Kære alle sygeplejersker, især jer, som er garvede i faget.
I har selv været der, allesammen. Den
Se næste indlæg >
af Frederikke Marie
Om at tage én for holdet…
Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er stolt af at være sygeplejerske. Men i dag mærkede jeg for alvor hvor vigtigt og sigende et job jeg har mig.
På et hospital er der aldrig lukketid, på et hospital slukker lyset aldrig helt, dørene bliver aldrig låst – vi holder altid åbent og det betyder, at der altid er nogen på arbejde, for at holde “biksen” åbent og kørende.
Vi havde i dag travlt, dvs. mange børn og lidt for få hænder, og det viste sig at det ikke ville gå, hvis at alle dagvagterne gik hjem. Jeg blev spurgt om jeg ville blive i 4 timer ekstra, og det tog mig kort tid at finde svaret på det.
Jeg sagde ja! For jeg havde alligevel ingen planer, og skal alligevel op og på arbejde igen i morgen tidlig. Dvs. at jeg tog én for holdet. Jeg er ikke speciel og fantastisk, for det hænder i tider og utider, at vi er nogen som må tage én for holdet. Nogen gange handler det om nogle timer, nogle gange handler det om dobbeltvagter.
Det slog mig for alvor i dag, at mit arbejde er mere vigtigt end noget andet. Jeg, og alle mine sygeplejerske kollegaer derude, er livsnødvendige, og vores tilstedeværelse er den som gør at vi holder de som er indlagt på hospitalet i live – selvfølgelig sammen med alt andet sundhedspersonale.
Det er ubeskriveligt at forklare, hvor meget det betyder at arbejde som sygeplejerske. Det er en helt vild og fantastisk følelse at andre er så afhængige af lige netop dig.
Selvfølgelig kan det være møg hårdt, og der er op og nedture, og gode og dårlige vagter. Men når alt kommer til alt, så er det virkelig et umådeligt fantastisk fag at være i.
En dag som i dag, var en af dem som trak tænder ud, men der er altid friske hoveder som møder ind, og til trods for travlhed og for få hænder, formåede vi at få alt til at gå op i en højere enhed.
Jeg ville gerne have været der meget mere for alle mine patienter, men jeg ved, at de er meget taknemmelige, for de ved også besked om, når vi har travlt. Det er nemlig umuligt at skjule, når det er, at vi flyver rundt på usynlige hjul under fødderne, for at få det hele til at gå op.
Selvom jeg arbejder et sted hvor alle pårørende er sårbare og sprøde, oplever jeg næsten kun glade og tilfredse patienter og pårørende. Jeg synes fortsat det kan være svært og hårdt at kapere, at jeg nogen gange ikke er i stand til at være den sygeplejerske, jeg gerne vil være, når der er travlt. Men det opvejes af, at jeg også oplever, at der er dage, hvor jeg har mulighed for at være den nærværende sygeplejerske, som har god tid til det hele.
Jeg er taknemmelig for at være en del af det her kæmpe store holdteam, hvor alles roller er uundværlige. Selv når det hele er ved at brænde på, er der altid mindst en kollega, der formår at få mig til at smile og grine og som er klar til at tilbyde en hjælpende hånd.
Det er på ingen måde optimalt, at vi skal opleve at have så travlt, at man i øjebliks momenter kan glemme hvad man selv hedder – men der er så meget som opvejer det. F.eks. fik jeg i går beskeden om, at et barn som jeg har passet og plejet, skal hedde mit mellemnavn, til fornavn, efter mig. Fordi jeg er ekstra træt lige nu, får jeg tårer i øjnene nu hvor jeg skriver det her. Det er jo så sødt, og det betyder rigtig meget for mig. Udover det, så oplever jeg generelt en kæmpe støtte og anerkendelse fra de pårørende til mine patienter. Flere gange har jeg oplevet at pårørende har befalet at jeg skal gå til frokost og at jeg skal sørge for at drikke og holde pause.
Det er så vild en følelse, når de pårørende på den måde “ser os” der ellers er dem, som skal “se dem” og deres guldklumper.
Nu skal jeg have mig et langt varmt bad, og så på hovedet i seng, inden en ny dag starter i morgen tidlig. På det mest fantastiske arbejde, med verdens mest fantastiske patienter.
OG så vil jeg da gerne indrømme, at jeg glæder mig helt vildt sindssygt meget, til at rejse en tur til sydens sol nu på onsdag. Jeg skal besøge min storesøster, som er bosat i Spanien.
Kh. Frederikke, Sygeplejerske & Meningsdanner
Ingen kommentarer endnu