Kære kollegaer

Jeg har nu været færdiguddannet sygeplejerske i over en måned nu. Helt præcis i en måned og 4 dage. Ja jeg tæller stadig. Det stopper nok helt naturligt lige pludseligt:-)

I dag har jeg en fridag, oven på 6 vagter i streg. Det har været udfordrende, men samtidig også fedt med 6 vagter i streg. Jeg har været så træt og smadret nogle af dagene, at jeg ikke har orket at spise aftensmad, men i stedet bare gået på hovedet i seng. Jeg lærer hver dag noget nyt om mit speciale, og om mig selv som sygeplejerske.
Afdelingen jeg arbejder på, barselsgangen, er jo ikke ny for mig, da jeg har været der i praktik på modul 11, og dernæst som vikar siden november 2015. Men de første mange dage følte jeg mig godt nok helt ny i gårde. Selvfølgelig var mange af mine kollegaer kendte ansigter, og jeg fik en dejlig varm velkomst på min første vagt, som rigtig sygeplejerske, med et kram fra chefen. Det varmede og betød faktisk ret meget for mig, når jeg sådan lige sidder og tænker tilbage på min første dag. For selvom jeg har arbejdet der i noget tid, var det stort og nyt, at jeg nu, fra den ene dag til den anden, havde en helt anden rolle.

Jeg har følt mig frustreret og rundt på gulvet af flere omgange, og føler det stadig i ny og næ. Men heldigvis, trods stor travlhed nogle dage, er mine kollegaer på barselsgangen så søde og gode til at hjælpe – også selvom de står med en masse selv. Så kære kollegaer på barselsgangen, tusind tak for at bære over med mig, for at række ud med hjælp, for at give mig anerkendende og konstruktiv feedback og for at dele ud af al jeres gode sygeplejerskeviden.

Sommetider står jeg i noget, hvor jeg er helt blank, som ikke en gang er barselsspeciale specifikt, men som bare er generel “sygepleje-viden”. Der kan jeg tydeligt mærke, at jeg har været på udveksling af to omgange med studiet. Mit råd er helt klart til nuværende studerende, kun at tage ud én gang. Jeg føler mig jo ikke helt lost, men kunne jeg gøre noget om, var jeg nok kun taget til udlandet én gang i løbet af min studietid. Det at jeg kun har haft en reel praktik på et hospital i Danmark, kan jeg tydeligt mærke nogen gange.

Trods frustrationer og følelsen af ikke at være god nok i nogle situationer, så er jeg utrolig glad for mit arbejde på barselsgangen. Når jeg står i noget, hvor jeg føler mig helt sat af, prøver jeg at sige til mig selv, at det er helt ok at spørge erfarene til råds og at det er helt naturligt, at jeg ikke kan og ved alt – også selvom jeg er kendt i specialet. Man skal lære hele livet, og det er slet ikke så lige til, heller ikke selvom man, som jeg, har arbejdet som vikar i afdelingen. Det er bare et helt andet ansvar der hviler på skuldrene lige pludselig. Det kilder skam også stadig i min mave, når jeg tager telefonen eller tilkalder lægen og siger “Hej, du taler med sygeplejerske Frederikke fra barselsgangen” :-)

Jeg glæder mig lidt til min aftenvagt i morgen, selvom min fridag i dag oven på 6 vagter i streg, var tiltrængt. Trods dårlige arbejdsforhold, nedskæringer og alt for lidt tid til patienterne, er jeg ikke i tvivl om, at SYGEPLEJERSKE, er min hylde.

Ps. Undskyld for jer der venter på at få udgivet jeres “Ugens sygeplejerske”, jeg håber på at jeg snart får mere energi og tid til at blogge mere. Så snart jeg får, lover jeg at udgive igen. Send mig endelig en privatbesked, hvis du har lyst til at være med :-)

Følg min blog på facebook her VITACHOREAS