I går deltog jeg i et meget spændende infomøde om at arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen. Da jeg for et par uger siden, tilfældigt slog op på side 3, i Fagbladet Sygeplejersken, og så invitationen, besluttede jeg mig straks for at deltage. Jeg har fra dag 1. på studiet været meget interesseret i at rejse med mit fag og som flere ved, tog jeg min første praktik i Syd Spanien på Montebello og et år senere, var jeg i praktik i Kina. Muligheden om, at tage til Grønland for at arbejde som sygeplejerske, har strejfet mine tanker flere gange. Jeg havde lokket min kære studieveninde, Kiri, med mig til Sydhavnen. Ligesom jeg selv, elsker hun også barselsspecialet, og udover det, var hun i Kenya på udveksling, da jeg var i Kina i 2014.

Infomødet blev afholdt på Hotel Scandic Sydhavnen, og rummede ca. 50% sygeplejersker og 50% læger, både yngre og lidt ældre. Der var også et par fysioterapeuter, ergoterapeuter og farmakonomer. Infomødet varede i 2 1/2 time, og tiden fløj afsted! Chefsygeplejerske Ella Skifte, og Cheflæge Anne-Marie Ulrik, fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen, var værter for arrangementet – gode værter!

De to chefer lagde ud med at fortælle om deres baggrunde, historier og erfaringer fra Grønland, og fortsatte ellers med, at forklare om Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Ellers handlede mødet om, hvordan det er at arbejde som sundhedspersonale i Grønland, om mulighederne, arbejdsmiljøet, den grønlandske befolkning, fritiden med meget mere.

Jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg meget gerne vil afsted. Det kilder i min mave – bare når jeg skriver det her. Jeg håber inderligt, at det bliver virkelighed for mig. Men først, (Frederikke, klap lige hesten), skal jeg liige have skrevet min bachelor, liiige have min titel og selvfølgelig også, først og fremmest, liiiige have den danske sygeplejerske-autorisation – før at jeg kan søge, om at få den grønlandske:-)

Er der nu nogen af jer, der har været afsted, måske nogen som på nuværende tidspunkt arbejder i Grønland, eller på anden vis, har erfaringer, historier eller andet, omkring det, at arbejde og bo i Grønland, da byd endelig ind med gode råd og alt andet – det vil jeg tage imod med kæmpe kyshænder!

På infomødet, fik vi et par råd med på vejen..

En Overlæge, der gav os et underholdende og spændende oplæg, om sit ophold i Grønland sagde:

– Tag cykel med og surdej til rugbrøds-bagning :-)

Chefsygeplejersken og Cheflægen sagde:

– Tag noget med, af personlig værdi, noget som giver dig en “hjemme-lig-følelse”, men dette ved jeg, er rigtig vigtigt – fra mine tidligere eventyr, i Spanien og Kina :)

Er der forresten, mon nogen af jer, der læser med, som har samme Grønlands-drømme, som mig?

I februar udgaven af Fagbladet Sygeplejersken, er der tre artikler, om sygepleje i Grønland, læs her

Kort over Grønland

Lidt mindre stress? Pænt JA-TAK

Et minde for livet

Alle elsker vel lidt merchandise :-) Tak!

Hvad danske sygeplejersker laver i Grønland…. Kigger på hvaler, hvad ellers? :-)

Kiri og jeg var yderst tilfredse med forplejningen, især kagen ;-)

Kvalitetstid inden infomødet, tak fordi at du ville med min kære barsels-mate. Jeg håber, at du måske også, vil med til Grønland :-)

Læs om Det Grønlandske Sundhedsvæsen her: GJOB.dk