Krisehjælp, nattevagt og bachelor

Ugens Sygeplejerske (studerende)

Camilla, 28 år, Sygeplejestuderende, modul 9

camillascou

Hvorfor blev du/læser du til sygeplejerske?

Jeg tror altid jeg har vidst jeg skulle arbejde med mennesker, og at det er inden for omsorgs og sundhedsområdet det endte ud med, er en del af en rejse som også indbefatter at have været taxachauffør, prøvet læreruddannelsen af, og taget en social & sundhedshjælper uddannelse. Men det der gjorde at jeg valgte at læse til sygeplejerske var en rigtig positiv oplevelse jeg havde, da jeg efter jeg var blevet mor til min søn (han er i dag 4 et halvt år) var indlagt på neonatal afdelingen fordi han havde gulsot. Den omsorg og den kyndige vejledning jeg fik i den tid vi var indlagt, gjorde at det var noget jeg havde lyst til selv at stræbe efter at kunne gøre og arbejde med.

Hvilket speciale arbejder du inden for/hvad interesserer dig?

Åbenlyst interesser pædiatrien mig, jeg interesse mig også for børn og ungdoms psykiatri og almen medicin.

Beskriv din bedste oplevelse i uniformen?

Jeg synes der er mange gode oplevelser. At føle man har gjort en forskel for patienterne når man går hjem efter en vagt. At have lært noget nyt og selv at have udført det for første gang, som sårpleje/skift, sætte væsker op eller tage en blodprøve.

Har du oplevet en situation der har været udfordrende?

Ja der har været flere forskellige situationer der har været udfordrende, men en står meget klart i min erindring. En morgenstund i klinikforløb på modul 4, kom jeg ind til en patient som havde det virkelig skidt. Det var en 2-sengs stue og medpatienten var påvirket af situationen også. Jeg fik fat på min vejleder, som handlede hurtigt og gjorde hvad der skulle gøres for den meget dårlige patient. Men der var run på, med mange sygeplejersker og læger. Så jeg tog en beslutning om at køre medpatienten ud fra stuen, da det var helt tydeligt at det kunne udvikle sig og jeg kunne se hvor urolig medpatienten var. Vi sad og havde en lang snak og jeg kunne mærke at det havde beroliget og gjort utrolig meget. Senere på dagen fik jeg et tak for at skabe ro midt i kaos. Der lærte jeg at selv de små ting og handlinger kan gøre en stor forskel. Så de udfordringer man møder er med til at udvikle en på vejen til at blive sygeplejerske.

Har du oplevet travlhed som værende ødelæggende for din sygepleje?

Jeg har ikke oplevet det selv nej. Der har været travlt, men aldrig så travlt at jeg er gået hjem med en dårlig følelse af ikke at have nået det jeg skulle. Men igen, jeg er studerende stadigvæk og derfor har presset heller ikke været så stort på mig.

En god sygeplejerske (beskriv med 3 ord)? Empatisk, Rolig, Overskudsagtig

Gode råd til andre sygeplejersker/sygeplejerskestuderende? Der er en grund til at man tager en uddannelse, man kan ikke det hele når man starter. Det skal nok komme i små skridt i takt med at uddannelsen skrider frem. Det er normalt at blive frustreret, du vil overraske dig selv gang på gang. Personligt tror jeg aldrig man er helt færdig med at lære og tilegne sig ny viden i faget, da det udvikler sig hele tiden. Husk altid at have fødderne solidt plantet på jorden og stop op og lyt til dig selv, hvis det hele går lidt for stærkt.


Følg min blog på Facebook her:

VITACHOREAS

Er du sygeplejerske eller sygeplejestuderende, og har du også lyst til at svare på spørgsmålene og dele dem med mig her på bloggen? Så send mig en besked her på min facebookside

INTERNATIONALE LÆSERE ER OGSÅ VELKOMMEN TIL AT HENVENDE SIG :-)

1 kommentar

  • I see you don’t monetize your page, don’t waste your traffic, you can earn additional bucks every month.
    You can use the best adsense alternative for any type of website (they approve all websites), for more details simply search
    in gooogle: boorfe’s tips monetize your website

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Krisehjælp, nattevagt og bachelor