Det er bra å jobbe i Norge! 🇳🇴

amalie-i-norge-i-uni-5

Jeg har været sygeplejerske i 7 måneder, og tog efter nytår til Norge for at arbejde. Jeg har altid elsket at rejse, og har arbejdet 3 måneder i Australien efter gymnasiet, så det var en selvfølge at jeg skulle til Norge og jobbe, når nu det endda kan gøres under så fine forhold!
’Men, skal man så ikke snakke norsk?’ Nej, eller jo, hvis du kan, og tro mig, der går ikke mange dage før du drømmer på norsk! Har du bare en lille smule sprogøre (og har set SKAM) så kommer det altså vældig let til en.

amalie-i-norge-4-bil

(Amalies Dedicare bil)

Jeg har valgt at arbejde gennem vikarbureauet Dedicare, da jeg fik dem anbefalet af en sød veninde. Fordelen ved at bruge et vikarbureau er, at de betaler for al transport til- og fra Danmark, bolig, bil og benzin, og så gør de alt hvad der står i deres magt for at finde netop det type job i netop det tidsrum du ønsker. Ulempen er at de ikke sender sygeplejersker med under 2 års erfaring på hospitaler udenfor sommeren. Så jeg jobber på et rehabiliteringscenter ca. 100 km syd for Oslo. Det passer mig egentlig fint af afprøve denne form for sygepleje, om end den er vældig forskellig fra livet på hospitalet som jeg er vant til og holder af. Men det er fedt at få afprøvet noget, så man efterfølgende ved med sig selv om det er eller ikke er noget for en selv, frem for at afvise et speciale på baggrund af ubegrundede forestillinger.

amalie-i-norge-3-udsigt(Udsigten fra Amalies arbejde i Norge) 

Som sygeplejerske på rehab her, som er en rasteplads mellem hospital og eget hjem, er det en hel anderledes verden end jeg er vant til hjemmefra. For det første havde jeg kun 2 (!!) dages oplæring, hvoraf den ene var med en anden vikar, der selv var ankommet 5 dage tidligere… Og min 3. vagt var jeg alene sygeplejerske – værsågod. Det lyder dog værre end det i virkeligheden var; det eneste der kræves af sygeplejersker her til daglig er når der skal gives medicin PN, samt blodprøvetagning og den ugentlige stuegang med lægen. Ofte er der vagter helt uden sygeplejerske på arbejde, hvor den nærmeste er på et andet rehab 25 min kørsel derfra. Af den grund laver jeg kun sygeplejefagligt arbejde ca. 20% af tiden, hvilket også er derfor jeg har valgt kun at blive her ‪halvanden ‬måned. Til gengæld er jeg yderst imponeret over mine kollegaer; at arbejde på en arbejdsplads der nærmest måned til måned får nye udenlandske kollegaer der igen og igen skal sættes ind i tingene, må være udmattende – jeg kender det fra min afdeling derhjemme hver gang vi fik et nyt hold elever. Alligevel er de sindssygt smilende og søde og imødekommende og interesserede i os. Som jeg snakkede med min danske roomie om forleden – det kommer sig nok af at de virkelig trænger vores hjælp her! Forleden havde jeg en time lang filosofisk snak med den sejeste 60-årige ’hjelpepleier’ om livet og kærligheden – på norsk selvfølgelig 😉

amalie-i-norge-strand-7

Amalie på “hendes” strand i Norge. I går fortalte hun mig, at hun har planer om at vinterbade snarest, friskt! :)


Er jeg den eneste der ligesom Amalie går med udenlands drømme? Jeg drømmer selv om at arbejde i Grønland for en stund og at tage ud med læger uden grænser. Måske har du været i udlandet og arbejde som sygeplejerske? Har du lyst til at fortælle om det og dele ud af råd og erfaringer, i et blogindlæg her, ligesom Amalie? Så send mig endelig en besked :-)

Hjertestop. Første praktik… Modul 4 i et andet land.

Det er så vildt at kunne skrive det her.. men min rejse frem mod at blive sygeplejerske, er næsten fuldendt. Den 26. januar var jeg til min sidste kliniske eksamen, og da vi allerede er i martsmåned nu, er modul 13 snart slut, og modul 14, aka. Bachelor-modulet, starter om få sekunder. At hele denne rejse lakker mod sin ende, har sat gang i mine reflektioner og tanker. Måske er det også derfor, at jeg pludselig er så skrivelysten her på min blog:-)

Min første rigtige praktik var ikke på danskjord. Det var modul 4, og jeg skulle oprindeligt have været tilbage på lungemedicinsk afd, hvor jeg havde haft en 14-dages “snuse-praktik”.  Jeg kom for sent (surpriiise) en dag på modul 3, men jeg nåede at opfange, at min underviser fortalte om noget-med-noget praktik i Spanien og en ansøgning. I pausen stormede jeg op til hende for at høre nærmere. Resten af  min skoledag gik med at skrive denne ansøgning. Jeg aner ikke hvad der blev undervist om den dag. Mit fokus var kun på min Montebello-ansøgning. Det gav pote, for et par uger efter, fik jeg en mail med beskeden om, at jeg var den heldige der skulle afsted :-)

Det var på Genoptrænings Hospitalet Montebello, i Syd Spanien. Et sted jeg aldrig vil glemme, det luner i hele min krop, hver gang jeg tænker på min tid og alle mine oplevelser der.

Jeg har lige lavet et par overskrifter, ellers kan jeg skrive fra nu af, og til næste sommer.

På godt og ondt

Jeg ankom med taxa fra Málaga lufthavn, iført hat og solbriller (selvfølgelig). Stolt af selv at have prajet taxaen, og jeg talte med chaufføren hele vejen, på spansk ;) Mit hjerte hamrede derudaf hele vejen. Da jeg var fremme på Montebello stod min kliniskevejleder klar til at tage imod mig (inkl. en helt flok meget nysgerrige, og utrolig søde danske patienter). Ulla, min såkaldte “Montebello-mor”, viste mig rundt og jeg blev installeret i min bolig (også kaldt “NO” i Montebello-land).

Der var næsten en hel uge til at min praktik rigtigt startede. Første dag gik med at jeg blev vist rundt af Ulla. Alle var så søde og imødekommende. De næste par dage gik med, at jeg snusede rundt i området, gik ture og tog til Málaga Centrum. Det var fedt, og udfordrende. For jeg var i starten meget alene, og internetforbindelsen var så dårlig, at jeg knapt kunne ringe hjem og jeg kunne kun sende beskeder på bestemte spots i min bolig.

Men da jeg var faldet til, og min dagligdag rigtigt begyndte, var internettet mere eller mindre ligegyldig for mig (jeg mener det helt seriøst). Jeg fik venner og elskede at være der, og pludselig var internet slet ikke så vigtigt :-)

Hjertestoppet. Jeg glemmer det aldrig.

Jeg havde været på Hospitalet i en halvanden uge. Denne her dag havde jeg været i dagvagt, og var kun blevet et par timer ind i aftenvagten, da jeg skulle introduceres til  kostvejledningen og være med til undervisningen denne aften. På Montebello er der én sygeplejerske på skansen i aften – og nattevagt og receptionisten. Vi nåede kun lige at sætte os, sygeplejersken og jeg, da telefonen ringede fra et af træningscentrene på Hospitalet. Jeg husker ikke disse sekunder så godt, men husker, at sygeplejersken ringer 2222 (hjertestop), at hun spæner afsted, men i samme øjeblik får sagt til mig, at jeg skal tage hjertestarteren og akuttasken, og løbe efter hende.

Jeg handler på adrenalin, og kunne heldigvis huske hvor hjertestarter og akuttaske var, og kom hurtigt efter hende. Da vi kom ned i træningscentreret, havde nogle med-patienter allerede opstartet HLR (Hjerte-Lunge-Redning). Sygeplejersken tog over, og styrede tryk og pust med en med-patient. Jeg fik gennet de fleste med-patienter ud af træningslokalet, da der meget hurtigt blev fyldt op, og sådan en her situation kræver ro. Jeg tænkte også på patientens værdighed, og handlede egentlig fuldstændig intuitivt, da jeg var pænt meget grøn-sygeplejerskestuderende, og intet erfaring havde i rygsækken.

Der var god close-loop arbejde mellem de der var omkring patienten, og sygeplejersken var yderst professionel og klarede situationen så flot. Hun havde ikke før oplevet hjertestop (så vidt jeg husker) og aldrig en akut situation som denne, på Montebello. Vi samarbejdede alle godt som team, og gjorde vores bedste, til at ambulance holdet kom og tog over. Jeg løb op på kontoret og printede en medicinliste, selvfølgelig på spansk, da redderne jo var spanienere. Samtidig måtte jeg melde ud, til de der stod og ventede og skulle til kostvejledning, at det i dag var aflyst.

Nogle blev ret knotne i humøret, og lige dér, havde jeg ret svært ved at holde mig i skindet, men jeg gjorde det. Det var umådeligt svært i det øjeblik, at være imødekomme og sige, “jeg kan godt forstå I synes det er surt, at kostvejledning er aflyst, men pga. nogle akutte omstændigheder, er vi blevet nød til at rykke det”. Samtidig med at jeg sagde dette, og fik sureminer, pumpede mit hjerte derudaf, velvidende om, at 10 meter væk, lå der en patient med hjertestop, hvis hjerte lige nu kun pumpede vha. manual hjertemassage.

Pga. tavshedspligt vil jeg ikke gå mere ind i patientens tilstand, og jeg kan heller ikke kan udtale mig om det videre forløb. Men jeg sidder selvfølgelig tilbage med tanker og følelserne om, at jeg håber, at personen i dag har det rigtig godt. Patienten havde jeg selv en god relation til, da det var mig, der havde afholdt indlæggelsessamtalen – en af mine første på egen hånd – jeg husker tydeligt derfor, at relationen var så fin, og at denne patient rørte mig, med sin historie og kamp om at vinde livet tilbage, og ønsket om at få et dejligt og uforglemmeligt ophold på det skønne Montebello. … Jeg bliver rørt lige nu i dette øjeblik, kan jeg mærke.

Efter episoden afholdte vi en debriefing, sygeplejersken, de med-patienter der havde været indblandet i HLR, de der var tilstede da det skete og mig. Derefter gik jeg hjem til NO. Men heldigvis havde jeg fået en veninde. Kære Louise, som var lægesekretærstuderende. Uden hende var jeg gået i hundene. Det var torsdag, og jeg skulle først møde på Hospitalet igen om mandagen. Jeg talte meget med Louise om episoden, og jeg var sammen med hende hele weekenden. Tak for din store støtte.

Det var et lille udsnit fra mit modul 4. Det kilder og bobler i mig, og denne gråvejrs-fredag blev pludselig helt og aldeles fyldt med meget andet, og jeg tænker nu på solskin. Jeg er så taknemmelig for, at jeg kom til Montebello, og jeg håber at Montebello for evigt får lov at blive. Det er et solkinssted, der gør så stor en forskel, på alle leder og kanter.

Rigtig god fredag til jer allesammen.

Kh, Frederikke

Desktop40

Et minde for livet, Sygeplejerske i Grønland… jeg håber, at det bliver mig!

I går deltog jeg i et meget spændende infomøde om at arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen. Da jeg for et par uger siden, tilfældigt slog op på side 3, i Fagbladet Sygeplejersken, og så invitationen, besluttede jeg mig straks for at deltage. Jeg har fra dag 1. på studiet været meget interesseret i at rejse med mit fag og som flere ved, tog jeg min første praktik i Syd Spanien på Montebello og et år senere, var jeg i praktik i Kina. Muligheden om, at tage til Grønland for at arbejde som sygeplejerske, har strejfet mine tanker flere gange. Jeg havde lokket min kære studieveninde, Kiri, med mig til Sydhavnen. Ligesom jeg selv, elsker hun også barselsspecialet, og udover det, var hun i Kenya på udveksling, da jeg var i Kina i 2014.

Infomødet blev afholdt på Hotel Scandic Sydhavnen, og rummede ca. 50% sygeplejersker og 50% læger, både yngre og lidt ældre. Der var også et par fysioterapeuter, ergoterapeuter og farmakonomer. Infomødet varede i 2 1/2 time, og tiden fløj afsted! Chefsygeplejerske Ella Skifte, og Cheflæge Anne-Marie Ulrik, fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen, var værter for arrangementet – gode værter!

De to chefer lagde ud med at fortælle om deres baggrunde, historier og erfaringer fra Grønland, og fortsatte ellers med, at forklare om Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Ellers handlede mødet om, hvordan det er at arbejde som sundhedspersonale i Grønland, om mulighederne, arbejdsmiljøet, den grønlandske befolkning, fritiden med meget mere.

Jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg meget gerne vil afsted. Det kilder i min mave – bare når jeg skriver det her. Jeg håber inderligt, at det bliver virkelighed for mig. Men først, (Frederikke, klap lige hesten), skal jeg liige have skrevet min bachelor, liiige have min titel og selvfølgelig også, først og fremmest, liiiige have den danske sygeplejerske-autorisation – før at jeg kan søge, om at få den grønlandske:-)

Er der nu nogen af jer, der har været afsted, måske nogen som på nuværende tidspunkt arbejder i Grønland, eller på anden vis, har erfaringer, historier eller andet, omkring det, at arbejde og bo i Grønland, da byd endelig ind med gode råd og alt andet – det vil jeg tage imod med kæmpe kyshænder!

På infomødet, fik vi et par råd med på vejen..

En Overlæge, der gav os et underholdende og spændende oplæg, om sit ophold i Grønland sagde:

– Tag cykel med og surdej til rugbrøds-bagning :-)

Chefsygeplejersken og Cheflægen sagde:

– Tag noget med, af personlig værdi, noget som giver dig en “hjemme-lig-følelse”, men dette ved jeg, er rigtig vigtigt – fra mine tidligere eventyr, i Spanien og Kina :)

Er der forresten, mon nogen af jer, der læser med, som har samme Grønlands-drømme, som mig?

I februar udgaven af Fagbladet Sygeplejersken, er der tre artikler, om sygepleje i Grønland, læs her

Kort over Grønland

Lidt mindre stress? Pænt JA-TAK

Et minde for livet

Alle elsker vel lidt merchandise :-) Tak!

Hvad danske sygeplejersker laver i Grønland…. Kigger på hvaler, hvad ellers? :-)

Kiri og jeg var yderst tilfredse med forplejningen, især kagen ;-)

Kvalitetstid inden infomødet, tak fordi at du ville med min kære barsels-mate. Jeg håber, at du måske også, vil med til Grønland :-)

Læs om Det Grønlandske Sundhedsvæsen her: GJOB.dk

Ni hao – update!

Vi havde månedsdag den 17. septemper, dvs. at det var en måned siden at vi tog afsted og sagde farvel til familie, venner og <3 i København. Nu har vi vores egen lille familie i Shanghai, far (mig), mor (Seema), knægten/sønnen (Boas) og Onkel Jackie (Jackie) –> som desværre er rejst til Mongoliet, kom tilbage Onkel J, vi savner dig!

IMG_3807

Vi har efterhånden oplevet lidt af hvert på vores Asien eventyr, jeg remser lige lidt op:

Vietnam, som havde det hele, dejlige mennesker, natur, byliv, god mad og alt andet godt, en af de første dage her i Kina, oplevede vi (og overlevede vi) at køre med en sindssyg pirat-taxa, vi har oplevet utallige skæbne agtige tilfælde som har givet os alle tre vilde kuldegysinger og gjort at vi har udbrudt højt råben og skrigende adfærd! – altså gode og lykkelige ting! – vi overholder ikke helt det der første punkt, som vi lærte på rejsesikkerhedskurset: HOLD LAV PROFIL!

Vi har også haft en masse diarre – det er vel meget normalt, når man er på rejse/bor for en tid i Asien, desværre har vi også døjet med feber og influenza.

Vi har haft en fed tur til Beijing med sødeste Jackie (Onkel Jackie) her oplevede vi også lidt af hvert…. såsom optakt til slåskamp på et fake-market – sælgeren slog ud efter Seema med sin store plastiklommeregner og skubbede til Boas, nogle kinesere kan have et ret vildt temperament. Senere samme dag blev vi beskyldt for at have falske penge, hvilket vi også havde! Hævet fra bankautomaten, SAY WHAT? Jep! Heldigvis var der “kun” tale om 200 yuan i alt, det svarer til ca. 200 DKK.

IMG_2998

Vi har de sidste to uger gået på universitetet, noget af en oplevelse, men spændende! Vi skal fast have timer i traditionel kinesisk medicin, urte medicin, kinesisk og taiji! Det er så cool og så fedt. I denne uge er vi på hospital igen, det skal vi være mandag-onsdag og så på universitet torsdag-fredag.

IMG_3585

I weekenden stod den på fest, dans og farver. Vi var ude med de andre danskere der bor her på campus, det var virkelig sjovt og en aften som aldrig glemmes!!! Nattelivet her i Shanghai er helt sindssygt, både Pitbull og Lady Gaga har vi set optræde, selvfølgelig i fake, men det er alt hernede jo :-) HAHA!

Inden så længe får “vi” besøg fra Danmark. Mor-Boas og Far-Boas skal nemlig på rundrejse i Kina, og de kommer også et smut forbi Shanghai, jaaaa :-D

Jeg kunne skrive i timevis, men det har jeg ikke tid til – mange af jer har nok set, at jeg er blevet blogger for Fagbladet Sygeplejersken (feeeedt!) – læs endelig med derinde også, der er mine indlæg lidt mere faglige, og fokuseret på at være sygeplejestuderende i Kina;)IMG_4751

Mig på farten som turist, ved Himmel Templet i BeijingIMG_3353

Forleden fik jeg tilsendt denne dejlige snap, af min søde veninde Caroline, det varmede at se sit lille hjem:) Jeg savner dig min lille Lyngby-sø-tosse:-*

IMG_4547

First days in China

Nyheder fra Kina:) I søndags gik vi på en café, for at få en ordentlig kop kaffe, cafeen er placeret 5 minuter fra Campus, det er dejligt – og kaffen var god og vestlig! Udover dette, fik vi kinesiske venner, dvs. vi kommunikerede med vores kinesiske apps, da de ikke kunne et kvæk engelsk. Det var så hyggeligt, og vi skal helt klart besøge cafeen og de søde cafemedarbejdere igen :-)

IMG_1783.JPG

Taxa kørsel i Kina er ikke så billigt som i Vietnam og da vi også har haft en ikke så sjov taxa oplevelse, vil vi gerne undgå det mest muligt. Bare rolig, vi er alle uskadte osv., chaufføren var bare ubehagelig, kørte for stærkt og skruede højt op for musikken og så noget. Vi ved nu hvilke taxaer vi skal hoppe ind i, og hvilke vi skal undgå. Bedst er; taxaer med en chauffør lidt op i årene, som sidder inde i et “bur” som på billedet, og så skal de selvfølgelig have et taxa id, med billede!IMG_1808.JPG

Søde smukke Seemiiiiiii i supermarkedet, ét af de to, der er her på Universitetet, hvor vi bor :-) IMG_1789.JPG

Søndag aften mødtes vi med Seemas søde veninde, som også er på udveksling her i Shanghai. Det var så hyggeligt, vi spiste god sushi og vi så Shanghai Centrum. I weekenden skal vi ses igen, det bliver hyggeligt!IMG_1863.JPGMandag efter velkomst med lederen af universitet, tog vi på metro tur med de to søde kinesere, Carol og Mikayla. De viste os vej til det hospital vi er på i denne uge og forklarede os metrosystemet og hjalp os til at få et metrokort. IMG_1924.JPG

De tre nurses! Som taget ud af en gammel dansk film – haha! “We’re a thousand miles from comfort, we have traveled land and sea. But as long as you are with me, there’s no place I’d rather be” Rather Be, Clean BanditIMG_1900.JPG

Frokost tid med de to sødeste kinesere :-) IMG_1965.JPG

Mit metrokort, jeg synes det er så fint og så matcher det min Sapa nederdel fra Vietnam.IMG_1941.JPG

Vi bliver lært op i metrosystemet. Det er til at finde ud af, da alle stationer osv. står oversat til engelsk, så fedt! Lucky us! Synes personligt at metrosystemet er meget nemmere end feks. i Madrid og New York, go go go go Shanghai juhu!IMG_1927.JPG

Her er vi i praktik i denne uge. Spændende, får jeg at vide af mine to piger. Jeg har desværre ikke været der endnu. Jeg har været syg siden mandag aften. Så trist, så ærgeligt og jeg savner min Boas og min Seemi, det er ikke sjovt at være adskilt, når jeg er vant til at være sammen med “mor og barn” 24/7. Far savner sin familie – haha! IMG_1947.JPG

SYGDOM. Jeg blev syg i søndags, maven. Jeg har på uvis måde opsnappet en ondskabsfuld bakterie. Jeg har det meget bedre, men bedst når jeg ligger ned… pga. mavekramper:( Jeg håber så inderligt at jeg komme med på hospitalet i morgen. Er så trist af at gå glip af at være med :(IMG_2052.JPG

Igår lavede vi mad for første gang i “vores” køkken og faktisk for første gang, siden vi er rejst hjemmefra Danmark af, hehe. Jeg var ikke så tilfreds med maden, da jeg havde kvalme og generelt bare var og er utilpas. Men det var lækkert: grøntsager og pasta/nudler, altsammen kogt og stegt = fri for bakterier!IMG_2027.JPG

ENDELIG har jeg fået et par sko i str. 40. Det er ikke nemt at finde sko i str. 40, det var umuligt i Vietnam, og det virker også til at være lidt svært her i Kina, men har haft held indtil videre. xie xie!IMG_2070.JPG

Har levet af disse kiks i går og i dag. Det er lidt det eneste jeg har lyst til, og de er neutrale i smagen. IMG_2077.JPG

Vi så “the Bund” søndag, smukt og flot syn! I weekenden skal vi vist op i nogle af bygningerne – jaaaa!IMG_2017.JPG

Der er crazy mange mennesker med metroen i myldrertiden, Copenhagen NØRREPORT, GO HOME!IMG_2044.JPG

I morges… jeg har den fineste udsigt, der er tit små fiskermænd, det er så hyggeligt at ligge og kigge på, især når man kun kan ligge ned :-)IMG_2064.JPG

Ni hao Shanghai

Nu er vi ankommet til Shanghai. Vi savner Vietnam, billedet foreviger vores sidste tur i Vinasun :)IMG_1653.JPG

IMG_1651.JPG

IMG_1655.JPG

Trist over at skulle forlade Vietnam. Sørgmodigt at forlade et sted, der har givet én så mange dejlige og fantastiske oplevelser! Alle de søde mennesker vi har mødt og den varme vi har mødt igennem vores Vietnam rejse, det var ikke spor nemt at sige farvel til søde Mimi.IMG_1650-0.JPG

I flyveren fra HCMC til Shanghai, flyet var 1 1/2 time forsinket, vi var så absurd trætte og flyveturen varede en evighed, det var i hvert fald det vi følte.IMG_1670.JPG

DANISH – det er ikke første gang at vi ser det i Vietnam, sjovt og hyggeligt :-) Vi smagte en Danish kanelsnegl, da vi rejste fra Ho Chi Minh til Hanoi, den smagte ikke som de kanelsnegle vi kender, haha!

IMG_1664.JPG

Seema ventede i spændning på at hendes kuffert også skulle komme, heldigvis kom den! Men det var nervepirrende.IMG_1677.JPG

Vi blev mødt i lufthavenen af de to sødeste kineser piger, fra vores kommende Universitet, som begge to også læser til sygeplejerske. De er lige kommet hjem, fra et to ugers sygeplejerske kursus i Danmark, i Århus, og har begge været et par dage i København. De er begge to meget glade for DK, og især København :) Så hyggeligt!

Det var så dejligt at de tog i mod os i lufthavnen og der var også en chauffør og en bil klar til at køre os til Campus. I bilen fik vi lidt info om en det hele, og vi var alle tre (og er stadig) zombier. Vi fløj klokken 3.45 i nat, og har derfor ikke rigtig sovet særlig meget fra i går til i dag.IMG_1772.JPG

Et par minutter før dette billede, sagde min kære Boas:

“Det her er fandeme værre end at køre i taxa i Vietnam, Chaufføren er jo ligeglad med sit liv”

Jeg grinte så meget, overtrætheden og Boas’s ansigt udtrykt var så komisk – og ja chaufføren kørte som en sindssyg. Men vi kom frem i live!

IMG_1696.JPG

De to kineser piger tog os med hen til et supermarked og til et sted hvor vi kunne spise frokost. Et kæmpe mal! Vi var så trætte og kunne slet ikke overskue det. Men det var så dejligt at de hjalp os så meget, og gav os den varme velkomst.Vi fik handlet ind og køb det mest nødvendige.IMG_1697.JPG

Menukortet på restauranten…. bare et lille spørgsmål, hvad gør vi, næste gang, vi skal spise ude, og ikke har kinesere med os? Ja jeg spørger bare.. OMG.IMG_1699.JPG

Endnu et citat fra dagens strabadser med tilhørende billede… :

Boas til Frede: “Hvad smager det af?”

Frede til Boas: “af lort.”IMG_1766.JPG

Udsigten fra min lejlighed/værelse, vi bor næsten lige overfor hinanden. Her er helt øde og ingen mennesker på Campus. Vi har kun mødt en amerikansk underviser, ellers ingen. Alle de studerende har stadig sommerferie, så det er derfor, at her er så tomt. Lidt gyser agtigt, men vi nyder at have en fast base, og at vi ikke er på farten 24/7. IMG_1769.JPG

Aftensmaden i dag… yogurt og frugt MED GAFFEL, haha! Vi har ikke helt styr på om der er noget restaurant noget i nærheden, og vi er så trætte og kvæstede lige nu. Vi har handlet lidt ind, og har et køkken – et stort køkken, på 2. etage, vi bor på 4.

IMG_1764.JPG

IMG_1770.JPG

En af pigerne havde denne plastiktaske om armen, den havde hun købt på Aros i Århus, så sødt og sjovt.

IMG_1700.JPG

På Campus, på vej tilbage til vores lille nye hjem. Søde Carol hjalp os med at slæbe vores indkøb.IMG_1724.JPG

Hovedingangen til vores Universitet, her er kæmpe stort, og vi skal helt sikkert nok fare vild. Det hele er lidt uvirkeligt.IMG_1715.JPG

Zombie-ego-mig og universitetet:-)IMG_1765.JPG

Mit værelse:-) Seema og Boas’s værelse er identisk, men bare på den modsatte side.IMG_1756-0.JPG

Vietnam, vi elsker dig!

Jeg ved slet ikke hvordan og hvor jeg skal starte. Dagene er fløjet afsted, og samtidig føles det som om at vi har været i Vietnam i flere måneder.
Vi har besøgt et af verdens vidundere under vores besøg i Hanoi: Halong Bay – det er noget af det smukkeste jeg har set og når jeg tænker tilbage på det, føles det som en uvirkelig og smuk drøm.
Vi har besøgt Sapa, nord for Hanoi, hvor naturen er så smuk at det ikke er til at forstå. Der er små landsbyer over det hele, med forskellige bjergfolk og de lever helt anderledes end i storbyerne. Vi tog et tog fra Hanoi til Sapa, det tog 10 timer, og vi fik en på opleveren.
Vi har på vores vej indtil videre mødt så mange søde mennesker, og tårerne triller ned af vores kinder hver gang vi rejser fra et sted til et andet. “det er så svært at skilles nu” Mads og Mikkel – tegnefilm :) :(

I går morges ankom vi igen til Ho Chi Minh, vi spiste ude med Mimi og hun viste os den vildeste Skybar, jeg er stadig måløs. Bagefter tog vi til backpackerstreet, fik et par drinks og dansede lidt. To helt forskellige sider af by livet i Ho Chi Minh!

Lige nu sidder vi på NYC dessert cafe, nær Mimi og Mickeys lejlighed. I nat flyver vi til Shanghai, det bliver hårdt og sørgeligt at skulle forlade Vietnam, men vi prøver at være positive og håber på at Kina og Shanghai bliver endnu et eventyr.

IMG_0273.JPG

IMG_0170.JPG

IMG_0329.JPG

IMG_0365.JPG

IMG_0281.JPG

IMG_0352.JPG

IMG_0422.JPG

IMG_0560.JPG

IMG_0434.JPG

To læger, en sygeplejerske! TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE, NO? :DIMG_0497.JPG

IMG_0612.JPG

IMG_0605.JPG

IMG_0609.JPG

IMG_0607.JPG

IMG_0781.JPG

IMG_0811.JPG

IMG_0766.JPG

IMG_0825.JPG

IMG_0844.JPG

IMG_0889.JPG

IMG_0892.JPG

IMG_0909.JPG

IMG_1491-0.JPG

IMG_1594.JPG

Lille dejlige Taj :) Håber at møde dig snart igen!IMG_1372-0.JPG

IMG_1371.JPG

Status from Nam

IMG_9792.JPG

Vi har nu vaeret i Hanoi i to dage, tiden gaar alt for staerkt! Vi nyder det, selvom vi er ved at koge over af varme paa skift.

Igaar og faktisk ogsaa til frokost i dag, spiste vi paa en laekker og nok so far, yndlings restaurant taet paa vores hotel. Maden er vietnamesisk og saa god! Restauranten hedder “Highway 4”

IMG_9899.JPG

En flok italienere kom ind paa restauranten omkring 22-tiden (sent selvfoelgelig) og foer vi saa os omkring, var vi i byen med dem. Det er laenge siden at jeg har haft saa sjov en aften. Alle barer/gaa ud steder lukker kl. 24.00 i Hanoi i hvert fald i hverdagene, men italienerene kendte hemmelige steder. Saa der kom vi med, det var saa sjovt og anderledes, vi skulle banke paa, et sted der ellers saa helt aflukket ud, der blev aabnet og saa skulle vi ellers skynde os at loebe ind, hurtigt! Saa at politiet ikke opdagede det. Da vi skulle ud og videre, skulle vi igennem en moerk og skummel gyde – altid noget vi havde en flok maend med os! Vores “gruppe” endte med at bestaa af os dannskere, italienere og franskmaend, HAHA! Vi havnede til noget vild rave taet ved floden, vildt og underholdende!

IMG_0242.JPG

Vietnamesisk blogger maaske? “outfit of today”-billede? HAhaha

IMG_9977.JPG

Jo flere paa scooteren,jo bedre! Trafikken her er sindssyg, men saa underholdende! OG vi er ved at blive seje til bare at gaa over vejen, selvom vi hver gang frygter for at blive koert over og/eller ind i!

IMG_0011.JPG

Soede lille Boas er ved at blive bedre til at spise med pinde, saadan! Du er sej, og dejlig, ogsaa naar du er lidt grumpy, hehe! <3

IMG_9973.JPG

IMG_9952.JPG

IMG_0015.JPG

Glad mig, ifoert Vietnam t-shirt fra markedet :-)

IMG_0230.JPG

Penge penge penge, vi nyder at vi ikke skal holde styr paa moenter, men kun paa sedler!

IMG_0218.JPG

Nu skal jeg i seng, de to “smaa” (jeg er hoejest) sover allerede. Godnat!

IMG_0200.JPG

Onsdags middag med Mimi & Mickey

Hver onsdag holder Mimi og Mickey onsdags-middag – dvs. de moedes med danskere der bor i Ho Chi Minh, paa en ny restaurant hver onsdag. I Vietnam spiser man sjaeldent mad hjemme – i hvert fald som dansker, boende i Vietnam, da det er saa billigt og laekkert at spise ude!!! Vi fik en masse laekre pizzaer paa en Japansk Restaurant, der hed Pizza 4P’s – den er klart vaerd at besoege, hvis man er i HCMC. Det var saa hyggeligt og saa soedt af Mimi og Mickey (mor og far ha-ha) at de inviterede os med til deres middag.

Da vi kom hjem, stod den paa travel-meeting og snak om vores naeste rejse :-) Som flere af jer ved, saa er vi endt i Hanoi, vi lavede totalt om i planerne – det var lille mini-far-Boas, der var sej og kom med den spontane ide, at starte oppe fra og ned i Vietnam. Paa nuvaerende tidspunkt ved vi dog ikke om hvor meget vi naar, ud over at udforske Nord.

Lige nu:

De tog andre sover soedt lige bag mig, vi endte i byen og var hjemme kl. 4-5 i morges, jeg napper ogsaa en lur om lidt. Senere sightseen i Hanoi :) Det er virkelig et eventyr vi er draget ud paa! Vi bor forresten paa et billigt hotel midt i byen, hvor vi bliver behandlet som prinsesser, not bad.

Tam biet!

ps. skriver fra en Vietnamesisk computer paa vores hotel vaerelse MED WIFI, derfor “mongo-dansk” :)

IMG_9538.JPG

IMG_9537.JPG

IMG_9539.JPG

IMG_9541.JPGIMG_9542.JPGIMG_9556.JPG

Dessert pizza! SAY WHAT?

IMG_9555.JPG

IMG_9543.JPG

Her bor Mimi og Mickey – Estella! Sikke et paastyr i taxaen, for at jeg kumme faa et billede, HAHA!

IMG_9573.JPG

IMG_9507.JPG

IMG_9590.JPG

Min kuffert:

IMG_9596.JPG

Boas’ kuffert:

HAHA, lille soede rode Mongo <3

IMG_9595.JPGIMG_9593.JPG

Street kitchen – eating out

Så fik vi taget vores Vietnamesiske mødom. Mimi og Mickey (kæresteparret vi bor hos – nej de hedder ikke Mouse til efternavn) tog os med ud og spise, på deres yndlings lokale gadekøkken :-)

Maden smagte så godt, men til at starte med, var det lidt grænseoverskridende for lille mig, og mit veganske/vegetariske hovede, men faktisk blev jeg positivt overrasket, og spiste og smagte på det hele, og det smagte så godt! mmmmmmh! Vietnam er god ved os:)

Efter vi havde været på street kitchen, tog vi på en Skybar, med Mimi. Der var live musik, og en flot udsigt udover byen.

I dag skal vi til centrum og se Ho Chi Minh City by day, Seema, Katrine og jeg – og senere skal vi mødes med Mimi og Mickey og med dem til middag, “dansker middag” med danskere der bor her i Ho Chi Minh :-)

IMG_9272.JPG

IMG_9279.JPG

IMG_9277.JPG

IMG_9282.JPG

IMG_9291.JPG

IMG_9293.JPG

IMG_9289.JPG

IMG_9286.JPGIMG_9316.PNG

IMG_9315.JPG

IMG_9297.JPG

IMG_9303.JPG

 

Older posts