Ugens Sygeplejerske (studerende)

Mon sygeplejerskeuddannelsen er i fare?

Cecilies besvarelse af mine spørgsmål i Ugens Sygeplejerske (læs her) satte mine tanker i gang. Hendes besvarelse fik mig til at reflektere lidt nærmere over, at være sygeplejestuderende i praksis, når travlheden raser derude i klinikken. Cecilie beskrev hvordan hun havde indgået som en del af nomeringen pga. travlhed og for lidt hænder. Ikke nok med at hun var en del af normeringen, var det samtidig akutte patienter hun havde med at gøre. Hun skriver: “Selv om vi var godt inde i praktikforløbet, var det en kæmpe udfordring men også en spændende udfordring, da man ved at man står i en situation om liv eller død.”

Dette kan jeg virkelig godt sætte mig ind i. Det at stå så meget på egne ben er en kæmpe udfordring men samtidig spændende og en adrenalin-kick-super-fed følelse! Sådan oplevede jeg det i hvert fald selv de første gange.

Men når det så er sagt, sidder jeg med tankerne og frygten om, at vi risikerer, at det ikke er hver gang, at det er fedt og spændende. Det at indgå i normeringen, som sygeplejestuderende, står ingen steder i modulbeskrivelsen (eller gør det?), og det er, i og for sig, ganske uansvarligt efter min mening. I hvert fald hvis man ser lidt firkantet på det. Som sygeplejestuderende er man under vingerne på en vejleder, en sygeplejerske, der har ansvaret for dig og dine handlinger. Selvfølgelig har man som sygeplejestuderende et ansvar for sig selv og sine handlinger, men sådan helt sort på hvidt, arbejder man under en sygeplejerskes ansvar. Dvs. at de handlinger og sygeplejefaglige opgaver man som studerende udøver, skal tjekkes efter og godkendes – i en vis udstrækning af den ansvarshavende sygeplejerske. Når der er så travlt, at den studerende kommer til at indgå som en del af normeringen, tror jeg ikke på, at der er tid til at tjekke og godkende noget som helst. I hvert fald ikke i den udstrækning som det burde gøres. Dette er både uansvarligt overfor den studerende, men i den grad også over for patienterne… og vel i sidste ende, også for den sygeplejerske, der “hænger” på den studerende, som skal stå til ansvar for handlingerne?

Tænk hvis der sker noget fatalt. Noget som kan have konsekvenser for patienten, sådan alvorlige konsekvenser. Jeg ved godt, at jeg lige nu maler fanden på væggen, men jeg prøver bare at tegne et billede af, at det faktisk kan gå grueligt galt. Måske er der allerede sket episoder af denne slags, hvor en sygeplejestuderende har handlet helt ude i skoven, uden en vejleder i ryggen pga. travlhed og hvor det måske også har haft konsekvenser for patienten? Måske har jeg selv handlet helt ude i skoven, og gjort noget galt uden at jeg ved af det?

Havde jeg startet på sygeplejestudiet som lidt yngre (ja, jeg synes selv jeg er gammel, jeg bliver 27 i år!) så tror jeg, at jeg havde været en meget mere stille mus, tilbageholdende med at sige min mening og at sige fra til opgaver. Jeg er genert af person, og har til tider svært ved at stå op for mig selv. Jeg er gennem sygeplejerskeuddannelsen, mine mange forskellige jobs gennem tiden, PCOS diagnose, livserfaring på godt og ondt, udvekslingsophold og meget mere, groet helt vildt og er blevet meget bedre til at sige fra og mærke efter. Men jeg ved, og kan huske tilbage, at jeg i flere af mine klinikforløb bare har ladet mig rive med, hvor det nok havde været på sin plads, at jeg havde stoppet op og sagt: “hey, jeg er altså studerende, så det her skal jeg ikke alene, eller det her skal jeg have hjælp til”.

Hvordan sørger vi for, at passe på, at denne travlhed derude i den hvide verden, ikke går udover sygeplejestuderende, og patienterne der modtager behandlingen for den sags skyld? Alle patienter har et krav på og rettigheder til at modtage den samme behandling, af samme kvalitet alle steder – det gør de vel ikke ligefrem, hvis det er en sygeplejestuderende der bliver sat til at udføre opgaver som han/hun ikke er kompetent til og sikker i?

Jeg prøver ikke at skyde ned på de kliniskevejledere eller sygeplejersker derude, men at råbe lidt op om, at jeg er bange for, at det kan have nogle rigtig dumme konsekvenser, og at vores sygeplejerskeuddannelse kan være i fare for, at der flere steder derude i klinikken, ikke er tid til, at der bliver taget ordenligt hånd om de studerende.

Det opråb jeg skrev tilbage i februar, omhandlede stress travlhed på den barselsgang, hvor jeg arbejder som vikar. Før at jeg blev ansat som vikar, foregik mit modul 11 der. Jeg vil starte med at sige, at jeg på alle måder bliver glad, når jeg tænker tilbage på det forløb. Men.. der var travlt. Meget travlt. Nogen gange så travlt, at jeg næsten kun fik sagt “godmorgen” og “vi ses” til min daglige vejleder. Det var ikke én bestemt daglig vejleder. Men generelt tit sådan. Heldigvis var det sådan, at jeg på ingen måde følte mig forkert eller ved siden af ved at stille spørgsmål, når jeg var i tvivl eller usikker på noget. Afdelingen var og er kun fyldt op med gode og hjælpsomme sygeplejersker. Men pga. travlheden, var de ikke altid til at finde, og der måtte jeg selvfølgelig bare vente, eller selv prøve at handle. Her ser jeg, og tænker jeg virkelig, at dette kan være en gråzone. Jeg ser mig selv som at være sådan okay kompetent i mange situationer, men man ved aldrig, og det er noget af et sats, når det er mennesker man har med at gøre.

Har I oplevet situationer, som studerende eller som vejleder til studerende, der ikke har være optimale pga. travlheden og hvad tænker I om mine refleksioner. Er jeg en dramaqueen, eller kan i forstå mine tanker om problemet? Det er helt ok at være uenig med mig:)

Kh. Frederikke

Følg min blog på Facebook her:

VITACHOREAS

5 kommentarer

  • Tak for er godt indlæg.
    Sygeplejerskestuderende må dog IKKE indgå i nomeringen. Så på det punkt bør der i teorien ikke være nogen tvivlspørgsmål :)

    Simone
    Microcut.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Kære Simone,

      Mange tak for din kommentar:-)
      Og nej.. det må de ikke. Men det gør de vist rimelig tit af hvad jeg hører og hvad jeg selv har oplevet.

      Kh. Frederike

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bente

      Synes lige vi skal huske på, at nomering handler om, hvor mange, der skal være på arbejde. Tror simpelthen ikke på, at sygeplejestuderende er indgået som en del af nomeringen.
      Eksempel: en afdeling er nomeret til at have fem sygeplejersker på arbejde i dagvagt i hverdagene. Hvis der så er en sygeplejestuderende, der indgår i nomeringen, så skal der altså kun være fire andre på arbejder.

      Det du mener, er det ikke at sygeplejestuderende bliver brugt som arbejdskraft? Eller også så har vi altså med brud på love og retningslinjer at gøre, og dét er altså en alvorlig anklage.

      Blot en strøtanke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg er HELT enig med dig!!!!! I min modul 6 klinik (er på modul 10 nu), der ville personalet også have mig under nomeringen. De ville sågar have mig til at tage besøg hos en meget psykisk syg dame, fordi sygeplejerskerne ikke havde tid og ikke magtede hende (og ja, det sidste er sandt, det hørte jeg dem sige flere gange). På det tidspunkt havde jeg ingen erfaring indenfor psykiatrien og troede jo “dumt” at det var noget jeg sagtens kunne, så jeg tog de besøg, og det fik sin konsekvens da jeg ikke handlede korrekt ude hos hende. Ingen havde fortalt mig at man skulle gøre lige præcis efter hendes vaner, så da jeg kom derud endte det i rent kaos og borgeren var rigtig vred på mig. Jeg fortalte om min oplevelse til sygeplejerskerne, og dagen efter fik jeg gudhjælpne tildelt den samme borger IGEN…. Derudover, så havde en af sygeplejerskerne en plan om at jeg skulle tage den nye sygeplejerske med ud på besøget og vise hende hvordan tingene derude skulle gøres. Hun var en “gammel” sygeplejerske, men var ny indenfor hjemmeplejen. Der sagde jeg simpelthen fra! Hvorefter jeg selvfølgelig kontaktede min vejleder som fik styr på tingene…. Jeg er den dag idag totalt i chok over den måde jeg blev behandlet på i den praktik og hvordan jeg fik et kæmpe ansvar smidt på skuldrene, hvor jeg burde ha’ sagt fra langt tid før jeg gjorde…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vitachoreas

      Kære Ditte,

      Tak for din kommentar!

      Hvor lyder det bare forfærdeligt. Jeg håber at du har snakket med din skole om sagen. Det er slet ikke okay, det du har været udsat for.

      Held og lykke på modul 10:)

      Kh. Frederikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ugens Sygeplejerske (studerende)