Når et akut simulations scenarie med ét bliver til virkelighed

Når tiden går i stå, men samtidig meget stærkt

Nogle gange når jeg er i vagt, hænder det at tiden puster mig i nakken, samtidig med, at det føles som om, at den går i stå.

Det som kan udløse ovenstående, er især når mine patienter “vælter”. Dvs. at de kræver ekstra behandling, overvågning og hjælp. Når en patient bliver tiltagende dårlig, har behov for ekstra behandling i form af læge tilsyn, blodprøver, anlæggelse af PVK, røntgen, ny medicin opstart – med mere – har tiden det med at tikke ufatteligt stærkt og jeg kan have svært ved at følge med.

Samtidig med, at tiden bare tikker derudaf, er der også det aspekt, at der er pårørende på sidelinien. På min afdelingen står der som regel altid et forældrepar, som oplever, ser og hører det meste af hvad der sker. De er klart er nervøse, opmærksomme og kede af det. Desværre er der ikke altid varme hænder og øjne til at tage sig af forældrene, mens noget akut står på. I min utopi-verden var der altid én til at tage sig af dem.

I situationer, hvor tiden tikker derudaf, er det så fantastisk at opleve, at have kollegaer, der bare træder til og hjælper med alt hvad de kan. Det er utrolig rart at mærke og erfare, at når det hele brænder, er der et hold af fantastiske kollegaer, som står klar, som en lille hær. Det oplevede jeg sidst jeg var i vagt og det var virkelig guld værd for mig.

Det lykkedes mig at få enderne til at hænge sammen, fordi at mine kollegaer trådte til og hjalp mig. Jeg havde endda også tid til at se forældrene i øjnene, tale med dem, og kramme dem. Det har meget stor værdi for mig. Jeg kunne gå fra arbejde, med kun 1 times overarbejde, som jeg huskede at skrive på! Jeg gik fra arbejdet med en god følelse, og det var helt klart til mine kollegaers fortjeneste.

I denne tid, hvor vi løber ekstra stærkt, er det så vigtigt for mig at nævne, understrege og huske på de ting, som lykkes, og som går godt. Det er så vigtigt at tale det gode op, og ikke kun fokusere på alt det, som er svært i vores fag. Og hold da nu helt op, sammen er vi stærkere! Det er så rigtigt!

Jeg er så glad for, at jeg også oplever situationer som denne, og ikke kun det sure – nogle gange, kan der godt være lidt langt imellem – men helt generelt, så oplever jeg, en ekstrem fantastisk kollegial opbakning. Og lige netop dét, er virkelig guld værd!

Jeg er en taknemmelig sygeplejerske, med mod og blod på tanden, for at møde på arbejde hver gang jeg har vagt. Men nu skal jeg holde weekend. God weekend til alle!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Når et akut simulations scenarie med ét bliver til virkelighed