu. Hvis man er i tvivl, eller hvis flere har brug for din hjælp, må man bede om hjælp hos kollegaer. Jeg har jeg oplevet at det er en god i idé, at give patienterne besked om at der lige nu er rigtig travlt, men at man godt er klar over, at de har brug for hjælp. Simpelhent forventnings afstemme.

Det med at spise og drikke og gå på toilettet, er jeg selv rigtig dårlig til. Men det er virkelig dumt. Det kan jo ikke passe, at vi som sygeplejersker, ikke har tid og ikke tager os tid til at passe på os selv. Jeg vil vove at kalde det for omsorgssvigt af sig selv, når man ikke spiser, drikker og går på toilettet. Det skal der simpelhent bare være tid til. Jeg synes selv jeg er blevet meget bedre til det, jeg er begyndt at sige det lige ud til patienterne, hvis jeg har haft rigtig travlt. Jeg har sagt at jeg lige måtte spise noget frokost, og bagefter vil vil komme tilbage og jeg har kun oplevet forstående patienter. Vi er jo mennesker, ikke robotter, vi har brug for mad og drikke, og det er for kummerligt, når travlheden begynder at tage overhånd i den grad så at vi ikke får spist, drukket og gået på toilettet. Sat på spidsen, så ender det jo med at vi falder om derude på hospitalerne. Vi må huske hinanden på at spise, drikke og tisse. Hvis vi ser en meget stresset kollega, og vi selv har spist frokost, så må vi tilbyde at hjælpe, så at denne kollega også kan få noget frokost f.eks.

Det er så let at skrive om, jeg ved godt at tingene er anderledes derude i praksis – jeg har selv flere gang oplevede så pressede vagter, hvor jeg sågar er gået tudende hjem, fordi jeg slet ikke følte at jeg havde levet op til det som jeg skulle. Men vi bliver bare nød til at tilpasse os i det vi har at gøre med lige nu, MEN ikke sådan at vi gror fast i denne tilpasning, VI SKAL fortsætte med at kæmpe, for nok er nok.

Vi har løbet stærkt meget længe, vi bliver ved med at løbe stærkere, vi siger at vi ikke kan løbe stærkere.. men hvad gør vi ? Vi løber endnu stærkere.

Men det er ikke forsvarligt, så vi må prøve at ændre på det vi kan selv, for at det bliver bedre, og så må og skal vi ikke lade os nøje og bare lade os tage til takke. Der kan ikke skæres mere ind til benet, der er allerede blevet skåret i benet, flere gange, på flere afdelinger. Men vi skal kunne arbejde i de skårede ben. For intet ændrer sig til det bedre, sådan bare lige.

Min største opfordring er at vi især passer på os selv og især også hinanden. Vi skal ikke kun være sygeplejersker over for patienterne, men også over for os selv og over for vores kollegaer. For hvordan kan man være en god sygeplejerske for patienterne, hvis ikke man selv har det godt som sygeplejerske, hvis man intet føde har indtaget, ikke får tømt sin blære eller er så svimmel eller har knaldende hovedpine fordi man intet har drukket siden man tog hjemmefra.

Har I nogle gode råd, noget som I gør både for at forebygge, men også når travlheden raser? Eller har I andre gode forslag til hvordan man kan arbejde og strukturere sig i meget travle vagter?

 Følg min blog på Facebook her