Status på mit sygeplejerske kollaps

Jeg må lige starte det her indlæg med at skrive hvor ovenud lykkelig jeg er for at have den her blog, for i og med at jeg den, betyder det at jeg har “fået kontakt” til alle jer derude, som læser med, reagerer og skriver kommentarer. 

Læs mit indlæg “Kollaps” her.

Ja jeg taler da med venner og familie, hvilket er helt uundværligt for mig, men det at jeg også har “fået jer” som mine virtuelle sparringspartnere er virkelig så ubeskrivelig rart. Så kæmpe stor tak fordi at I følger mig, deler jeres erfaringer, giver råd og bare skriver “pøj pøj” og anerkender mine følelser og frustrationer. Det betyder virkelig meget for mig. 

Det er super nervepirrende at skrive ærligt om noget jeg føler lige nu og her. Især når det er noget som er lidt tabubelagt, som jeg vil påstå at stress/kollaps/mistrivsel er. Men når jeg så mærker den massive opbakning som kommer fra jer i form af likes, kommentarer, gode råd og virtuelle kram, så gør det virkelig det hele værd, og det gør at jeg slet ikke kan lade være med at skrive igen. Jeg synes det er så vigtigt at vi sygeplejersker ytrer os, råber op og kommer ud med det som vi går og tumler med, men også om de gode ting, som vi oplever på vores vej. Det vigtigste er bare at vi ikke tier, men tager bladet for munden og taler, for hvis ikke vi gør det, så sker der ingen ting og ingen ændringer til det bedre nogensinde.

Jeg har heldigvis haft friweekend og jeg har fået ladet op og sovet godt igennem. Jeg har ikke ligget på langs, men været aktiv i form af at have været social, dansetrænet og set min familie. Så jeg er frisk og klar på en ny uge som starter i morgen.

Jeg skal primært arbejde i nattevagt i den kommende uge, og det ser jeg faktisk frem til. Selvom det er rigtig hårdt at have mange nattevagter i træk, så tror jeg at det er godt for mig lige nu med lidt nattearbejde. Selvom der også kan være meget at se til om natten på mit arbejde, så er der alligevel en anden ro, når man er på arbejde som sygeplejerske i nattevagt ift. dagvagt. Så de forbandende skiftende vagter kan være et mareridt, men de kan faktisk også være positive. Jeg har det faktisk ret ambivalent med dem. For jeg kan på en måde super godt lide det der med at arbejde forskelligt og ikke fast fra mandag til fredag kl. 9-16. Men det er jo også bare drøn hårdt at arbejde skiftende, især hvis der også er travlt på afdelingen og man ikke har overskud til socialt liv mm.

Mange af jer rådet mig til at gå ned i tid, fra 37 til 32 timer og det tror jeg helt klart er det bedste for mig i fremtiden. Udover det, så skal jeg også have ekstra fokus på min søvn. Jeg har altid været en værre natteravn og haft skøre søvnmønstre, men det fungerer bare ikke med det her job som sygeplejerske. Jeg SKAL sove, når jeg ser mit snit til at få søvn. Jeg kan især have problemer med at sove efter aftenvagter, det er faktisk et stort problem for mig. Jeg regner med at tale med DSR i denne uge, for at få lidt støtte og redskaber til hvad jeg kan gøre ved det. Ellers skal jeg simpelthent prøve at ønske mig ud af det, og høre på mit arbejde, om det er muligt for mig at arbejde mest muligt i dagvagt og nattevagt.

Jeg skal også få i skema at komme i træningscenteret, for jeg ved, at det gør mig godt og giver mig energi at bevæge kroppen. Jeg tænker at jeg skal prøve at lave træningsaftaler med nogle veninder, det kan helt sikkert motivere mig til at komme afsted.

Tilsidst så er der det med min kost. Jeg har længe levet af müsli, når jeg har været i vagt. Det vil altså sige at når jeg har været i dagvagt har jeg til frokost spist müsli, når jeg har været i aftenvagt har jeg spist müsli til aftensmad og i nattevagt har jeg spist müsli som natmad. Det er jo altså helt gak gak og ikke så super nærende. I og med at jeg ikke har haft så nemt ved at sove, har stresset og være møg træt, har jeg slet ikke haft overskud til at arrangere god mad og indkøb til det. Så min kost er rigtig dejlig usund, og det holder jo altså ikke i byretten. For dårlig kost gør at mit energiunderskud bliver endnu større, jeg bliver i dårligt humør og på sigt vil min PCOS helt sikker også komme i udbrud igen – hvis ikke jeg passer på. Det sidste vil jeg meget gerne undgå, da jeg over en årrække havde nogle rigtige svære perioder med op og nedture.

Så der er 4 punkter, som jeg skal have fokus på at ændre til det bedre:

1. ned i timer på arbejdet
2. bedre og mere søvn
3. mere motion
4. sundere kost

Det ser jo faktisk super simpelt ud… Så med det mindset vil jeg starte med at have ekstra godt fokus på de fire vigtige punkter. Men det er selvfølgelig ikke bare sådan lige at ændre på alle 4 punkter. Men med fokus på det, kan det kun blive bedre, end hvad det er nu.

Jeg er i hvert fald kommet frem til, at hvis jeg gerne vil være sygeplejerske, så skal jeg behandle mig selv meget bedre og passe meget bedre på mig selv. Hvis ikke jeg selv har det godt, så kan jeg heller ikke leve op til at være den sygeplejerske, som jeg gerne vil være. Travlhed eller ej, så skal jeg selv have min iltmaske på, før at jeg kan hjælpe andre og yde god omsorg og pleje. Travlheden er en helt kaliber for sig selv, og den SKAL minimeres, og effektiviseringerne fra Borgens side af skal stoppes.  Men vi bliver nød til at starte med os selv, i hvert fald i mit tilfælde. Hvis jeg har mere overskud kan jeg helt sikkert klare meget mere og ikke kollapse fordi der nogle dage er mere travlt end andre dage. Og faktum er, at vores fag er meget omskifteligt, vi kan løbe rundt og have noget så travlt den ene dag, hvor alle føler at der er store trusler mod patientsikkerheden, og dagen efter kan vi sidde og nærmest kede os, og få stress over at der ikke er så meget at lave. 

Rigtig god søndag, og endnu en gang tusinde tak for at I alle sammen læser med og er mine virtuelle venner – det er så fedt!

Kh. Frederikke, sygeplejerske og meningsdanner

---