Mig for 13 kilo siden, et ærligt indblik i en turbulent tid

pcofrede

Jeg kan endelig kende mig selv i spejlet igen. På billederne ovenfor vejede jeg 13 kg mere, end hvad jeg gør i dag. Jeg tog 20 kg på i løbet af et halvt år, og vægten viste 76,5 kg. Forinden var jeg en slank pige, med en vægt på 55 kg:

Desktoph39

En af årsagerne til at jeg tog på i sådan en fart, havde at gøre med, at jeg udviklede PCOS (læs min PCOS historie her). Jeg cravede sukker og kulhydrat på en måde, jeg heldigvis ikke gør mere. Jeg følte mig afhængig, og til tider narkoman-agtig i min hungren efter noget sødt. Mit humør var i sådanne stunder ganske ulideligt, især for de, der var omkring mig. Jeg kunne springe i luften meget let, og være så træt, at jeg måtte have et hvil og være nødsaget til at tage en middagslur.

Jeg kan sagtens stadig spise en plade chokolade på nul komma fem (men hey?.. dette tror jeg vi er mange der kan, specielt på et bestemt tidspunkt på måneden – lige her taler jeg kun til de kvindelige læsere, hehe!). Mine sukker-cravings brød for alvor frem, i takt med min PCOS. Min mor har fortalt, at jeg i mine teenage-år havde en snært af det. En af bagsiderne ved min PCOS er, at min krop overproducerer hormonet insulin, og jeg er derfor insulinresistent. På dansk betyder det, at min krop kan have svært ved at håndtere for meget kulhydrat og sukker, og det kan på sigt betyde, at jeg er i risiko for at udvikle type 2 diabetes.

Det tog mig ret lang tid, før at jeg kunne se, at jeg havde taget på. Jeg husker klart den dag, hvor jeg i spejlet så mig selv, og fik et chok. Det spejlbillede var ikke mig. Jeg havde en stærk og voldsom følelse af, at hende i spejlet måtte være en anden. Det var rigtig underligt og ubehagelig. Jeg tror faktisk, at jeg på det her tidspunkt havde set sådan ud længe. Men da vægtøgningen “væltede ned over mig”, samtidig med at jeg fik diagnosen PCOS, tog det tid at bearbejde alt det “nye”. Da jeg her rigtigt “så mig selv”, begyndte jeg for alvor at blive mere mut og indadvent.

IMG_7625

Dette billede er fra karneval sidste år. Jeg har valgt det billede som et “nu-billede”, da det udstråler rigtig meget af det, der har hjulpet mig til selverkendelse og kropsforståelse – nemlig dans og specielt samba.

Jeg har haft nogle turbulente perioder de sidste par år, med dumme slankekure, opkastninger/sultninger og forskellige kostformer (raw, veganer, vegetar, lowcarb and you name it). Men jeg er nu nået til et punkt, hvor jeg mere eller mindre, har fået et afslappet forhold til mad. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om kød, og spiser meget sjældent okse og svinekød, men ellers spiser jeg det meste.

Det der især hjalp mig på vej, til hvor jeg er i dag, var da jeg startede med at danse samba. Samba og generelt alt dans, er for mig indbegrebet af livsglæde. Jeg begyndte at acceptere mig selv og min krop mere og mere, da jeg tilbage for 3 år siden startede til samba. Samba har givet mig så meget livsglæde, selverkendelse og mod.

Jeg lever ikke efter nogen stringent kostplan og jeg udelukker ikke noget fra min kost. Jeg lever meget efter “alt med måde” – men jovist, det kan godt være svært, og når den meget snart står på BA-skrivning i flere måneder, skal jeg vist lige stramme lidt op;) Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at spise mindre kulhydrat og sukker – hvem vil ikke det?:) og så tror jeg på, at det aller vigtigste er, at få skabt en balance mellem krop og sind, ikke at skabe stramme regler og udelukkelse af bestemte madvarer.

Mine råd:

Mine råd ang. vægttab og PCOS og andet i den dur, er først og fremmest, at man skal prøve at acceptere sig selv. Anerkende og se sig selv og sin krop i spejlet og forstå, at det er mere en “bare” et vægttab der skal til. Et vægttab er en ændring af flere ting, ikke kun kost og motion. Det psykiske spiller en rigtig stor rolle.

Det kan om noget være en hård og barsk rejse. Det er helt klart vigtigt at have nogen tæt på sig, nogen der kan hjælpe og støtte. Det har jeg haft hele vejen, både familie og venner. Men hvis jeg kunne have gjort noget om, havde jeg helt klart søgt hjælp hos en psykoterapeut/psykolog og evt. også en diætist.

Har I nogle lignende erfaringer, eller andre gode råd derude? Det behøver ikke kun være i forbindelse med PCOS, men også bare i forbindelse med vægttab og det psykiske der tit er forbundet med det?

Spis dig gravid

Forleden “sprang” Cecilie Hother ud som PCO’er. Min søster kontaktede mig, og henviste mig til artiklen, hvori hun fortæller om hendes liv med PCO (Læs den her). Jeg har efterfølgende set et interview med hende i Aftenshowet, og læst nogle artikler, i forbindelse med at hun er stået frem.

Jeg har selv PCO, og har haft nogle turbulente år pga. af dette. Med mit indlæg vil jeg støtte op om Cecilies offentliggørelse af hendes historie, ved at dele min egen. Dette gør jeg, med håbet om, at komme nærmere på at nedbryde det tabu, som mange inkl. mig selv, lever med, pga. af PCO.

PCObøger

Tilbage i år 2010, blev jeg diagnosticeret med PCO. Jeg var næsten lige flyttet hjemmefra, havde brudt med en kæreste gennem længere tid, og skulle i gang med et nyt liv som “ung i København”. Da jeg ikke havde fast kæreste længere, valgte jeg at stoppe mit indtag af p-piller. Det var sådan, at min PCO, pludselig fra den ene dag til den anden, var en del af mig.

Jeg tog 20 kg. på, på under et halvt år, samtidig med, at min menstruation udeblev. Efter et halvt år uden menstruation, gik jeg til min daværende læge. Hun var meget klar i spyttet, og sagde, at jeg jo nok var gravid. Jeg skulle tisse i en kop, og så aftalte vi en ny tid. I alt kom jeg og tissede i en kop tre gange, for at blive tjekket for graviditet. Jeg husker det som værende så ydmygede, og jeg husker, at jeg alle tre gange, gik grædende derfra. Noget andet jeg også tydeligt husker, var min kære og støttende mor, der ringede og beroligede mig og sagde “jeg skal nok tage med dig på hospitalet, når du skal have en abort. Det skal nok gå alt sammen”.

Næste step var, at jeg tilfældigt talte med en veninde, der igennem sin kusine, havde hørt om PCO. Vi slog det straks op på nettet, og der stod, at kunne man nikke genkendende til to ud af disse kriterier, så havde man diagnosen PCO:

-Få eller ingen ægløsninger

-Forhøjet mandlige kønshormoner;  uønsket hårvækst, uren hud (akne)

-Polycystiske æggestokke ved ultralydskanning

Jeg kunne meget klart nikke genkendende til de to første. Jeg var nemlig på dette tidspunk også begyndt at få rigtig uren hud. Uønsket hårvækst havde jeg døjet med siden teenageårene. “Ingen ægløsninger” havde stået på i over 6. måneder nu. Jeg husker ikke, hvilke følelser der gik igennem mig på dette tidspunkt, men husker, at jeg på nettet så, “ufrivillig barnløshed”, alle steder, hvor jeg læste om PCO.

Jeg fik en ny tid hos lægen, og fortalte om hvad jeg havde læst. Lægen vidste ikke noget om PCO, blev helt grøn i hovedet, og sagde “PCO, det har jeg aldrig hørt om det før”. Jeg fik igen en ny tid, her gav lægen mig, en lille blå folder om PCO, hvor jeg igen så “ufrivillig barnløshed”. Inden jeg gik, fik jeg også taget en blodprøve, som skulle vise blodets indhold af mandlige kønshormoner.

Der gik en uge, og jeg modtog en mail, hvori der stod:

“Du har markant forhøjet androgener”. Der stod også andet i den mail, men jeg husker bare så tydeligt denne første sætning. Androgener er en anden betegnelse, for det mandlige kønshormon, testosteron.

Så nu havde jeg altså ingen menstruation, markant forhøjet testosteron i mit blod, akne, øget mørk hårvækst, og i spejlet lignede jeg ikke mig selv, men en underlig udgave af en meget tyk og grim Frederikke. Jeg følte mig meget lidt kvindelig, og det fortsatte i lang tid.

Jeg blev henvist til en gynækolog og en hudlæge. Jeg havde min mor med hos gynækologen, det var jeg glad for. Her fik jeg nemlig bekræftet det, som jeg havde læst så meget om – “ufrivillig barnløshed”. Jeg stod slet ikke og skulle til at have børn, men tanken om, at jeg i min fremtid måske ikke ville kunne få børn gjorde, at hele min verden brød sammen. At jeg var blevet tyk, var grim med akne og mørk hårvækst, fyldte ikke så meget på dette tidspunkt. Jeg fik ikke foretaget en ultralydsskanning, da gynækologen sagde, “jeg ved med sikkerhed, at du har mange cyster på dine æggestokke”.

Min verden gik i sort og fra at være en glad og sprudlende ung pige, blev jeg mere og mere indadvendt, trist og stille. Mine daværende bedste veninder og jeg “gik fra hinanden”, og mine planer om at skulle være Au Pair i USA, måtte jeg droppe. Pga. min nye diagnose, sagde Au Pair bureauet, at jeg ikke længere var godkendt til at tage afsted. Men set i bakspejlet var det helt sikkert det bedste for mig at jeg blev hjemme.

Når jeg ser tilbage på bruddet med mine daværende veninder, er det uden bebrejdelse til dem. Det tog mig lang tid at bearbejde den sorg, det var, at miste dem. Men jeg tror heller ikke, at jeg har været let, at være veninder med på det tidspunkt. Jeg følte mig meget alene, i rigtig lang tid. Jeg flyttede hjem til mine forældre igen, og var i en periode temmelig meget ved siden af mig selv, og jeg var depressiv i humøret.

Det hele begyndte at vende, da jeg startede job i en udkørende hjemmepleje, og da jeg begyndte at ses med nogle gamle veninder. Jeg begyndte at få mod på at “gå ud” igen, for jeg havde i længere tid, slet ikke lyst til at ses med, eller blive set af andre.

Medicinmæssigt begyndte jeg meget hurtigt at få p-piller igen, de skulle hjælpe mod min akne, og tilføje kvindelige hormoner. Undertiden fik jeg også Metformin, som skulle regulere min insulin (et hormon der udskilles i bugspytkirtlen, som har til opgave at nedbryde, omsætte og regulere sukkerindholdet i blodet).

Jeg havde de vildeste sukker-cravings, hvilket er helt almindeligt når man har PCO, især når PCO’en ikke er “reguleret”. Jeg var træt, så træt at jeg tit var nød til at sove til middag, og jeg blev meget meget nemt pirrelig, og kunne få nogle ret voldsomme humørsvingninger.

Der gik flere år, før at jeg begyndte at lære, at leve med min PCO. Jeg vil vove at påstå, at det først er inden for de sidste to år, at jeg rigtigt har lært at leve med det.

Jeg var på medicin i ca. et år, hvor efter jeg stoppede fra den ene dag til den anden. Jeg fik pludselig den følelse, at det var en sovepude for mig, at spise medicin. Jeg ville ikke være afhængig af piller og derfor stoppede jeg på medicinen – uden at tale med en læge, og imod min mors ønske. Men jeg begyndte faktisk at få det bedre. Jeg begyndte at gå meget op i min kost, og i motion. Jeg gik desværre nok lidt for meget op i kost, jeg har sågar siddet og pillet majs ud af en salat, da majs ift. andre grøntsager, har et lidt højere indhold af kulhydrat.

Desværre har jeg også snuset til lidt af hvert, i verdenen af spiseforstyrrelser, men jeg har nået at fange mig selv, og aldrig været helt ude, hvor jeg ikke kunne bunde. Det er dog helt klart, at jeg har været ude i noget, hvor jeg ikke har kunne navigere.  Specielt overspisninger, med tilhørende opkastninger, i perioder.

I dag lever jeg en hverdag hvor jeg meget sjældent skænker det at jeg har PCO en tanke. Jeg er så rask, at jeg på nuværende tidspunkt kun er insulinresistent. Dvs. at jeg skal være lidt påpasselig med mit sukker/kulhydrat-indtag.

Men jeg tænker ikke over, at jeg skal passe mere på end alle andre. Jeg lever efter “alt med måde” og kender efterhånden mig selv og min krop rigtig godt. Jeg har regelmæssig og almindelig cyklus, ingen cyster og jeg KAN sagtens blive gravid, dette kan jeg skrive med sikkerhed, fordi jeg har været gravid, uønsket, og måtte derfor tage den svære beslutning om at få en abort. Det var i  starten en svær beslutning for mig, for tankerne kørte rundt i hovedet på mig >>tænk hvis jeg kun kan blive gravid denne ene gang<<. Men jeg har heller ikke længere forhøjet testosteron i mit blod, og er faktisk blevet erklæret rask, så jeg er sikker på, at når jeg har et ønske om at være gravid, skal jeg nok få mit ønske opfyldt.

Men for at runde af, og tilføje en perspektivering til hvor jeg startede.. Så vil jeg sige, at tabuet ift. PCO, som Cecilie Hother fortæller om, kan jeg virkelig godt identificere mig med. Jeg har stadig tendens til mørk hårvækst, dog ikke sådan, at jeg skal barbere mig i ansigtet, og jeg kan også stadig have rigtig dårlig hud. Tabuet for mig ligger især i hårvæksten, helt konkret, så hader jeg f.eks. at vise mine arme og jeg afbleger også hår, flere steder. For nogen kan dette lyde som bagateller, men for mig er det ikke bagateller.

hanne bang

Jeg ville gerne bare føle mig 100 % som kvinde. Det hjalp meget, da jeg fik beskeden om, at jeg ikke længere havde forhøjet testosteron i blodet, og da min cyklus kom tilbage igen. Vægttab smæssigt er der måske nogle der sidder og tænker over, og ja, jeg har tabt mig. Rigtig meget. Jeg er næsten på min idealvægt, og det er en af årsagerne til, at jeg næsten er symptom fri.

Motion, kost og vægttab er de tre ting, der alle, efter min mening, næsten kan helbrede PCO. I hvert fald, så kan disse tre faktorer gøre, at en kvinde med PCO kan blive symptomfri. Dette mærkede jeg på egen krop.

TAK Cecilie Hother for at skabe fokus på PCO, for at dele din historie, så mange af os andre PCO’ere, er begyndt at gøre det samme, og tilsidst selvfølgelig et kæmpe stort tillykke med klinikken CeriX, som jeg er sikker på, nok skal blive en succes. Jeg glæder mig til at komme på besøg en dag.

Kh. Frederikke

Læs mere om PCO her på PCO foreningens hjemmeside

CeriX – Cecilie Hother’s PCO klinik

Cecilie Hother’s blog på bloggersdelight

So, here I am, again.

Danmark er virkelig et dejligt sted når solen kommer frem. Mange begynder at smile og alt kommer frem fra sit vinterskjul – JEG ELSKER forår og sommer! 20140311-132635.jpg

20140311-132655.jpg

20140311-132648.jpg

20140311-132726.jpg

For et par uger siden var jeg til foredrag med Chris Macdonald – jeg købte hans bog – sagde hej og fik den signeret – jeg er kæmpe fan af ham. Jeg kan varmt anbefale at tage til et foredrag med ham. Besøg hans hjemmeside her20140311-132714.jpg

20140311-132737.jpg

Jeg lever stadig 100 procent af vegansk kost, og jeg føler mig virkelig som et andet menneske. Jeg har fået meget mere energi, jeg føler mig frisk på en anden måde, jeg føler mig generelt også bare mere sund. Jeg synes det er så dejlig en følelse at vide, at alt hvad jeg putter i mig, er noget min krop “bliver glad for” og noget den kan bruge til noget. Jeg lever ikke 100 procent RAW – vegansk, men stræber mod det. Raw-vegansk eller bare Raw vil sige at man ikke spiser noget der er opvarmet til mere 42 grader, da alt liv dør ved en varme på over over 42 grader, dvs. at feks. de enzymer der i den mad vi spiser, bliver “dræbt” ved en opvarming over 42 grader, og dermed kan disse enzymer ikke hjælpe til nedbrydningsprocessen i fordøjelsen. Kroppens egne enzymer må derfor på banen i stedet for, og dette bruger vores krop “unødig” energi på. Vitaminer og andre næringsstoffer bliver også “dræbt” ved opvarmning over 42 grader.20140311-132744.jpg

3 stks. forskellige outfits. Jeg talte forleden med en sød veninde om stil, om hvilken stil vi hver især havde. Jeg tror aldrig jeg/vi kom frem til min stil. Jeg tager egentlig mest bare det tøj på, som jeg er i humør til. Makeup går jeg egentlig også kun med, hvis jeg er i humør til det – til fest er jeg som regel altid i humør til makeup, hvis ikke – bliver jeg hjemme. So simple is that.

På vej til yoga:20140311-132802.jpg

På vej til forelæsning:20140311-132753.jpg

På vej til gruppearbejde på studiet: 20140311-132812.jpg

Denne dessert lavede jeg til mig selv onsdag efter ballet – efter ballet skal en belønning til, det er hårdt men så dejligt at være i gang igen!

Desserten består: rugflager, madelmælk og vaniliepulver kogt i en gryde til grød, toppet med banen, jordbær og kokosmel.20140311-132822.jpg

20140311-132843.jpgDet er sådan jeg tænker, efter at have oplevet at kost og motion, kan helbrede og gøre dig rask – på egen krop.

xxx

 

Lasagne 100 % Rawfood, vegan, PCOS-venlig

20140301-110458.jpg

20140301-110508.jpg

20140301-110517.jpg

20140301-110527.jpg

20140301-110536.jpg

20140301-110708.jpg

20140301-110735.jpg

20140301-110755.jpg

20140301-110744.jpg

20140301-110726.jpg

 

Opskrift

Ingredienser til lasagnen:

1 aubergine eller 3 squash

4 tomater

100 g spinat

1 dl oliven olie

1 håndfuld frisk basilikum

To do:

Skær auberginen/squash i tynde lasagneplader og mariner dem i oliven olien i 10 minutter. Skær tomaterne ud i skiver og hak spinaten groft.

Tomatsauce

Ingredienser:

4 tomater

6 soltørrede tomater

1 rødløg

3 spsk olivenolie

2 store dadler

Krydderi efter smag

To do:

Skær tomaterne i kvarte, og fjern kernerne og den vandede midte. Blend dernæst alle ingredienserne til en samlet masse.

“Bechamel” sauce

100 g cashewnødder

2 dl avokado olie (jeg bruge hampfrø olie, da jeg ikke havde avokado olie)

1 dl vand

1 tsk reven muskatnød

salt og peber

To do:

Blend det hele sammen med en stavblender (jeg har ikke en stavblander – jeg brugte min kaffekværn til cashewnødderne, og blendede derefter det hele sammen i min blender)

– Lasagnen bygges således:

Skiftevis spinat, tomat og de to forskellige saucer, mellem aubergine eller squash “lasagnepladerne” :-) Jeg tilføjede friske basilikumblade op toppen.

Denne opskrift er 100 % vegansk, 100 % sukkerfri, 100 % rawfood, 100 % PCOS venlig.

Opskriften, er fra Rawfoodbogen, som jeg elsker. 

Ude godt, men hjemme bedst

20140129-155803.jpg

20140129-155816.jpg

ælkjhgfd

Til morgen var der gang i Frederikkes glade køkken. Det er så dejligt at have alt sit køkken udstyr igen! Jeg har virkelig savnet min kaffekværn, blender og min kaffemaskine!

Til morgen lavede jeg en smoothie og pandekager til. Uhm!

Smoothie:

4 dadler

1/2 lime

1 dl A38

Hørfrø

Kanel

1 gulerod

1 banan

frisk ingfær

Pandekager:

2 æg

1 banan

1/2 dl sesamfrø kværnet til mel

Lidt kokosmel

Far på-guitar

20131105-181409.jpg

Frokost til mig og far. Røræg, tomat, æble, rødløg, kokosmel, solsikkekerner, cashewnødder, olivenolie + krydderier efter smag:-)

20131105-181415.jpg

20131105-181420.jpg

20131105-181430.jpg

Far på besøg, og som altid, spillede han lidt på sin gamle guitar, som jeg har arvet. Det er så hyggeligt :-) Og så rart at nå se sin Pops, inden 3 mdr.’s rejse.

20131105-181446.jpgDer er snart kun et døgn til, at jeg forlader danskjord, og tager mod sydens varme. Jeg glæder mig så ufatteligt meget, er spændt og det kilder helt vildt i min mave.. og så sad jeg lige og tænke på, at det er første gang i mit liv, at jeg ikke skal holde jul, det har jeg lidt blandende følelser omkring, men inderst inde, er det faktisk helt ok. Jeg regner med at jeg kan tilbringe den 24. dec. med min storesøster, der bor i Madrid.

Adiós

 

Jeg er her stadig

20131104-085652.jpgMix match outfitbillede fra i går20131104-085700.jpgI lørdags var jeg ude og optræde med mine dejlige As Tamborzudas:-) 20131104-085707.jpgDenne morgens “selfie” ;)

Jeg har bare haft så meget at se til de sidste par uger, og valgte desværre at lade det gå ud over bloggen, men jeg har været aktiv på instagram:

@vitachoreas

– Så hvis i lyster, kan I jo følge mig der :-)

Jeg har skrevet eksamen de sidste to uger. Opgaven var at finde problemstillinger, analysere dem og sætte mål og handlinger, for en fiktiv case person, med diabetes mm. Det var så spændende, og jeg var så glad for at vi “trak” diabetes! Da det lige præcis er noget af det jeg interesserer mig mest for, pga. min pco/s, pga. og det forsøg jeg på nuværende tidspunkt deltager i på Diabetologisk afd. på Gentofte Hospital.

Jeg rejser til Spanien på torsdag, og er væk de næste tre måneder! Jeg skal på udveksling med studiet, og tager min praktik dernede. Jeg glæder mig sindssygt meget, og kan slet ikke vente med at skulle afsted.

Nu står den ellers på pakning, og en masse aftaler med familie og venner, der lige skal ses, inden jeg rejser ;-)

“Lagkage” uden sukker og sødemidler

Jeg har fødselsdag lige om snart og skal i weekenden holde familiefødselsdag. I torsdags prøvede jeg derfor at eksperimentere med at lave lagkage, uden mel, sukker og sødestoffer. Jeg lavede bare en mini lagkage, som prøve :-)
Den smagte fantastisk og var nem at lave!

Bund:
Banan
Æg
Kværnet sesamfrø
To styks vanillestænger

Jeg startede med at mase bananerne mens de stadig var inde i skrællen, det fungerer rigtig godt for mig, derefter tilføjede jeg æg, vanilje kornene fra stængerne og tilsidst kværnet sesamfrø. (Jeg bruger en lille kaffekværn, til at kværne med)

Når det er blandet sammen til en samlet masse, er proceduren helt som var det pandekager man skulle lave, man kan selv bestemme hvor tykke eller tynde de skal være .

Nøddelag:
Kværnet mandler
Kværnet sesamfrø
Dadler

Kværn mandler og sesam frø, lad dadlerne ligge i blød i vand, så er de nemmere at arbejde med. Bland det hele sammen med hænderne, eller brug en god blender.

Toppen:
Avokado
Skyr
Frosne blåbær
Frosne hindbær

Brug en overmoden avokado, kom i en skål og tilsæt skyr. Kog bærene let op, og bland dem derefter i massen, så bliver den fin og lyserød/lilla.

Mht. mængden, er det lidt svært at angive, da jeg bare prøvede mig frem, og da dette bare var en lille kage. Men prøv dig frem og sammenlign med hvad du kender af kagekonsistens :-)

Tip! Jeg rev lidt appelsinskral og lidt af en isis karamelbar henover toppen af lagkagen og pyntede tilsidst med lidt gojibær, som jeg havde blødt op i lidt vand.

20131010-214534.jpg

20131010-214540.jpg

20131010-214547.jpg

20131010-214610.jpg

20131010-214629.jpg

20131010-214635.jpg

20131010-214644.jpg

20131010-214650.jpg

20131010-214702.jpg

20131010-214708.jpg

20131010-214713.jpg

20131012-111947.jpg

I’m a lucky one

I går da jeg var til samba, blev jeg også i den grad forkælet. Min søde og dejlige veninde gav mig dette make-up kit, pakket ind i den fineste pakke – jeg glemte desværre at tage et billede af selve pakken, men jeg har gemt den fine lyserøde sløjfe, som var på pakken. Tusind tak, glæder mig til at at skulle gå amok med make up;)20131009-120941.jpg

20131009-120946.jpg

20131009-120951.jpg

Min aftensmad i går bestod af en omgang røræg og en mozzarella salat, det var lækkert og lige til, oven på en lang og hård dag.20131009-121005.jpg

Mandag aften og nat, brugte jeg sammen med de to på nedenstående billede. Min kære moder fandt præcis det klædeskab jeg har drømt om (LÆNGE), på den bla avis. Jeg har sparet så mange penge, og det er i super stand. SHOUT OUT: tjek altid den blå avis, før du investerer i noget nyt – i hvert fald møbel-mæssigt! Jeg synes det er så genialt, miljøvenligt og besparende:-)  TAK for hjælpen I to, I er de bedste!20131009-121015.jpg

Her er så mit nye fine STORE klædeskab. Jeg har slet ikke haft lyst til at tage til undervisning i går og i dag – jeg vil bare hjem og indrette og få alt mit tøj sorteret og på plads, jaaaa!20131009-121649.jpg

Den anden gode nyhed er:

JEG ER RASK! Hvis man altså kan kalde det, det, i PCOS-sammenhæng. Det er i hvert fald hvad jeg kalder det. Jeg er dog stadig insulin resistens…

fra PCOinfo.dk:

“Insulin dannes i bugspytkirtlen, og hormonet er nødvendigt for transport af sukker fra blodet ind i kroppens celler. Ved insulinresistens har musklerne en nedsat følsomhed for insulin. Som kompensation danner bugspytkirtlen en øget mængde
insulin for at sikre, at sukkeret alligevel optages. En langvarig høj insulin produktion kan udtrætte de insulinproducerende celler, således at der ikke er tilstrækkeligt insulin til at fastholde et normalt blodsukker, og derved kan type 2 diabetes udvikles.”

Men når det så er sagt, er “alt andet” i PCOS-sammenhæng “væk”, dvs. at jeg har spist mig og motioneret mig ud af tilstanden. GOAL! Nu skal jeg bare forstætte den gode stil, og det vil jeg helt sikkert. Det er så fedt at mærke alle de ændringer på egen krop, og at det er sket naturligt, føles bare så godt. Det begyndte for alvor at gå stærkt – i den gode retning – da jeg kom af min medicin, tankvækkende nok. Det skal så lige understreges, at det har været, og er stadig en kamp, men at nå de mål, jeg når i øjeblikket, giver mig blod på tanden, og gør, at jeg har lyst til at blive ved med at kæmpe!

Det er virkelig råbe og skrige-af-glæde-værdigt, at gå fra at have “markant forhøjet mandligt kønshormon i blodet” til at få at vide, at niveauerne nu er helt normale..!!! (se udsnit af mail nedenfor). Det er lidt overvældende, og så glædeligt at være mig lige nu, jeg har følelsen af: “f*cking ja, jeg kan klare alt” i kroppen lige nu.

20131007-154910.jpg

Det her, beviser virkelig, at man kan hvad man vil! Man skal bare ville det nok, og helt inde i hjertet, viljestyrke frem for alt – men for søren, det er svært at finde den og jeg falder stadig i, og lever så lidt som en PCOS’er som overhovedet muligt, en gang i mellem, men jeg må alligevel have fat i den lange ende, på en eller anden måde – YES!