Måske jeg skulle beholde mit løbetøj på, i stedet for at skifte til uniformen?

Hvorfor jeg elsker at være sygeplejerske? Læs her

tempimageforsave

I kølevandet på det indlæg jeg skrev forleden (læs her), så vil jeg beskrive alle de gode ting som skete i min aftenvagt i går, trods jeg havde møg hamrende travlt nærmest hele vagten igennem.

Min aftenvagt startede ud med at være travl, og sådan fortsatte den til at jeg gik hjem. Men jeg var i vagt med en kollega, som er fantastisk, sød og meget omsorgsfuld over for mig og alle de andre som er nye, ligesom jeg selv.

Hun er så god til at peptalke, når hun kan se, at jeg er ved at koge over. Hun griber mig gang på gang, når jeg har for meget om ørene, hun hjælper og er der bare fysisk og åndeligt. Det er så utrolig dejligt og det betyder så meget for mig. Hvis det stod til mig, og jeg helt selv kunne vælge, så ville jeg gerne være i vagt med hende altid :-) Hun hjælper mig både med det faglige, men kommer f.eks. også helt af sig selv hen til mig og skubber mig ud for at spise og for at tage en kort pause. Hun hjælper mig med at spare, med at give mig selvtillid og troen på, at jeg er god nok og ikke skal slå mig selv i hovedet med alle de ting jeg ikke ved, men i stedet fokusere på de ting som jeg er god til, som lykkes og som går godt for mig. Hun er faktisk noget helt særligt. Jeg håber at alle afdelinger har en som hende. Jeg er i hvert fald meget taknemmelig for at være havnet på hendes afdeling. Hun er ikke den eneste på mit nye arbejde, som er sådan, men hun er bare noget særligt. Tusind tak for dig!

Udover min yderst særlige og gode kollega, så spurgte nogle af “mine” forældre ind til mig og mine nye briller. De spurgte mig om hvordan det gik med dem, fortalte mig at jeg så godt ud med dem på og vi snakkede generelt om syn og briller. Det virker måske som ingenting, men det er det ikke. Det at forældrene giver sig tid til at “se mig” og har overskud til at spørge ind til mig, som den person jeg også er bagved min sygeplejerske uniform, betyder bare så meget. Det styrker vores relation, og det giver mig en følelse af at de er interesseret i mig og gerne vil lære mig at kende og opbygge et godt forhold til mig. Udover det forhold, at jeg er sygeplejersken, som hjælper, passer og plejer deres dejlige baby.

Nogle af “vores” forældre havde aftalt at spise mad sammen, som de sammen havde bestilt udefra – bare det i sig selv  gjorde mig helt vildt glad! Det at forældrene har et sammenhold på kryds og tværs er meget rørende og smukt i mine øjne. Imens de spiste passede jeg babyerne, og var fast på en stue, jeg sad med den ene baby i mine arme og her faldt babyen til ro og sov lidt. Jeg kunne imens dokumentere lidt – lidt af alt den dokumentation, som jeg var bagud med. Jeg har stadig lidt svært ved at nå at dokumentere, især når jeg har travlt. Lad mig sige det mildt; jeg er ikke bedste venner med Sundhedsplatformen (SP). Altså… jeg synes faktisk at SP er super godt og jeg synes at det fungerer – jeg har bare lidt svært ved at blive helt dus med det. Der går nok lidt tid, og så er vi gode venner :-) Da vagten var slut takkede moren mig for at jeg havde givet mig tid til at være på stuen, imens at hun spiste med de andre forældre. Jeg sagde, at det skulle hun ikke takke for, og sagde, at det jo også var en af grundene til at jeg var der sådan helt generelt. Dertil svarede moren, at nej, det var altså ikke en selvfølge og hun var meget glad for, at jeg havde givet mig tid til at være der (hun ved godt besked om, at vi har ret travlt i øjeblikket). Jeg svarede, at jeg var glad for at det havde betydet noget for hende, og at jeg ville gå glad hjem fra arbejde. Små ting, betyder alverden. Det er essensen af god sygepleje og det var hvad der skete lige der, mellem mig og den mor.

Jeg vidste besked om at en famile ikke længere ville være på min afdeling, når jeg næste gang møder i vagt. Derfor gav jeg mig selv tid til – trods jeg havde fået fri – at gå ind og sige pænt farvel og kramme. Det føltes godt og rigtigt, og var også en fin måde for mig underbevidst at sige tak for hjælpen. For denne familie har fra en start været så sød og tålmodenlig med mig. De har faktisk lært mig op i flere ting, både praktisk og i helt almindelige neonatal sygeplejerske færdigheder, tilbage i januarmåned, da jeg lige var sat fri, og skulle stå på helt egne ben – Bambi på glatis! Jeg vil altid huske denne familie og altid være moren taknemmelig for hendes fantastiske personlighed og evne til at magte sådan en ny og grøn neonatalsygeplejerske som mig, til trods for hendes situation.

Jeg bliver helt varm indeni, og næsten rørt, nu hvor jeg læser dette blogindlæg igennem og jeg mærker den fantastiske glæde og passion jeg har for mit fag. Til trods for at vi på min afdeling lige nu løber rigtig stærkt, og nogle gange alt for stærkt, giver det stadig bare så god mening for mig at være sygeplejerske. Jeg har her prøvet lidt at beskrive noget af det som gør det så fantastisk og usammenligneligt med noget andet, at være sygeplejerske. Det er og bliver verdens bedste fag, job og profession. Jeg bekræftes i, at det er det rigtige for mig, hver eneste gang jeg er på arbejde. OGSÅ når jeg er på arbejde og har travlt og kan nå til punkter hvor jeg har lyst til at skrige og føler mig magtesløs.

Tak fordi at I læser med derude, jeg opdagede i går, at min facebookside har nået over 2000 følgere, det er helt uvirkeligt. Jeg er så utrolig glad for at mit “hygge skriveri” når ud til mange, og at I gider at give jer tid til at følge med i mit lille sygeplejerskeliv. Kom endelig med ris og ros og inputs, hvis I skulle have noget på hjertet.

Kh. Frederikke, glad sygeplejerske og meningsdanner

Følg min blog på facebook her

.. og på Instagram her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Måske jeg skulle beholde mit løbetøj på, i stedet for at skifte til uniformen?