Når du træder ud fra Hospitalet, og solen føles som knive der skærer dig i øjnene, og du t
Se næste indlæg >
af Frederikke Marie
Vi skal tage vores egen oxygenmaske på først
Jeg har netop set en youtube video, med den før omtalte Katie Duke, en sygeplejerske fra New York som også blogger og bruger socialemedier til at dele historier fra sygeplejeverden – ligesom jeg selv gør – lige undtagen det med youtube :-)
Hun taler om de travle vagter og stressen, som der tit hører med i vores fag. Det er egentlig ikke den store videnskab det som hun siger, men jeg synes at hun får sagt det på en ret god måde. Det satte i hvert fald mine tanker i spil og gav mig lyst til at skrive et blogindlæg til jer. Se videoen her.
Jeg er selv enormt dårlig til at tage mig af mig selv, når jeg er i vagt. Helt automatisk sætter jeg patienterne først og mig selv i sidste række. Jeg tror ikke det er unormalt, når man arbejder som sygeplejerske. Faktisk så tror jeg at det er ganske normalt og sådan som mange sygeplejersker gør. For som Katie i sin video også siger, “sygeplejefaget er et uselvisk fag” det synes jeg er ret spot on sagt. Det er nemlig et uselvisk fag, hvor man sætter sig selv på standby og i sidste række, og er der for patienterne først og fremmest. Men det er så sindssygt vigtigt, som Katie også påpeger, at vi tager os af os selv først, før at vi kan tage os ordenligt af patienterne. Det er slet ikke så let derude i praksis at tænke disse tanker, det med at sætte sig selv først. Men jeg vil virkelig prøve på at blive bedre til det. Jeg er sikker på at jeg er blevet bedre, end hvad jeg f.eks. var for et halvt år siden da jeg var helt nyuddannet. Men jeg kan stadig have været i vagt en hel dag uden at have tisset og spist osv.
Katie bruger også sammenligningen fra fly-sikkerheds instruktionen, den med oxygenmaskerne. Det er alfa omega, at du først tager din egen oxygenmaske på, dernæst kan du hjælpe andre med at få den på, som f.eks. børn, gamle eller syge. Hvis du ikke selv tager masken på først, risikerer du at falde om, og så er du ikke til nogen hjælp og hvem skal så hjælpe børnene, de gamle og de syge?
Jeg synes det er så fin en parallel til hverdagen som sygeplejerske på et hospital. Du må og skal tage dig af dig selv først, før at du kan være den gode sygeplejerske og yde omsorg og god kvalitets sygepleje til dine patienter.
Det kan dog være umådelig svært, lige netop dette med at have tid til at tage sig af sig selv, når man som sygeplejerske har 117 opgaver og alt for få hænder til alt for mange patienter og når klokkerne bimler derudaf. Men jeg tror på at vi sammen er godt i gang med få ændret på dette. Vi må håbe at 2 % kravet bliver afskaffet, nu hvor vi efterhånden i samlet flok er godt i gang med at få råbt politikerne op. Det er i den grad tid til at få ændret på de urimelige tilstande, sådan så at vi sygeplejersker igen kan få tid til at tisse og spise, så at vi kan yde den gode omsorg og pleje til vores patienter.
Det første halve år af min tid som nyuddannet sygeplejerske har jeg knoklet for meget på og glemt mig selv. Både privat, men også når jeg har været på arbejde. Jeg tror at mit lidt usunde privatliv har smittet lidt af på mit arbejdsliv og kun gjort ondt værre. Jeg har kørt mig selv i sænk på det private plan, og så har jeg på en måde taget det med mig på arbejde. Pga. det pres der er i vores sundhedsvæsen, er der ikke plads til at en sygeplejerske også kan være presset på det personlige og private plan. Men det er jo helt urimeligt, for vi mennesker har allesammen op og nedture i vores liv. Derfor skal der også være plads til at vi som sygeplejersker ikke er super mennesker altid når vi går på arbejde. Vi er jo ikke superhelte, men sygeplejersker, og individer med helt almindelig dagligdags ting at deale med også. Jeg vil i hvert fald prøve at have mere fokus på at tage mig godt af mig selv, sådan at jeg kan være den bedst mulige sygeplejerske for mine patienter. Det må være mit største fokus i år 2017.
Ingen kommentarer endnu