Mig for 13 kilo siden, et ærligt indblik i en turbulent tid

Jeg kan endelig kende mig selv i spejlet igen. På billederne ovenfor vejede jeg 13 kg mere, end hvad jeg gør i dag. Jeg tog 20 kg på i løbet af et halvt år, og vægten viste 76,5 kg. Forinden var jeg en slank pige, med en vægt på 55 kg:

En af årsagerne til at jeg tog på i sådan en fart, havde at gøre med, at jeg udviklede PCOS (læs min PCOS historie her). Jeg cravede sukker og kulhydrat på en måde, jeg heldigvis ikke gør mere. Jeg følte mig afhængig, og til tider narkoman-agtig i min hungren efter noget sødt. Mit humør var i sådanne stunder ganske ulideligt, især for de, der var omkring mig. Jeg kunne springe i luften meget let, og være så træt, at jeg måtte have et hvil og være nødsaget til at tage en middagslur.

Jeg kan sagtens stadig spise en plade chokolade på nul komma fem (men hey?.. dette tror jeg vi er mange der kan, specielt på et bestemt tidspunkt på måneden – lige her taler jeg kun til de kvindelige læsere, hehe!). Mine sukker-cravings brød for alvor frem, i takt med min PCOS. Min mor har fortalt, at jeg i mine teenage-år havde en snært af det. En af bagsiderne ved min PCOS er, at min krop overproducerer hormonet insulin, og jeg er derfor insulinresistent. På dansk betyder det, at min krop kan have svært ved at håndtere for meget kulhydrat og sukker, og det kan på sigt betyde, at jeg er i risiko for at udvikle type 2 diabetes.

Det tog mig ret lang tid, før at jeg kunne se, at jeg havde taget på. Jeg husker klart den dag, hvor jeg i spejlet så mig selv, og fik et chok. Det spejlbillede var ikke mig. Jeg havde en stærk og voldsom følelse af, at hende i spejlet måtte være en anden. Det var rigtig underligt og ubehagelig. Jeg tror faktisk, at jeg på det her tidspunkt havde set sådan ud længe. Men da vægtøgningen “væltede ned over mig”, samtidig med at jeg fik diagnosen PCOS, tog det tid at bearbejde alt det “nye”. Da jeg her rigtigt “så mig selv”, begyndte jeg for alvor at blive mere mut og indadvent.

Dette billede er fra karneval sidste år. Jeg har valgt det billede som et “nu-billede”, da det udstråler rigtig meget af det, der har hjulpet mig til selverkendelse og kropsforståelse – nemlig dans og specielt samba.

Jeg har haft nogle turbulente perioder de sidste par år, med dumme slankekure, opkastninger/sultninger og forskellige kostformer (raw, veganer, vegetar, lowcarb and you name it). Men jeg er nu nået til et punkt, hvor jeg mere eller mindre, har fået et afslappet forhold til mad. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om kød, og spiser meget sjældent okse og svinekød, men ellers spiser jeg det meste.

Det der især hjalp mig på vej, til hvor jeg er i dag, var da jeg startede med at danse samba. Samba og generelt alt dans, er for mig indbegrebet af livsglæde. Jeg begyndte at acceptere mig selv og min krop mere og mere, da jeg tilbage for 3 år siden startede til samba. Samba har givet mig så meget livsglæde, selverkendelse og mod.

Jeg lever ikke efter nogen stringent kostplan og jeg udelukker ikke noget fra min kost. Jeg lever meget efter “alt med måde” – men jovist, det kan godt være svært, og når den meget snart står på BA-skrivning i flere måneder, skal jeg vist lige stramme lidt op;) Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at spise mindre kulhydrat og sukker – hvem vil ikke det?:) og så tror jeg på, at det aller vigtigste er, at få skabt en balance mellem krop og sind, ikke at skabe stramme regler og udelukkelse af bestemte madvarer.

Mine råd:

Mine råd ang. vægttab og PCOS og andet i den dur, er først og fremmest, at man skal prøve at acceptere sig selv. Anerkende og se sig selv og sin krop i spejlet og forstå, at det er mere en “bare” et vægttab der skal til. Et vægttab er en ændring af flere ting, ikke kun kost og motion. Det psykiske spiller en rigtig stor rolle.

Det kan om noget være en hård og barsk rejse. Det er helt klart vigtigt at have nogen tæt på sig, nogen der kan hjælpe og støtte. Det har jeg haft hele vejen, både familie og venner. Men hvis jeg kunne have gjort noget om, havde jeg helt klart søgt hjælp hos en psykoterapeut/psykolog og evt. også en diætist.

Har I nogle lignende erfaringer, eller andre gode råd derude? Det behøver ikke kun være i forbindelse med PCOS, men også bare i forbindelse med vægttab og det psykiske der tit er forbundet med det?