Jeg har brug for jeres råd :-)

Ugens Sygeplejerske (studerende)

Sandra, 22 år, sygeplejestuderende

Sandra

Hvorfor blev du/læser du til sygeplejerske?

Jeg læser til sygeplejerske fordi jeg har en passion for at hjælpe mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for hjælp. Jeg har gerne ville læse sygeplejerske siden 6. Klasse, og jeg lavede endda OSO (10. Klasses opgave) om at være sygeplejerske. Jeg synes, at det er et spændende fag, der byder på lidt af hvert, hvor to dage ikke er ens og spænder over en bred vifte af muligheder.

Hvilket speciale arbejder du inden for/hvad interesserer dig?

Jeg drømmer om, at arbejde med patienter på f.eks. skadestuen eller i akutmodtagelser, men til en start er hjertemedicinsk sengeafsnit en god mulighed for at opnå drømmen og er en spændende afdeling.

Beskriv din bedste oplevelse i uniformen? 

Uhh… der er flere gode oplevelser i uniformen, men her er en sød historie, der har sat sine spor…

Jeg var i praktik på min modul 4 (Første praktik) på hjertemedicinsk afdeling, hvor jeg møder en patient, der har besværet respiration og dårligt hjerte, samt nedsat gangfunktion. Patienten var bestemt og vidste hvad vedkommende ville og ikke ville, og dette kunne skabe udfordringer ift. Bl.a. Mobiliseringen. Jeg besluttede mig for, at bruge et godt stykke tid inde ved vedkommende og snakkede i dybden om de problemer vedkommende oplevede, samt hvad jeg havde observeret og vidste fra faglig side af, og da jeg gik derfra tog vedkommende selv initiativ til bl.a. mobilisering, og vedkommende fik de nødvendige hjælpemidler og brugte dem. Der var en tro på egne evner og at hjælpen var der når der var brug for det. Det var en mega succesoplevelse for begge parter, og at have været med til en sådan forandring er fantastisk og giver også mig selv tro på egne evner.

Har du oplevet en situation der har været udfordrende? 

Min største udfordring var at turde være mig selv overfor patienterne og bidrage med det jeg kunne. Jeg havde, i starten, svært ved at acceptere at jeg ikke vidste alt eller kunne svare på alt, og havde følelsen af at jeg skulle svare noget bestemt og det skulle jeg helst af styr på inden jeg gik ind ad døren til patienten.

Jeg havde også ret svært ved at gå ind til patienter om natten for f.eks. at måle blodtryk, fordi de blev vækket og jeg skulle ”rode” med dem.

Har du oplevet travlhed som værende ødelæggende for din sygepleje?

Som sygeplejestuderende har vi mere tid til at være hos hver enkelt patient og det skal man udnytte når det er en mulighed.

Jeg har oplevet at skulle stå ved én patient i en nattevagt, mens to sygeplejersker og en fastvagt stod ved én anden patient, og derved var der ikke så meget tid til at omgås de andre patienter. Jeg har også oplevet at skulle foretage triage (måle puls, BT osv.) hos en række patienter, hvor der ikke er tid til at snakke, hvis der er spørgsmål, fordi det skal nås til tiden, og der er kun få til at gøre det.

En god sygeplejerske (beskriv med 3 ord)?

Imødekommende, empatisk, smilende

Gode råd til andre sygeplejersker/sygeplejerskestuderende?

Man skal være sig selv overfor patienterne og være stolt af det man kan bidrage med, og acceptere at man ikke ved alting og ikke kan være forbedret på det, der er på den anden side af døren når man træder ind til patienterne/borgerne.

Det er ok at spørge når man er i tvivl om noget eller sige fra, hvis der noget man ikke bryder sig om. Men vær frimodig og træd ud i det.


Er du sygeplejerske eller sygeplejestuderende, og har du også lyst til at svare på spørgsmålene og dele dem med mig her på bloggen? Så send mig en besked her på min facebookside:

VITACHOREAS

Internationale læsere er også velkommen til at henvende sig :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg har brug for jeres råd :-)