Kommentaren der fik mig til at tude, og stor tak til jer alle!

Wow… Jeg ved ikke helt hvordan eller hvor jeg skal starte dette indlæg.

Jeg var så træt, trist og lidt ved siden af mig selv, da jeg efter nogle hektiske dage på mit studiejob, satte mig i min seng og begyndte at skrive. Jeg fattede min bedste ven herhjemme (min efterhånden gamle, men gode macbook) og skrev løs af hvad mit hjerte var fyldt op af (læs her), dernæst faldt jeg i søvn med det vons.    Da jeg næste morgen mødte på studiejobbet, blev jeg mødt med positive ansigter og søde ord. Flere af de jeg var i vagt med sagde “jeg har delt dit indlæg, hvor er det bare godt skrevet!”. Jeg sagde tak, men blev samtidig temmelig forvirret. Jeg havde kun delt mit indlæg på min lille facebookside for bloggen, hvor jeg på det tidspunkt havde 75 følgere. I løbet af dagen kunne jeg pludselig fornemme, at mange var begyndt at dele mit indlæg. Det var så utroligt overvældende.  Jeg vil ikke skrive så meget andet i dette indlæg, udover en kæmpe TAK for den store opmærksomhed indlægget har fået. Jeg havde på ingen måde troet, at det ville skabe så meget interesse, at så mange ville læse og dele mine ord. Det betyder så meget, og jeg håber, at det i det mindste bare har rykket en mikro bitte smule til noget. Om ikke andet, har jeg skabt fokus på et vigtigt emne, gjort opmærksom på, at de tilstande der huserer, når presset på hospitalernes afdelingerne er størst, IKKE er acceptable. Det gælder både for sundhedspersonalet, men ligeledes for patienterne.

Over 10.000 har læst mit indlæg, og mange har kommenteret. Jeg har udvalgt den kommentar, der har betydet mest for mig, og som stadig betyder alverden:

 Da jeg læste denne kommentar, begyndte jeg at tude, det siger vist mere end ord. TAK!

Jeg er bare så glad for, at min stemme er blevet hørt, og at jeg ikke er alene med mine frustrationer.

Jeg er ikke skræmt væk fra mit studiejob, og jeg giver ikke afkald, på mit kald. Jeg har tvært i mod fået meget mere blod på tanden, for at blive i mit kald, og for at kæmpe i det! Alt den feedback og anerkendelse fra alle jer der har læst, delt og kommenteret, har givet mig så meget igen. Tusind tusind tak. Jeg skal vist til at skrive lidt mere :-)

Vi skrives ved,

Frederikke