Las hormigas

Endelig!!! E-n-d-e-l-i-g, fik jeg købt mig et dræbningsmiddel mod de møgirriterende hormigas (ja det lyder sødt, men det betyder altså tissemyrere) der befinder sig på mit badeværelse, og delvist i mit soveværelse. Jeg ved godt at det er ondt at slå ihjel, og især sådan et lille og uskyldigt dyr, som kæmper og arbejder, men jeg kunne altså ikke affinde mig med dem.Sygeplejerske-studen’ iført den seje Montebello-uniform, på vej til sin første dag. Jeg er træt oven på en lang dag, men jeg er samtidig utrolig glad og fyldt op med nye og spændende indtryk. De næste måneder vil blive nogen, jeg aldrig glemmer. Alle er meget venlige, og tager utrolig godt imod mig. Jeg sørgede for at huske min SLS-nål (Sygeplejerskestuderendes Landsammenslutning), det der fik mig til at huske den var, at den daglige leder hernede, faktisk er forhenværende formand, for Dansk Sygepleje Råd, super sejt. Jeg kan slet ikke vente til at vækkeuret ringer igen i morgen (WTF? Jeg mener det faktisk)Efter alt den lyserøde-sky-snak, til noget mere alvorligt. Ligesom at indlægget startede med noget negativt, og viste noget ved mit “spanske liv”, der ikke kun er ren og skær idyl, kommer hermed et foto, der viser en lidt anden side af byen, som ikke er så smuk og fantastisk. Når det så er sagt, vil jeg igen påpege – at trods hormigas, tossede ufærdig-byggede bygninger, og stormvind om aften, så er her nu helt fantastisk.