Operation vs. naturlig fødsel – Har selvbestemmelsen taget overhånd?

“Kejsersnit på moders ønske”

Hver 5. danske kvinde føder ved at baby opereres ud, altså ved kejsersnit. Det kan ikke siges præcist, hvor mange heraf, der har valgt et “kejsersnit på moders ønske”. Men man ved at sunde og raske mødre, uden lægefaglig og medicinsk indikation, i stigende grad, vælger et kejsersnit, fremfor at føde naturligt. Det er sådan at nogle kvinder skal føde ved kejsersnit, fordi at fødselslægen vurderer at det er mest sikkert for mor og barn. Det kan f.eks. være pga. svangerskabsforgiftning eller pga. at barnet ligger forkert. 

At der fandtes “kejsersnit på moders” ønske vidste jeg slet ikke. Det var noget jeg stiftede bekendtskab med, da jeg startede i praktik på barselsgangen tilbage i augustmåned (2015). Jeg har svært ved at forstå det valg, at føde ved kejsersnit fremfor naturligt vaginalt, hvis alt er skønnet til at være som det skal være. 

Årsager til at sunde og raske mødre vælger at få et kejsersnit på moders ønske, kan f.eks. være pga. angst for at føde, andre psykiske årsager, tidligere traumatiske fødselsforløb og fordi de ganske enkelt er bange for at skulle føde.

Det er et meget komplekst emne, og da jeg hverken har født på den ene eller anden måde, kan man jo i og for sig godt sige, at jeg måske ikke kan vide særlig meget om det og måske burde jeg slet ikke udtale mig.

Det er ikke kun i Danmark, at tallene er stigende.. Hele verdenen over, vælger flere og flere, sunde og raske kvinder at få foretaget denne operation, fremfor at føde naturligt. Nogen påstår, at det kan have noget at gøre med vores velstand, at det er et nyt scenarie en “ny tid” og jeg har sågar også læst at det i syd Korea, er et status symbol at føde ved kejsersnit.

WHOs anbefalinger

I forbindelse med forskning omkring kejsersnit (2015), foretaget af WHO (World Health Organization), anbefales det at kejsersnit kun bør fortages, når der er et medicinsk grundlag for det. Begrundelse til dette er, at indgrebet, altså selve operationen, kan udgøre en sundhedsfare for både mor og barn.

WHO udtrykker at alle de konsekvenser der kan være på mor og barn, efter et kejsersnit, endnu ikke er kendte endnu. Der mangler forskning inden for området, og WHO påpeger også, at det er nødvendigt, med mere forskning omkring kvindens psykiske og sociale velbefindende, efter et kejsersnit.

Risici og komplikationer

En kejsersnit operation kan medfører flere ulemper, både for moren, men også for barnet. Flere nyfødte må indlægges på børneafdelingen, det kan b.la. skyldes vejrtrækningsproblemer. De presses ikke igennem den naturlige fødselskanal, og ulempen er her, at det vand, som barnet har i luftvejene ikke i samme grad bliver presset ud, barnet får heller ej samme stærke tryk og stimuli, på krop og lunger, som modner og sætter dem igang, og kan derfor have svært ved at trække vejret selv.

Dog er det ofte sjældent alvorligt, men kortvarigt at barnet skal have hjæp til at få gang i sin vejrtrækning. Men et sådan forløb kan være stressende for barnet, og for de nybagte forældre.

Man ved også at der kan være risiko for at et ammeforløb kan være i “fare”, da barnet ikke altid kan komme op til sin mor, umiddelbart efter fødselen. Sådan var det f.eks. til det kejsersnit jeg var med til. Mødrene ligger på operationsbordet, og er ikke altid klar på at få sin nyfødte lagt op til sig, hud mod hud, ved brystet. Dette gøres helt naturligt som det aller første, ved en ukompliceret vaginal fødsel.

Pga. indgrebet, kan mælkeproduktionen også være forsinket. Årsagen kan være, at mælkeproduktionen påvirkes af det stress, som morens krop er udsat for, i og med, at kroppen har været udsat for operativtindgreb.

Komplikationer kan indtræffe for moren, i den forstand, at det er en operation hun gennemgår, og alle former for operationer medfører en potentiel risiko. Smerter, infektioner og blødning er bare nogle af dem. Under operationen kan der i sjældne tilfælde ske skade på blære eller tarm. Risiko for blodpropper i ben og lunger, hvilket også er grunden til, at der gives blodfortyndende medicin.

Den nyeste viden omkring kejsersnit er, at man har fundet ud af, at de der kommer til verden ved kejsersnit, har større chance for at udvikle astma og andre kroniske sygdomme. Ved naturlig fødsel modtager barnet bakterier fra moren i fødselskanalen, disse er gode og sunde for barnet at få, da de er med til at udvikle barnets immunforsvar, som skal bruges til at bekæmpe infektioner og sygdomme. Ved at barnet opereres ud til et sterilt hospitals-miljø, er de naturlige og gode bakterier ikke tilstede. 

Har selvbestemmelsen taget overhånd?

Kejsersnittet burde efter min mening, af så mange gode grunde kun være en nødløsning, en plan b og ikke et valg, om hvorvidt man ønsker en operation, fremfor at føde vaginalt. Sådan er min umiddelbare holdning.

Dertil vil jeg tilføje, at har en mor så stærke og psykiske problemer, omkring det at skulle føde vaginalt, burde der igangsættes en massiv støtte og hjælp til hende, og hjælp til at se, hvilke store risici også psykiske, der kan være, ved at få foretaget et kejsersnit. Som kommende sygeplejerske, mener jeg helt klart, at sundhedspersonalet har en central rolle og et ansvar i at vejlede og hjælpe kvinder i disse situationer. Men hvad jeg kan forstå, er det vist ikke så lige til, som det lyder.

De risici der kan være og opstå, ved at få et kejsersnit, mener jeg bør tages overordentlig alvorligt. Trods det selvfølgelig ikke er alle, der oplever komplikationer ved at få kejsersnit. Det er rigtig fint at vi har krav på en selvbestemmelse, og kan medinddrages, men jeg synes, og mener bestemt, at selvbestemmelsen har taget overhånd. Der er en grund til at læger er læger, en bager er en bager og en smed en smed.

At operation bliver løsningen, mener jeg er forkert – og igen, jeg har ikke selv stået i denne situation, så jeg kan kun sige, hvad jeg fagligt og personligt mener om problemstillingen.

Men jeg undres over, at det virkelig er blevet sådan, at flere og flere, sunde og raske mødre, tager den risiko, og fravælger at føde naturligt, for at føde ved hjælp af en operation. Det er mig en gåde.

Bevæger vi os gradvist væk fra det naturlige, sådan at det naturlige en dag er blevet det unaturlige?

Jeg vil afslutte med at sige, at det at kejsersnit er en mulighed, er jo helt og igennem fantastisk og uundværligt, da det redder mange liv hver dag. Det er heller ikke sådan, at man skal være bange, hvis man står og skal føde ved kejsersnit. Vores læger er meget dygtige, og vi er i Danmark meget dygtige til at foretage kejsersnit. Men, man skal bare vide, at der kan forekomme komplikationer, og der kan være flere risici forbundet med dette indgreb.

Hvad er Jeres mening og holdning vedrørende kejsersnit på moders ønske?

Kilder og billeder: sst.dk, WHO.int, sundhed.dk