Pludselig gik det op for mig at jeg står på den anden side nu

Kollaps.

tempimageforsave

>>Jeg arbejder og sover, arbejder og sover…Når jeg så har fri, så samler jeg op på alt det jeg ikke har nået, når jeg arbejder og sover<<.

Det ovenstående sagde min sygeplejeveninde til mig, sidst vi sås, for når vi endelig kan få det til at passe med at ses ind i vores sygeplejerskeliv, taler vi om det som fylder aller mest, nemlig vores sygeplejerskeliv.

Jeg ved ikke om det er helt almindeligt og normalt, at man som sygeplejerske er så træt at man kollapser efter en arbejdsdag? Jeg ved heller ikke om det er mig, som er unormal? Derfor skriver jeg det her blogindlæg for at sætte fokus på det her med at have et socialt liv ved siden af arbejdet, men også det med at kollapse. Jeg vil gerne vide om der er andre der har det, eller har haft det ligesom jeg? Eller har jeg mon valgt forkert på hylden, når det kommer til stykket? Det håber jeg ikke. For jeg elsker at være sygeplejerske. Jeg elsker det virkelig meget, og jeg ved at det er hvad jeg er.

Jeg tager virkelig hatten af for sygeplejersker der har mand, børn, hund og hus derhjemme. Det er helt vildt imponerende, og disse sygeplejersker der har det, er for mig at se super mennesker. Som det ser ud nu, kan jeg på ingen måde se mig selv have børn, mand, hund og hus ved siden af mit arbejde som sygeplejerske.

Jeg ved godt at jeg er nyuddannet og at jeg er startet i nyt speciale. Men helt ærlig? Jeg har været uddannet i snart 9 måneder nu, og jeg har været ansat på mit nye arbejde i snart 3 måneder. Kan det virkelig passe at jeg stadig kollapser af træthed, kan have svært ved at sove, svært ved at stå op og svært ved at have et ordentligt socialt liv kørende ved siden af min stilling som sygeplejerske?

Jeg vil rigtig gerne høre om andre har det ligesom jeg, og meget gerne høre om hvordan andre får deres sociale liv til at hænge sammen med at arbejde som sygeplejerske 37 timer om ugen i 3 vagtskifte på en hospitals afdeling.

Er det bare fordi at jeg er under oplæring, stadig forholdsvist nyuddannet og har brug for at modne som sygeplejerske? Hvad oplever I andre, I som også er nyuddannede, og hvad oplevede I som ikke længere er nyuddannede, den gang I var nye?

Når nu jeg kalder mit blogindlæg for “Kollaps”, er det fordi, at jeg er kollapset 2 gange siden 1. januar. Ikke sådan farligt eller noget. Men herhjemme, på min sofa. Den ene gang jeg kollapsede, vågnede jeg lidt over 7, næste dag, med alt mit tøj på fra dagen før og alt lyset tændt. Jeg skulle have været mødt kl. 7. Så den dag kom jeg for sent, ikke spor rart. Jeg ved ikke hvad klokken har været da jeg faldt omkuld, men den har ikke været mere end 20-21.

Den anden gang var i går. Jeg satte mig i min sofa, jeg var lige kommet ind af døren, fordi jeg simpelhent havde brug for lige at side ned og puste ud. En halvandentime efter vågnede jeg med hold i nakken og mine ben og fødder sov, fordi at de hvilede på sofabordet. Ja jeg griner lidt af det nu hvor jeg skriver det. Men jeg laver virkelig ikke andet end at arbejde og sove, arbejde og sove.. Når jeg så har et par fridage, så er det tid til at se min familie og mine venner, men dem forsømmer jeg, og jeg føler ikke at jeg er ordenligt tilstede, når jeg endelig ser dem. Mit energi niveau er på lavt batteri, jeg er træt og orker egentlig ikke helt så meget. Og så er der lige det der med den sunde livstil, den er i øjeblikket ikke eksisterende. Jeg spiser som vinden blæser, og har ikke energi til at få træne, hvilket jeg ved, jeg ville få energi af.

Det er ikke for at skræmme nogle væk, her tænker jeg mest på alle de sygeplejestuderende der følger min blog, men jeg har bare så umådelig stor en trang til at være ærlig og skrive om det her emne. Det er vel en form for et opråb om hjælp. For et eller andet er der jo i vejen, om så det er mig, systemet, mine forventninger til mig selv eller noget tredje – jeg ved jeg ikke.

Eller måske det bare ganske normale symptomer på at være nyuddannet sygeplejerske?

Jeg glæder mig til at høre fra nogen af jer derude, og så håber jeg på at jeg snart får mere energi ellers holder jeg da godt nok ikke særlig længe som sygeplejerske. Trods at jeg elsker mit fag, mit nye speciale og min afdeling.

Kh. Frederikke, TRÆT sygeplejerske og meningsdanner


28 kommentarer

  • Annette Siebers

    Puha jeg nikker genkendende til alt det du skriver. Jeg har været uddannet siden februar hvor jeg startede i job. Og

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Siebers

    Puha jeg nikker genkendende til alt det du skriver. Jeg har været uddannet siden februar hvor jeg startede i job på 37 timer. Og jeg må indrømme at det er så hammer hårdt at jeg må tage lur når jeg kommer hjem. Om det er travlheden i systemet eller om det bare er mit manglende overskud pga. manglende erfaring, Det er svært at svare på. Men der gik ikke mange uger før jeg filosoferede over meningen med tilværelsen, når den er umulig at være tilstede i, udover at arbejde og sove… så Ja, alt hvad du skriver det genkender jeg og har præcise samme tanker om nutid og fremtid :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det er slidt svært, hårdt og meget krævende at være ny. Uanset om du er nyuddannet eller bare ny på en arbejdsplads.
    Min erfaring efter mere end 4år er at det bliver ved med at være hårdt at være ny – men du bliver heldigvis ikke ved med at være ny. At lære nye færdigheder og nye sociale relationer er enormt krævende, og studier viser at det i gennemsnit tager et år før man har vænnet sig til en ny arbejdsplads – Såå hold ud :)

    Jeg vil dog sige at du også skal lære at koble af når du har fri. Lære at lægge arbejdet HELT fra dig når du forlader sygehuset – det er svært i starten, I know – men det kan læres! Giv dig selv lov til at holde fri når du har fri, og fokuser på ALT andet. Det kræver øvelse – men det er så vigtigt at kunne hvis man skal holde i denne branche!!

    Sidst men ikke mindst – lyt til din krop! Måske er du ikke skabt til at arbejde i 3-holds skift. Måske er det for hårdt for dig. Taler af egen erfaring. Jeg arbejdet kun i dagvagt, det er også hårdt til tider, men jeg fungere sleeet ikke til at bytte om du dag og nat hele tiden. Jeg bliver syg af det. Det er bare ikke alle der er skabt til det – det er en realitet.
    Frem for alt så pas på dig selv! Du er den eneste til at gøre det!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg tror at de fleste sygeplejersker kan nikke genkendende til det du skriver. Jeg er selv spl på neo, og min mand er også spl. Vi har dage hvor vi går i seng med ungerne senest kl 20 😊 og det sociale liv udenfor arbejdet er til tider meget sparsomt (også fordi vi sjældent har fri på samme tid). Men vi elsker jo vores jobs, og vil helst ikke arbejde andre steder – det har dog sin pris.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah Martinsen

    Hejsa Frederikke

    Blev virkelig glad da jeg læste dit blogindlæg.
    Det er simpelthen mit liv om igen! Arbejder selv på en neonatal afdeling, og kæmper med at havde et liv ved siden af. Trætheden er simpelthen enorm. Har været uddannet i 2 år nu, og arbejdet på 2 forskellige afdelinger. Men det er stadig det samme.

    Elsker mit fag, men savner mine venner, familie og at have tid til en hobby.

    Mvh Hannah

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise M

    Jeg har det på samme måde, blev færdig i sommer 2015, og jeg synes ikke det er blevet bedre snarere tværtimod – men jeg tror til gengæld også at jeg er stresset, som i virkeligheden stresset. Vågner tit med hjertebanken, ondt i maven og kvalme inden jeg skal på arbejde, og så græder jeg meget og tit. Jeg tog det valg og den konsekvens at gå ned i tid til 32 timer. Ja, det giver færre penge, men jeg får alligevel 20 timer ekstra om måneden, det giver bare mere luft. Kan godt tænke at det er frygteligt at jeg som nyuddannet, sund og rask ikke kan “holde” til at arbejde 37 timer i det system vi har nu. Så følte det som et nederlag i starten, men det er seriøst den BEDSTE beslutning jeg har truffet siden jeg valgte at læse til sygeplejerske…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Enig! Jeg har tre børn, både min mand og jeg arbejder skiftehold og det er drønhårdt. Jeg er kun ansat på 32 timer for at få det hele til at gå op, men drømmer mig tit til en stilling som folkeskolelærer. Jeg er pt på barsel med barn nummer tre, og tiden skal bl.a. bruges på at overveje min fremtidige karriere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Åh hvor jeg kender det! Da jeg havde været uddannet i 2 år gik jeg ned med stress og var sygemeldt længe. Så pas på dig selv!
    Nu er jeg oppe på hesten igen og nærmer mig de fire år som sygeplejerske og kan kun sige at det er blevet bedre, men jeg tænker også tit hvordan jeg skulle klare det hvis jeg havde børn mand hus og have. Der er nogle seje supernurser derude!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine Sten-Knudsen

    Puha, jeg husker også trætheden! Og især som nyuddannet. Jeg var altså skide træt og usikker næsten det første år. Jeg husker at gå hjem fra arbejde hver dag og tænke “åh, har jeg nu lavet en fejl? Er min patient død når jeg møder ind i morgen?” Alle mulige tanker. Men efter tid, i mit tilfælde et år følte jeg mig så sikker på mig selv i mit speciale at overskuddet kom tilbage! Jeg kolapser ikke længere, og har overskud til at lave ting!

    Det skal nok komme! Du er stadigvæk ny i faget, 8 og 3 måneder er ikke længe at være i et nyt speciale, så giv dig selv lidt ro til at finde et godt ståsted :-)

    Og tak for lån af sukkervand på din afdeling for et par uger siden :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine Sten-Knudsen

    Puha, jeg husker også trætheden! Og især som nyuddannet. Jeg var altså skide træt og usikker næsten det første år. Jeg husker at gå hjem fra arbejde hver dag og tænke “åh, har jeg nu lavet en fejl? Er min patient død når jeg møder ind i morgen?” Alle mulige tanker. Men efter tid, i mit tilfælde et år følte jeg mig så sikker på mig selv i mit speciale at overskuddet kom tilbage! Jeg kolapser ikke længere, og har overskud til at lave ting!

    Det skal nok komme! Du er stadigvæk ny i faget, og 3 måneder er ikke længe at være i et nyt speciale, så giv dig selv lidt ro til at finde et godt ståsted :-)

    Og tak for lån af sukkervand på din afdeling for et par uger siden :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tania Pernille Olsen

    Jeg husker det som var det i går, at jeg løb rundt på de bugnede gulve for at nå alting på min tjekliste, fordi livet som ny sygeplejerske gør at man gerne vil gøre alting så godt for alle. Jeg lavede heller ikke andet end at sove og arbejde det første stykke tid, levede i min egen lille bobble og brød tit grædende sammen fordi jeg ikke følte mine evner som sygeplejerske rakte. En dag sagde en klog kollega til mig, at jeg var min egen værste fjende og at mine egne krav til hvad jeg skulle kunne udrette var alt for store (jeg sammenlignede mig med mine garvede og dygtige sygeplejerskekollegaer). Det gav mig på en eller anden måde en ro og fik med til at hvile mere i mig selv og gjorde at jeg nød det meget mere. Lad tiden arbejde, du skal nok blive friskere og få mere overskud efterhånden. Og så husk det “bare” er et arbejde, det glemmer vi sygeplejersker inkl. Jeg selv tit, så man skal også fungere som menneske ved siden af 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kære Frederikke.
    Det er drønhårdt at være ny, og neospecialet kræver altså sin mand, særligt i starten fordi der bare er så mange forskellige elementer at holde styr på. Jeg synes dog selv at jeg efter et halvt til et helt år har fået overskuddet tilbage og får nået nogle flere hyggelige ting i fritiden. Jeg har hørt ‘ude i byen’ at GN er pressede og at flere har måttet søge væk pga stort arbejdspres – så pas på dig selv undervejs og prøv måske at holde lidt fri fra bloggen i perioder så du ikke får taget arbejdet for meget med hjem.
    Knus en fellow neonurse som blev færdiguddannet for et år siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessie Trolle

    Jeg har været sygeplejerske i 30 år og i den tid er arbejdspresset steget så vildt meget og i dag kan jeg heller ikke andet end arbejde og sove. Må pleje mit sociale liv efter nogle fridage, før er der ikke energi til det. Elsker stadig at være sygeplejerske, men ved ikke hvor længe jeg kan klare det mere. Har utroligt tit gul eller rød zone og løber livet af mig, for at nå mine patienter. Desværre tror jeg ikke mere på at det bliver bedre. Må klare det så længe jeg kan og så finde på noget andet. Sørgeligt at vi som sygeplejersker skal presses så utroligt meget. Har arbejdet i 20 år på barselsgangen med de syge kvinder og opvågning efter kejsersnit m.m.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Kære søde og dygtige dig!
    Jeg har været uddannet i 1,5 år. Jeg kan alt for godt sætte mig ind i det du skriver! Faktisk så voldsomt at min kæreste sagde at det ikke var normalt at sove SÅ meget!

    Lykken for mig var at komme ned på 32 timer! Hold nu op en forskel! Det gør altså noget mere end man lige skulle tro!
    Jeg har nu været på 32 timer i omkring 9 måneder. Jeg kommer aldrig tilbage til 37!

    Kæmpe kram til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Frederikke, jeg har været uddannet i 4 år hvoraf jeg har været på barsel 2 gange. Jeg har arbejdet 3 forskellige steder i jagten på det gode arbejdsmiljø! 😳😳😳 med to små børn, rene dagvagter og deltid 32 timer tænker jeg stadig som en gal over hvad jeg skal med min karriere, fordi jeg på ingen måde kan få det til at hænge sammen med mit privatliv. Jeg elsker at være sygeplejerske! Sindssygt frustrerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du bruger enorme mængder energi på at lære og at være. Du skal lære et nyt speciale og et ganske omfattende et du har valgt som nyuddannet. Du skal være i det her nye, være en del af etiske dilemmaer, liv og død, finde din identitet som sygeplejerske, finde Frederikke i den her rolle. Udvikle dig fra novice til ekspert. Du skal forholde dig til nye kollegaer og det er en stor afdeling. Du skal lære de sociale normer både arbejdsmæssigt og kollegialt, Du skal lære at disponere og prioritere din tid. Du skal udvikle handlekompetencer på mange niveauer. Det er en udvikling, du er sprunget i med begge ben og nu skal du lære at svømme. Du skal også vænne dig til pludseligt at arbejde i 3 holds skift. Man skal lære det. Hvornår skal man spise når man har nattevagt og hvad. Jeg synes det er synd, at du tænker at der må være noget galt med dig. Er det ikke ok at bruge al sin energi på at starte noget nyt. Du har været 3 mdr på en intensiv afdeling, det går stærkt og der har været travlt. Der bliver stillet høje krav til dig. Og du står nu med et ansvar. Du stiller krav til dig selv, afdelingen, forældrene, de kollegaer du er på vagt med, alle stiller krav. Hvis ikke du var træt, ville det nok mere være usædvanligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Jeg kan genkende alt det du skriver!! Jeg er helt nyuddannet sygeplejerske i et nyt speciale. Indtil videre har jeg erfaret at:
    – jeg har svært ved at sove om natten.
    – haft følelsen af at jeg ikke gør det “godt nok”.
    – Gået grædende hjem.
    -Tænkt i hver vagt, “shit hvor har vi travlt, bliver det ved?”.
    -Grundet travlhed og frustrationer tænkt: “Hvorfor har jeg taget denne uddannelse”?.
    – Gået hjem og taget en ordentlig lur efter hver vagt.

    MEN: jeg elsker faget og patienterne og er sikker på (håber på) at det nok skal blive bedre desto mere erfaring jeg får.

    Mvh den trætte nyuddannede sygeplejerske.
    Ps. Tak for din blog. Det hjælper at høre, at man ikke er den eneste der går med de tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg husker osse at være nyudd som hårdt – og d var osse hårdt da jeg efter 3 år skiftede speciale og var ny igen…
    MEN med 2 børn, hus og en mand der arb meget aner jeg ikke, hvordan tingene sku hænge sammen uden hverdagsfri :) Elsker det skiftende, at ku ses med veninder før AV og at ha lange weekender, fridage når man ska noget, hvor andre ska tá ferie :) Alt er hårdt som ny, misunder ik småbørnsfamilier hvor begge arb 8-16… Det er osse HÅRDT!
    Du elsker at være sygepl så ska overskuddet nok komme men selvf fungerer d ikke med 3 holds skift for alle :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Frederikke.
    Jeg har været sygeplejerske siden 1998 og kan sige til dig, at det er et skønt fag og jeg elsker mit job og det at kunne gøre en forskel for patienterne og lære nogle dygtige omsorgsfulde sygeplejersker op. Jeg genkender hvad du skriver at falde i søvn på sofaen og vågne op kl 03 helt fortumlet!
    Jeg er alene med tre dejlige børn på 16,13,11 så der er nok at se til, men jeg er blevet stærkere med årene. Jeg sørger for at slappe af og meditere på mine fri dage. Jeg er startet på afslappende/genopbyggende yoga og salsa. Det giver mig energi. Knus fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Barbara schultz

    Hver ting til sin tid: da jeg var nyuddannet, var jeg også træt konstant! Da jeg efter hvert barn vendte tilbage til arbejdet, blev jeg også stresset. Så nu var jeg både stresset og træt. Det mundede ud i et andet job med færre vagter og mere kontinuitet, for børnenes og for husfredens skyld. Men jeg fortsatte med at være træt og stresset og jeg har grebet mig selv i mange gange at tænke den samme tanke igen og igen, før resten af huset vågnede:… hold kæft hvor er jeg træt..
    jeg nåede så langt, at jeg alvorligt overvejede, om det var mig der var noget galt med? Ku det virkelig passe, at jeg ikke kunne overkomme 3 børns behov, ægtefællens behov og patienter og arbejdsgivers behov?? Alle kunne overkomme det, undtagen mig, syns jeg.. Men en dag erkendte jeg, at jeg ikke er et overmenneske.. at hvis man skal overleve i dette spændingsfelt, så skal man give køb på noget. Jeg gav først køb på arbejdsstedet og eliminerede vagtbelastning og transporttid. Så blev der stressfri afhentning af børn i institionen.
    Dernæst kollapsede ægteskabet, men der blev Barbara tid. Og nu, i en alder af snart 50, føler jeg mig endelig frisk og klar til kamp. Det rolige stressfrie arbejdsliv er skiftet ud med blandede vagter som afholdes når børnene er hos deres far, der er blevet tid til at imødekomme mine egne behov, så jeg kan føle mig hel og ren i hjertet. Føler nu, at det er ok at have egne behov..
    Et godt råd fra en gammel rotte er: opdag tidligere end jeg gjorde, at graden af succes, graden af energi, afhænger af, hvor god du er til at sige til og fra, og hvor hurtigt du gør det! Lad være med at vente på at nogen redder dig, red dig selv! Det er et ubarmhjertigt arbejdsliv vi holder os, og det er okay at sige det højt! Vær egenrådig, selvisk og krævende! Det kræver sin kvinde,ja! Men vær sådan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Larsen

    Det er helt normalt! ☺
    Jeg er uddannet i 2015 og lige kommet tilbage fra 1 års barsel. Det er som at blive sat tilbage til starten. Inden graviditet var jeg træt og stresset efter arbejde. Det er jeg også nu – nu er jeg bare tvunget til at lade som om jeg ikke er, fordi min søn skal have min opmærksomhed efter job.

    Jeg ved ikke om det bliver bedre med tiden. Når vi er erfarne skal vi selvfølgelig ikke bruge så mange kræfter på de helt basale opgaver i sygeplejen – så ligger det ligesom på rygraden. Men jeg tror ikke der bliver mindre travlt på afdelingerne end der er nu.

    Mit løsningsforslag: gå ned i tid! En ugentlig fridag gør en verden til forskel ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Du er ikke alene ☺ der er ikke noget galt med dig, du er også et menneske. Jeg kan i høj grad nikke genkende til det du skriver (har været uddannet lidt over et år). Mit energiniveau er helt i bund og overskud er en by i Rusland. Min krop har flere gange fortalt mig at nu er jeg altså stresset, men jeg har ikke været klog nok til at lytte endnu – det er jo spændende at være sygeplejerske! Derudover elsker jeg mit fag, mit speciale og mine kollegaer.
    Har kæreste, venner, familie, hus og hest og det er utroligt svært at få det hele til at hænge sammen. Jeg har kun dag og aftenvagter og prøver at udnytte min fritid så meget som muligt, selvom jeg ofte også er ved at kollapse af træthed, men jeg prioritere min kæreste, mine venner og familie, min hest og mit hus. De fleste af mine venner ved efterhånden at hvis vi skal planlægge at hygge og mødes skal det gøres i god tid – en spontan kop kaffe et sted er bare ikke noget jeg kan overskue særlig tit. Derudover har jeg en kæreste som også har haft en ganske energikrævende arbejde og mødes derfor af stor forståelse og vi har lært at nyde de små ting og være bedre til at planlægge lidt større ting i god tid.

    Jeg spørger tit mig selv om arbejdssutuationen nogensinde bliver bedre. Jeg tror det næppe. Derfor har jeg brugt tid og bruger stadig tid på, at finde ud af, hvad der fungere for mig som sygeplejerske på min arbejdsplads og prøve at gøre mest muligt af det. Tror, som andre også har skrevet, at nøglen er at kunne sige til og fra.
    Jeg tror jeg ved hvad jeg vil med mit sygeplejerskeliv, men jeg er også helt bevidst om at jeg ikke skal sygeplejerske hele mit liv – ikke sådan som det ser ud nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg husker tydeligt hvordan jeg som nyuddannet i 2001 blev konfronteret med lidt af det samme som du beskriver. Set i bagklogskabens lys handlede det for mit vedkommende også om at finde en balance mellem den ideelle sygepleje og så det der muligt for mig. Med tiden fandt jeg et realistisk leje for den sygepleje jeg kunne stå inde for og holde ud at praktisere, så jeg ikke blev helt tappet for energi. I løbet af tiden, nok et år, er rutinerne også mere på plads og sygeplejen glider nemmere. Jeg vil sige at med børn og en med lidt ekstra udfordringer, da magter jeg ikke at arbejde 37 timer og jeg har været på 30/32 siden jeg fik børn. To vagtskifte hjælper også på energi nivauet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg husker tydeligt hvordan jeg som nyuddannet i 2001 blev konfronteret med lidt af det samme som du beskriver. Set i bagklogskabens lys handlede det for mit vedkommende også om at finde en balance mellem den ideelle sygepleje og så det der muligt for mig. Med tiden fandt jeg et realistisk leje for den sygepleje jeg kunne stå inde for og holde ud at praktisere, så jeg ikke blev helt tappet for energi. I løbet af tiden, nok et år, er rutinerne også mere på plads og sygeplejen glider nemmere. Jeg vil sige at med børn og en med lidt ekstra udfordringer, da magter jeg ikke at arbejde 37 timer og jeg har været på 30/32 siden jeg fik børn. To vagtskifte hjælper også på energi nivauet. Held og lykke med det, hent erfaring fra dine kollegaer, prøv at find nogle gode vaner. For mig boostede træning mit energiniveau

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Hej Frederikke!
    Jeg er helt nyuddannet og har siden februar arbejdet i en 37 timers stilling på en Neurologisk afdeling. Nogle dage er det hårdt, men jeg er rigtig glad for det. Noget der er meget positivt på min arbejdsplads er at jeg føler der lyttes til det enkelte personales præferencer og de forsøger at undgå 3-holdsskifte, således at jeg fx overvejende har dagvagter og aftenvagter, og kun meget få nattevagter. Hvis der er en dag man ønsker fri, så er det også til diskussion og der arbejdes i ‘ønskeplaner’. Jeg tror det afhænger meget af hvilken afdeling man er ansat på. Jeg ved ikke hvordan vagtplanlægningen fungerer hos jer(?), men måske sådanne hensyn kan hjælpe :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Velkommen i klubben og Skynd dig lidt at gå ned i tid hvis du skal KU holde til dit job de næste mange år. 3 holdsskift er en social lifekiller i o alle livets sammenhænge. Tænk dig godt om inden du får stiftet familie den kommer til at lide under dit job hvis ikke mor har overskud men brugt det på et sundhedssystem der hverken tager hensyn til medarbejder eller de syge.Find nogle gode hobbies og afstressning i dit Privatliv for at være sygeplejerske slider i det lange løb. Man rummer og forholder sig til så mange barske og tunge menneskelige tragedier og også gode forløb men de tunge vejer godt til. Så dem skal man have bearbejdet godt ud af sit system og ikke samle for på for meget stress. Ja sygeplejerske job giver ofte mening fordi vi er nogle der gerne vil leve vores hjælpergen ud i professionel sammenhæng, men pas godt på dig selv derude for der er ikke meget hjælp og tak den dag du er burnt out.Husk at være stolt af hvem du er og det du kan som ung ny sygeplejerske, Lyt til ogse godt på patienten og ikke ind i computeren og Vær ikke bange for at handle aktivt med patienterne, så får ma nm meget meed igen påå det mellemmenneskelige plan. Men Husk at gemme dit indre overskud til mand og børn, når de kommer…….de bedste ønsker til dig i fremtiden som sygeplejerske. Hilsen en tudbrændtegammmel i gårde Nurse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror at samtlige sygeplejerske, har været der hvor du er nu Frederikke. Det er måske sygepleje fagets evige dilemma.
    Man er så meget på, når man er på job. Og det fylder enormt meget at man har styr på tingene og finder en ro i arbejdet for at man kan overskue det og ikke mindst blive dygtigere.
    Jeg har været sygeplejerske i +6 år og skiftet job for 4 måneder siden. I alle mine 6 år, har jeg haft perioder hvor jeg er kollapset på sofaen af træthed og har forsømt mit sociale liv uden for arbejdet, fordi det fyldte så meget. Det bedste råd, jeg kan give. MÆRK EFTER. Har man behov for at trække stikket og lade op efter en weekend med nattevagter, så gør det. Nogen dage må man gå kold på sofaen, og andre gange stresser man rundt for at nå at se alle.
    Det er ikke nemt på 37 timer og har kun i ca. 1 år ud af mine 6 været på 32 timer. Det var det fedeste. Havde fri hele tiden følte jeg. Og flere sammenhængende dage og mit sociale liv fik masser af opmærksomhed. Det er en balancegang. Jeg ELSKER mit arbejde og huserer pt på 9 sal på Riget. Jeg kollapsede på sofaen i fredags efter en 12 timer vagt. Fuldkommen udkørt Sådan er det nogengange. Tror det er en del af faget. Jeg vil føle jeg gik glip af noget, fagligt og af udfordringer, hvis jeg kun arbejde i dagvagter. Der sker noget andet i AV og NV, man arbejder på en anden måde og ser andre ting.
    Sygepleje faget er hårdt, NV er hårdt. Det føles som tømmermænd og man at blevet kørt over af en lastbil efter en weekend på arbejdet hvor alle andre har været vågen om dagen.
    Det handler om at finde en balancegang.
    Måske er det 2 AV af gangen, istedet for 4. Eller at man hellere vil have NV i sin weekend. Mærk efter og forsøg at finde en kombi der giver mest overskud til også at kunne have et liv udenfor arbejdet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Det er mega hårdt at være nyuddannet og stadig skulle lære en masse. Men du er godt på vej. Når det så er sagt, så har jeg ALDRIG haft 37 timer. Jeg har 30 timer og skal ikke have mere. Jeg har tre børn og mand og hus og man får det til at fungere. Men her er heller ikke pænt skurede gulve og fedtfri overflader!
    Jeg har desuden kun to vagttyper. Enten dagvagt eller aftenvagt. Jeg bliver syg af nattevagter så det er ikke en mulighed for mig.
    Måske du skal spørge om det er muligt blot med to vagttyper? Det er helt hen i vejret at man skal have alle tre typer, for det kræver altså en del at vende rundt. Også når du så ovenikøbet har 37 timer. Troede slet ikke de stillinger fandtes mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Pludselig gik det op for mig at jeg står på den anden side nu