Pludselig gik det op for mig at jeg står på den anden side nu

img_1415Mandag i sidste uge var vild. Det var den fordi at min comfortzone blev udfordret, sådan rigtigt, flere gange i løbet af denne mandag. Det var ikke kun på neonatalafdelingen, men også senere på dagen uden kittel på.

Det var mandag morgen, en ny uge og en ny dag på neonatalafdelingen. Jeg har været ansat på afdelingen i ca. to og en halvmåned nu og kan tydeligt mærke, at jeg er begyndt at føle mig meget mere sikker i de ting jeg går og laver. Det vil sige at jeg ikke længere har behov for at spørge en kollega om vejledning, næsten hver gang, når jeg udfører en sygeplejefaglig opgave. Det er virkelig rart og befriende at være mere sikker, og vide at jeg er ok almen kompetent i specialet.

Jeg har f.eks. fået godt styr på sondeanlæggelse, medicinpumper, udstyr, blodprøver, medicin administrering og meget andet. Dog kan jeg tit stadig stå og føle mig meget grøn, specielt når jeg skal ind på en stue til et barn og en familie, som jeg ikke før har mødt. Efter næsten hver vagt har jeg lyst til at have en hel dag, hvor jeg bare kan sidde og læse på alt det, som er nyt for mig. Det er desværre ikke muligt, hehe… og jeg er som regel for træt til at læse, når jeg kommer hjem. Kommer tid – kommer råd… er det ikke sådan man siger? Jeg er sikker på, at jeg nok skal få læst, når jeg har tid og ro til det. Jeg er stadig inde i en oplæringsfase og suger en masse nyt til mig hver dag.

Men mandagmorgen, i sidste uge, skete der noget vildt. Jeg var i dagvagt og efter vores morgenbriefing spurgte en sygeplejestuderende om hun måtte gå med mig i vagten. Først blev jeg lidt befippet og tænkte >>aaah hun må da tro at jeg er en anden<< men så gik det op for mig, at hun mente det, og at hun gerne ville gå med mig.

Lille bitte mig, som til tider kan føle mig ret usikker, og som faktisk også sagtens stadig kan føle mig som studerende når jeg er i vagt. Jeg sagde selvfølgelig ja! Og vi havde en god dag. Det var rigtig lærerigt for mig at have en sygeplejestuderende under mine vinger, for jeg skulle lige pludselig fungere som vejleder og forklare hvad jeg gjorde og hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Det var selvfølgelig også helt vildt grænseoverskridende, men helt klart på den gode måde. Jeg måtte meget hurtigt lige fortælle at jeg og sundhedsplatformen (SP) ikke er super gode venner. Jeg kan nemlig stadig have svært ved diverse ting, når jeg skal dokumentere i SP. Men det er jeg vist ikke alene om.

Men ellers så startede vi dagen, sådan som jeg har lært og som jeg gør når jeg i vagt. Først fik vi kort rapport fra nattevagten, så loggede vi ind i SP for at se at der var noget relevant at læse lige nu og her og dernæst gik vi ind på stuerne og sagde godmorgen og tjekkede udstyr.

Især det her med ar tjekke udstyr var rigtig lærerigt for mig. Det at jeg pludselig skulle stå til ansvar for at forklare hvad jeg tjekkede, og hvorfor og hvordan jeg gjorde, var rigtig godt. For i og med at jeg skulle forklare og vejlede, så fik jeg også selv reflekteret over hvorfor det nu lige præcis er, at jeg gør som jeg gør. Da vi var færdige med at tjekke udstyr, sagde den studerende til mig, at hun ikke havde oplevet andre tjekke udstyr så grundigt, som jeg gjorde det – hehe. Det tror jeg helt klart handler om, at jeg stadig er ny i gårde, og fordi at alt nok foregår lidt mere langsomt og måske lidt i slowmotion når det er mig, end når det f.eks. er en rutineret neonatalsygeplejerske der tjekker udstyr på stuerne.

Jeg spurgte den sygeplejestuderende “hvor langt” hun var, og fandt hurtigt ud af at hun var rigtig gæv og allerede kunne en masse og selvstændigt. Det var helt vildt skørt, men spændende og udviklende for mig, at jeg pludselig stod på den anden side og skulle vejlede og lære fra mig. Jeg har kun været færdiguddannet siden juni, og er jo sådan set selv stadig i gang med at lære hvordan man gebærder sig i sygeplejefaget, men jeg er helt sikkert vokset et par centimeter efter at have haft den studerende med mig forleden. 

Samme uge, havde jeg en anden studerende under mine vinger, hun henvendte sig til mig, ligesom den anden studerende havde gjort. Og jeg blev faktisk rigtig glad. Det er da på en måde lidt fedt at de overhovedet har lyst til at gå rundt sammen med mig. Det må jo altså betyde, at jeg kan finde ud af et eller andet:-)

Jeg håber at begge de studerende fik noget ud af at gå med mig, selvom jeg som dem på en måde jo også stadig er studerende. Jeg vil i hvert fald kalde mig selv for at være en slags neonatalsygepleje-studerende. Selvom jeg da stolt ude i byen kalder mig for neonatalsygeplejerske :-) Jeg tør godt røbe, at jeg er meget stolt af at være sygeplejerske, og jeg er kun blevet endnu mere stolt af at være sygeplejerske, efter at være startet på neonatalafdelingen. Er du vimmer en masse seje sygeplejersker jeg hver dag går og lærer af og ser op til!

* Et god råd til nyuddannede, nyansatte og studerende: vær ærlig og tro mod dig selv. Det er meget bedre og virkelig vigtigt at bekende kulør og fortælle hvis der er noget man ikke kan eller ikke ved. Det er ganske naturligt og helt ok at man ikke ved alt. Sygeplejerskeuddannelsen er en basisuddannelse, hvilket vil sige, at man først rigtigt skal i gang med at lære i dybden og specialisere sig, når man er færdiguddannet. På min afdeling er jeg/vi så priviligeret at der faktisk tit er ekstra lærermestre tilstede. Nemlig forældrene. Har de været indlagt i ca. nogle uger, har de som regel allerede rigtig godt styr på plejen og behandlingen til deres børn, hvilket er så super cool, og helt fantastisk, især når man ikke er en erfareren neonatalsygeplejerske.

For lige at vende tilbage til starten af min blogindlæg, til det med comfortzone, så skete der mere denne mandag som for mig var udviklende. Ikke nok med, at jeg var dagligvejleder for første gang på neonatalafdelingen, så skete der også noget vildt lidt senere på dagen. Jeg går til samba om mandagen, 3 timer, og jeg nyder hvert eneste minut! Og uden at prale eller overdrive, så er min danseinstruktør, som minimum, den dygtigste samba danseinstruktør i Danmark. Vi øver og træner i øjeblikket op til karneval som er hvert år i pinsen. Vi øvede en bestemt koreografi, som jeg overhovedet slet ikke har sådan styr på, men jeg kan den da lidt. Imens at vi øvede den, gik min danseinstruktør ned bagved og kaldte på skiftevis forskellige fra danseholdet op foran, sådan at de på skift underviste os andre i koreografien.

Pludselig råbte hun “Esmaralda”… Mit dansenavn er Esmaralda (vi har allesammen et dansenavn, som vi har fået tildelt på baggrund personlighed og udseende). Jeg tænkte >>aaah.. okay, der må være én anden der også har fået det navn<<. For det kunne i hvert fald ikke være mig hun mente, skulle op foran, og undervise de andre i en koreografi, jeg slet ikke havde styr på. Men min instruktør forsatte … >>… ja Esmaralda, det er dig jeg mener, der er ikke andre Esmaraldaer<<.. Og her begyndte adrenalinen så at pumpe. Men jeg prøvede samtidig at slappe lidt af, og tænke på min oplevelse fra tidligere på dagen, hvor den sygeplejestuderende “kaldte mit navn” og ville gå med mig og have mig som dagligvejleder. På samme måde som jeg var dagligvejleder tidligere på dagen, kunne jeg overføre det til at skulle lære fra mig til mine med-dansere. Selvom jeg ikke er den dygtigste på danseholdet, ligeså vel som jeg heller slet ej er den dygtigste på neonatalafdelingen, så kan jeg stadig noget, og jeg har alligevel en masse at lære fra mig. Da jeg stod oppe foran alle de andre og skulle øve koreografien, fik jeg hjælp til de trin jeg ikke kunne huske, men for eksempel så talte jeg takter højt og tydeligt, for det kunne jeg da finde ud af. Det var en stor oplevelse at blive kaldt op foran de andre, og ligesom at jeg tidligere på dagen var groet et par centimeter på neonatalafdelingen, voksede jeg også et par centimeter til min danseundervisning. Det er virkelig godt at blive skubbet ud af sin comfortzone i ny og næ, selvom det kan føles helt vildt nervepirrende.

Min pointe med det her indlæg er, at selvom man ikke er perfekt og den bedste, så kan man stadig lære fra sig, inspirere andre og vi har alle sammen forskellige talenter, svagheder og styrker. Lad os hjælpe hinanden og løfte i samlet flok både på sygeplejegulvet, dansegulvet og hverdagsgulvet -sammen er vi i hvert fald stærkere, og sammen kan vi hjælpe hinanden og udvikle vores kompetencer på kryds og tværs.

God tirsdag!

Kh. Frederikke, Sygeplejerske & Meningsdanner


Breathe and Reboot

Min instagram-morgenmad fra i morges, jeg har total spejlægscrave i øjeblikket:-)

Mega mandags mood er tilstede hos mig i dag. Men ikke det der mandagshumør, hvor jeg ikke kan overskue livet, hader lys og alt andet der ikke er kaffe. Nej mere sådan som overskriften til indlægget lyder… “Breathe and Reboot”. Jeg føler mig frisk – frisk på 2016, spændt, glad og klar! 

Tror måske det bunder i, at jeg i weekenden har givet mig selv lov til at koble helt af og reboote. Jeg har været rigtig meget mig. Har slappet af, set en masse Sex and the City (min personlige terapi), lørdag var jeg ude og skøjte med nogle veninder, så dejligt! Jeg har en eksamen hængende over mit hovede, men jeg valgte og at holde weekend fra den, uden at have dårlig samvittighed. Netop dette med den dårlige samvittighed tror jeg virkelig er vigtig at gøre op med. Hvis ikke man kan slippe den, er det svært at slappe af, sådan har jeg det i hvert fald.

Jeg har også danset i weekenden. Ikke på club med drinks;) Men derhjemme! Jeg elsker at høre høj-høj musik og danse. I weekenden har jeg danset både samba, ballet, hiphop, mavedans med mere. Er der andre end mig der kender til dette, dette med at danse som en gal, alene derhjemme? 

Yndlingssange i dag: Sia: Breathe Me, Mads Langer: 3am, Carlos Baute: Perdimos el control

My weekend

20140601-211629-76589984.jpg

20140601-211632-76592132.jpg

Galopbanen i Klampenborg er min arbejdsplads i de fleste weekender, i lørdags var der “Irish-day” – det var sjovt og anderledes, irsk musik, dans og øl i lange baner! Jo længere op af dagen, jo sværere havde jeg ved at forstå hvilke heste de ellers meget søde irlændere ville spille på :-) HA HA!

20140601-212059-76859988.jpg

Lørdag aften/nat- selfie, glad og tilfreds, efter et godt og vellykket sambashow på Club Mambo, med min kære sambagruppe “As Tamborzudas”.

20140601-212101-76861644.jpgDagen derpå, mad-seance med min pigekæreste. “Frede-madder” dvs. avokadomadder, med tomat :-) og kaffe – selvfølgelig! 20140601-212058-76858383.jpg

Et sløret, men dog et fællesfoto fra Club Mambo. Om 5 dage er der Karneval, det bliver fantastisk! Jeg glæder mig helt vildt! Onsdag optræder vi til distortion på Nørrebro!

20140601-212057-76857874.jpgKlargøring til show, i den dejlige tisse-lugtende Mambo kælder – ha-ha!

20140601-212244-76964861.jpgSøndag afsluttede jeg med en af mine top tre beskæftigelser: YOGA!

God sol-mandag til jer alle, nogen har timer til kl. 16 i dag. MIERDA!

I am here

20140528-120234-43354347.jpg

Man kan ikke ligefrem sige at jeg har været en blogger de sidste par måneder. Jeg har så travlt for tiden, og jeg har simpelthent måtte nedprioritere min lille luksus ting, som jeg gør for mig selv – nemlig at blogge, skrive og få nogle af mine tanker ud.

I dag efter en yogatime i fitness world havde jeg lige et lille pusterum, og så mit snit til at blogge lidt. Så her er jeg:)

Om lidt tager jeg afsted nordpå til min mor, for at arbejde videre på min samba bikini. Der er kun lidt over uge til Københavns Karneval. Min sambagruppe skal optræde under selve karnevalet, både til sceneshow, men også til den traditionelle parade på strøget, og en aftenparade. Derudover skal vi optræde til Distortion, på onsdag, den 4. Og så har vi også et show denne kommende lørdag, til en fødselsdag – så der er gang i samba dansen for mit vedkommende :-)

At danse er SÅ MEGET at leve!

Indtil videre har jeg i hvert fald hovedpryd klar til karneval, hvad synes I?

10274092_10152529071029236_3462189636140631746_n

 

Ballet

Jeg elsker den her, den er så sød! Jeg har ikke prøvet at være til bikram yoga, men kunne rigtig godt tænke mig det. Er der nogen af jer der har det, og hvad synes I om det?

20140219-165310.jpg

Lige om lidt skal jeg til ballet, først og fremmest bare en prøvetime. Jeg har før danset ballet i tre år, men det er ved at være flere år siden. Jeg glæder mig utrolig meget. Ballet er grundstenen til mange dansestilarter, giver en flot holdning, styrke, smidighed og en masse kropbevidsthed. Jeg elsker elsker elsker ballet, og er ærgerlig over, at jeg var en lille brilleabe med strit hår, som klatrede i træer og legede med mudder som lille – haha!20140219-170230.jpg

20140219-171627.jpg

Opskrift på regaliz rawfood kugler

20140218-093043.jpg

Ingrdienser:

20 dadler (juicy, så at de er nemme at “mose”)

3 tsk kokosolie

1 spsk rå kakaopulver

Rå lakridspulver

En håndfuld gojibær og en håndfuld nødder (frit valg;)) kværnet/hakket

To do:

Bland alle ingredienserne sammen, sæt i køleren, lad “dejen” køle – og form så kugler, og tril dem i rå lakridspulver (jeg brugte en skål) og sæt dem på køl og vupti gedelorte-lignende-rawfood-lakrids-kugler – Bon Apetit!

De smager gooooodt!

TIP – lav dem evt. mindre end dem jeg har lavet, jeg synes at de var lidt for store – ja “VAR ” – jeg har spist dem alle sammen :-)

HUSK at servér (eller at spise dem selv) kolde, det er bedst.

20140218-093054.jpgFooooooooooorelæsning…. hårdt at være tilbage på skolebænken igen. Men det er spændende og sjovt at møde en masse fra de andre uddannelser :-)20140218-093100.jpgMin aften stod på tre timers samba, ååååh hvor jeg elsker at danse! Kom sommer, kom sol, kom karneval… (eller… egentlig ikke, for jeg er hverken halvt eller helt færdig med at lave min sambabikini)

Buenas noches

As Tamborzudas

935971_10151970649749236_940723401_n 988727_10151970649659236_1599375984_n1374994_10201952280229222_934652364_n 2Jaaaa… efter en lang pause, er jeg nu klar til at danse og optræde igen. Jeg har ikke rigtig kunne være med til træning, da jeg har haft mange smerter i mit ben, efter en ulykke på min ferie – hvor jeg løb igennem en glas dør, på fulde hammer – AV.

Om lidt er jeg og en del af As Tamborzudas på vej til et plejehjem, hvor vi skal optræde, vi skal indvie en ny fløj – det skal nok blive sjovt!

x

Michael Chris? Chris Jackson?

Well, MJ ain’t really dead!

Jeg må påstå, at jeg kan lide hvad jeg ser. Chris Brown er så dygtig til at danse, og jeg synes at han bærer MJ-stilen med manér. Han har fra barnsben været inspireret af Michael Jackson, og jeg synes kun det er fedt, at han holder MJ i live. You go Chris!

Chris Brown