Går jeg på deltid eller bliver jeg på fuldtid?

Jeg kæmper stadig

img_4802

Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg kæmper altså stadig en brag kamp, for at være mig samtidig med at jeg også er sygelejerske-mig.

Jeg tager virkelig virkelig hatten af med stort H for alle de kollegaer jeg har, og alle andre sygeplejersker, som har børn ved siden af sygeplejerske jobbet! Jeg forstår slet ikke, hvordan at det kan lade sig gøre?

I dag kom jeg lidt for sent ud af døren på jobbet pga. overarbejde i form af dokumentering (det gør jeg desværre lidt for tit). Jeg kørte hjem, i sådan nogenlunde humør, og med energi nok til at stoppe ved min Netto for at handle ind. Jeg skal nemlig i nattevagt lige om lidt – til og med torsdag. Derfor synes jeg det er rart at få fyldt depoterne op.

Jeg var hjemme 16.30. Sur, tvær og ked af det. Der var sindssygt lang kø i Netto og jeg havde bare lyst til at skrige:

<<FLYT JER FOR S*TAN!!! JEG SKAL FØRST, JEG SKAL HJEM OG SOVE, JEG SKAL I NATTEVAGT!<<

Jeg opførte mig selvfølgelig ordenligt og ovenstående foregik kun oppe i mit hovede og i min fantasi :-D

Men denne her episode fik mig til at oprette en profil på Nemlig.com da jeg kom hjem! Jeg håber at denne forholdsvis lille ændring, kan hjælpe mig lidt, i min travle og hårde hverdag som sygeplejerske. Jeg glæder mig i hvert fald til at skulle sidde og shoppe madvarer online og endnu mere til at få dem bragt direkte til døren.

Jeg ved godt at jeg er bagud, og at det ikke er nyt at benytte sig af Nemlig.com, men jeg har bare indtil nu haft den opfattelse af, at det da slet ikke var mig – sådan noget med at shoppe madvarer online. Man har et standpunkt til man ta’r et andet, ikke? :-)

Har I mon nogle erfaringer med at handle madvarer ind online?

Kh. Frederikke, Sygeplejerske og Meningsdanner


Følg mig på Facebook her: Thedanishnurse

.. og på min Instagram her: Thedanishnurse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Går jeg på deltid eller bliver jeg på fuldtid?