Nem hjemmelavet Cheesecake

Kan du ikke klare det, så find et job på et plejehjem

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at mine ord kom til at række så langt. Men det gjorde de, endda så langt, at de kom i Dagbladet Information. (Link til mit debatindlæg i Dagbladet Information her)

Jeg føler, at jeg på en eller anden måde må svare hele denne virtuelle storm, som jeg skabte over nogle dage. Først og fremmest skræmmer det mig faktisk, at så mange sygeplejersker og sygeplejerskestuderende, kan nikke genkendende til hvad jeg skrev, for det er jo immervæk, et bevis på, at jeg ikke er alene i at føle, som jeg gjorde. Udover det, var det også lidt skræmmende, at læse nogle af de kommentarer jeg fik. Her tænker jeg primært på de kommentarer, jeg fik på Dagbladet Information.

Den kommentar, der har sat sig mest fast, og som fik min puls til at stige, var en der lød sådan her: “Der er bare travlt en gang imellem – kan du ikke klare det, så find et job på et plejehjem.”  Jeg har ikke svaret på kommentarerne på Dagbladet Information, da jeg ikke fandt det relevant, at gå i dialog derinde. Det vigtigste for mig var, at jeg fik mit budskab ud. Dog opstod der nogle boblende fornemmelser i mit blod, på baggrund af den ovenstående kommentar. Derfor har jeg valgt, at svare på den, mere eller mindre, i dette indlæg.

Der er mange dage på “min” afdeling, og på mange andre afdelinger, som er rigtig gode, med positive oplevelser, og med tid til at yde værdig og forsvarlig omsorg – men det jeg satte fokus på var, at der altså er dage, hvor det ikke er muligt, at yde den værdige og forsvarlige omsorg. Dette mener jeg er urimeligt, og derfor skrev jeg.

Der bør være en ensrettet og lige behandling til alle, OGSÅ når der er travlt. Jeg ved godt, at det i praksis næsten er umuligt. Dog mener jeg, at det SKAL være muligt, at yde en nogenlunde sammenlignelig omsorg på de travle dage, som der ydes på de gode dage. Vi som sundhedspersonale skal og må råbe vagt i gevær, når behandlingen når så langt fra, at være lige og ensrettet, at den ikke kan sammenlignes med behandlingen, der ydes på de gode dage. Ligeledes, råbe vagt i gevær, når der ikke er tid til mad, pause og toiletbesøg.

Det kan ikke passe, at man skal give et job op, fordi at travlheden ødelægger essensen, af det at være sygeplejerske, nemlig omsorg. Heller ej, fordi at man er så udbrændt i krop og sind, at man må gå ned med stress, eller flygte.

Jeg håber bare, at flere sygeplejersker og sygeplejerskestuderende, vil stoppe op, og sætte hælene i, når de oplever dage som jeg gjorde. For hvis ikke vi siger det højt, gør oprør og sætter os imod, når det virkelig brænder på, så kan og vil disse tilstande ikke ændre sig. De varme hænder vil kun blive færre, og flere passionerede og dygtige ildsjæle, vil flygte til andre steder, og måske endda, give afkald på deres sygeplejerske-kald.

Jeg håber ikke, at det skal være sådan, at sygeplejersker skifter job, fordi at “de ikke kan klare det”. Men desværre, må jeg nok se i øjnene, at dette allerede sker, mere og mere. Jeg forstår udemærket godt, at man som sygeplejerske vælger at give sit kald op, hvis ikke man kan stå inde for det man laver. Det er trods alt mennesker man har med at gøre, og ikke bare maskiner der skal passes. Det er ikke for at nedgøre fag, hvor man har med maskiner at gøre, men for at påpege, at mennesker er unikke, og det enkelte menneske har brug for en individuel omsorg. Omsorg er unik, ligesom de, der skal modtage den, er unikke.

Som min forhenværende vejleder skrev i en kommentar: “den sygepleje vi yder i øjeblikket, kunne minde mere om en brandslukning”. Sådan skal det ikke være. Det er ikke omsorg. Jeg tror, at den måde, hvorpå vi kan ændre på det er, at råbe op. Jeg er glad for, at jeg råbte op, for jeg tror, uden at føle mig som noget vigtigt, at jeg har sat gang i tanker hos flere. Desværre er det nemlig også sådan, at hvis man i flere dage, uger og år, arbejder i det samme arbejdsmiljø, hvor det er bare “er som det er”, så kan vi mennesker godt have en tendens til at adaptere, og “køre” videre derudaf, uden at mærke efter. Måske mærker man først efter, når det er for sent, når man er udbrændt, og ikke har kræfter og mod på at råbe op.

Man ja, måske vil flere sidde og tænke.. “hvad ved hun om noget, hun er jo bare en grøn sygeplejerskestuderende, hun har ikke noget at skulle have sagt, og kan hun ikke klare presset, må hun jo bare søge job på et plejehjem.. “

Men JO, jeg har masser at sige, og jeg vil ikke finde mig i, at vores sundhedsvæsen smuldrer for øjnene af os. Sygeplejersken skal have mulighed og tid til at udføre sit arbejde værdigt, hver dag. Måske er det utopi, men alt andet er da urimeligt? Man kan jo f.eks. heller ikke tage en hammer fra en tømrer, og sige, at han skal klare sig uden. Hvis sygeplejerskens tid og ressourcer bliver taget fra, vil han/hun fungere som en brandslukker, og da mister omsorgen sin værdi, og så er det ikke længere en sygeplejerske.

* Og det kan forresten være ganske spændende og underholdende, at arbejde på et plejehjem, og sikkert og vist også travlt og uværdigt, for beboerne og personalet til tider – ligesom på hospitalerne!

På billedet nedenunder, er jeg i fuld gang med at danse og synge, med mine to studiekammerater, på et plejehjem i Kina (til info så sang og dansede vi “åh boogie woogie woogie – hey!” og de søde gamle kinesere prøvede ihærdigt at følge med)IMG_2340

10 kommentarer

  • Rebeca

    Hvad er det også for et fjols, der taler nedladende om de skønne mennesker, der arbejder på et plejehjem? (Hvor de også har travlt) Lige så vigtigt et arbejde som alt andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Kære Rebeca

      Jeg er så enig! Det er nemlig lige så vigtigt. Og på ingen måde en løsning, at skulle føle sig presset, til at forlade et speciale man er glad i – og ja, der er sikkert og vist også møg travlt på plejehjem i ny og næ som på Hospitalerne.

      <3 Frederikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gad vide om der er flere fordomme om plejehjem? Jeg arbejder på et demenscenter og har i den grad også travlt ligesom på sygehusene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Kære Anders,

      Ja, det er ikke til at vide. Men mon ikke… der er så mange fordomme. Jeg blev i hvert fald i den grad provokeret, for det er mindst ligeså vigtigt med de varme hænder på plejehjemmene etc. og jeg er ikke tvivl om, at der er mindst ligeså travlt og uværdige arbejdsmiljøer i primærsektoren, som i den sekundæresektor.

      Pøj pøj derude!

      Kh. Frederikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esmeralda

    Hvor er det flot skrevet Frederikke. Jeg føler mig meget stol af, at have dig som kollega, og tat for, at du med dette indlæg, overfører det, som mange af os sygeplejerske, desværre, lever i mange af landets hospitaler.
    Esmeralda

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Kære Esmaralde,

      Tusind tak for dine søde ord! De varmede og gjorde mig rigtig glad :-)

      Rigtig meget held lykke i dit arbejde derude!

      Kh. Frederikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du bare god til at formulere dig, og så på et komplekst område, hvor det letteste ville være bare at finde sig i det eller søge andre veje. Godt, du brøler op og forsøger at gøre en forskel :-) Det er der i høj grad brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Kære Astrid,

      Mange tak for din søde besked, det er så dejligt og betyder så meget, med den støtte og sådan en sød kommentar, som du har skrevet :-)
      Jeg vil gøre alt for at fortsætte min “brølen”!

      Kh. Frederikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berith Thonesen

    Som sygeplejerske på plejehjem efter mange års ansættelse på sygehus vil jeg blot nævne at der på plejecenter ikke er samme sikkerhedsnet som på sygehus. Der er bestemt også travlt og lange perioder med stress og prioriteri g af opgaver. Et håb er at denne udvikling ændres.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Kære Berith,

      Mange tak for din kommentar.

      Jeg kunne sagtens forestille mig, at der er mindst ligeså travlt på et plejecenter, som på afdelingerne, rundt om på hospitalerne.
      Jeg tror vi er rigtig mange der håber på en udvikling og ændring i de forhold der er lige nu.

      En masse held og lykke til dig derude!

      Kh. Frederikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Nem hjemmelavet Cheesecake