Ugen der gik - i den hvide kittel

Fra Århus Universitet til Sygeplejeskolen

Efter endt gymnasie, var det eneste rigtige for mig, at jeg skulle på universitetet. I mit hovede var det dét, som man skulle, efter gymnasiet. Så jeg startede på Uni. Det blev Århus, fordi at der på det tidspunkt i mit liv skete en masse, som gjorde, at jeg havde brug for luft. Masser af luft, så jeg flyttede til Århus. Fantastisk by og fantastiske mennesker, mødte jeg på min vej. Men jeg blev kun “hængende” i ca. 8 måneder. For jeg skulle være sygeplejerske. Det stod lige pludselig soleklart for mig. Jeg valgte at flytte teltpløkkerne op, endnu en gang, og hjem til København fordi at jeg kunne mærke, at det var det rigtige for mig. Ikke fordi at jeg ikke var glad for Århus og mine nye bekendskaber, men fordi at jeg manglede min familie og mine nære venner mere tæt på.

Årsagen til, at jeg bare måtte læse til sygeplejerske, kom lidt from above. Jeg tror ikke på, at der er mere mellem himmel og jord, men jeg fik en pludselig fornemmelse af, at jeg skulle være sygeplejerske. Jeg havde arbejdet som ufaglært i hjemmeplejen efter gymnasiet, og jeg savnede bare at have med mennesker at gøre.

Jeg savnede relationerne, dem som jeg havde oplevet at “få” forærende, da jeg arbejdede som ufaglært i hjemmeplejen. Men jeg savnede især også, at mærke, at jeg gjorde en forskel for nogen, som havde brug for mig og min hjælp, der hvor de var i livet. Så det gav bare mere end god mening, at det var sygeplejerske, jeg skulle være. Allerede i min første praktik, på sygeplejestudiet, mærkede jeg, at jeg havde valgt rigtigt. Det var svært, og det var grænseoverskridende, det der med at være personen, som pludselig stod og var på “besøg” i et andet menneskes liv sådan helt umiddelbart. Men det gav så god mening, og faldt mig naturligt fra dag 1. Som tiden gik, og jeg blev ældre i sygeplejeverden, blev jeg kun mere sikker i min sag. Jeg havde virkelig valgt rigtigt. Jeg skulle være sygeplejerske. Med stort S.

Nu kan jeg så i dag, sidde og se tilbage på, at jeg har været færdiguddannet i lidt over et år, og det giver bare stadig så meget mening. Sygeplejefaget er helt og igennem fantastisk og jeg priser mig lykkeligt for, at jeg den gang, tilbage i Århus, tog valget om at droppe mine universitetsdrømme og tage hjem igen. Havde jeg ikke dumpet den der mundtlige eksamen på universitetet i Århus, med et solidt 00, var jeg, måske, i dag ikke sygeplejerske med stort S.

Det er forunderligt, hvordan tilfældighederne kan være med til at bestemme vejen for, hvor du ender henne i livets løbebane.

Det var lidt søndags tanker fra mig, som har nydt at koble af i weekenden. I fredags og i starten af lørdagen, havde jeg lidt svært ved at slappe af i, at jeg havde FRI. Jeg savnede helt at være på arbejde og at være sygeplejerske. Jeg er vidst i bund og grund blevet helt og aldeles afhængig af det. Men jeg ved, og har fokus på, at jeg skal passe på mig selv. Det skal jeg, for jeg kan kun forblive med at være den sygeplejerske jeg er, hvis også jeg forbliver den Frederikke jeg er, og ikke helt glemmer mig selv og hvem jeg er, når jeg har fri.

Det kan være svært at finde den balance, i en hverdag, som kræver at man løber med 300 km/t. Men jeg ved, at jeg, som tiden går, vil blive bedre til at være Frederikke, når jeg har fri. Tiden er, på mange måder, en spøjs størrelse, men den er vigtig  – rigtig vigtig. Tålmodighed er en dyd. Jeg har heldigvis gode mennesker omkring mig, og bloggen her, som gør, at jeg kan få afløb for alle mine tanker – og det virker for mig.

Tak fordi at I læser med, er der mon nogle, som har lyst til at fortælle, hvad der gjorde, at det var sygeplejen, som blev valget?


Kh. Frederikke, Sygeplejerske & Meningsdanner


Følg mig på Facebook her: Thedanishnurse

og på min Instagram her: Thedanishnurse

4 kommentarer

  • Anna

    Hvad studerede du på uni?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anders

    Jeg skal starte på sygeplejerske her den 1. september.
    Jeg valgte det, fordi jeg før har haft med mennesker at gøre (pædagogmedhjælper for psykisk handicappede) og at jeg gerne ville prøve at teste mig selv.
    Og så tror jeg at det er et sindssygt spændende fag, med mange udfordringer og rigtig kompetence givende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Min historie minder så utrolig meget om din, så det var simpelthen skønt at læse dit indlæg. Efter gym startede jeg på uni, kommer fra Aarhus, så valgte at studerer i Aalborg for at få luft og forandring i hverdagen. Da jeg var til en til en af mine første eksaminer, brød jeg helt sammen, og rejste mig efter en halv time og afleverede en tom prøve. Jeg fik to dage efter job i hjemmeplejen derhjemme i Aarhus og flyttede teltpælene den weekend. En måned senere søgte jeg ind på sygeplejerskeskolen og kom ind det år! Jeg skal nu til at på 3. Semester, og jeg er lykkelig for den beslutning hver eneste dag! Om et par uger starter jeg i min 2. Lange praktik. Det gør mig helt vildt nervøs, men, hold op, hvor jeg glæder mig! Men tusind tak for indlægget 😘💊💉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussi

    Jeg blev gravid i midten af 3.G. Det var OVERHOVEDET IKKE planlagt! Jeg anede ikke hvad jeg ville efter gym udover at jeg skulle have det sædvanlige sabbatår – jeg overvejede at blive rejseguide, stewardesse eller lign. fordi gennemsnittet ikke lige var til dyrlæge eller jordemoder… nå men, student i juni og termin i sept.! Det blev en dejlig dreng <3 Under min barsel fandt jeg ud af at det da kunne være vildt spændende at blive sundhedsplejerske, så jeg søgte ind på sygeplejerskeuddannelsen med det mål. Da jeg var færdiguddannet blev eg ansat på en almen medicinsk afd. Tænkte at jeg skulle være der et par år og få en god basisviden inden jeg skulle specialisere mig… blev så gravid igen og var på barsel igen og i mellemtiden fik min mand nyt job med 3-holdsskift, så det kunne jeg jo ikke rigtig have længere. 5 år var gået og jeg måtte videre. Søgte så en stilling med ren dagvagt i diabetesambulatoriet og dælme om jeg ikke stadig er der – på 6. år :) Jeg har stadig drømmen om at blive sundhedsplejerske og er begyndt at overveje hvordan jeg skal nå derhen. Tror første skridt bliver at få job i en lægepraksis eller i hjemmesygeplejen. Og så snakker min mand om at han godt kunne tænke sig en stilling med ren dagvagt, så det åbner jo op for at jeg kan søge job på børneafd. og få den relevante erfaring, der skal til for at blive optaget på studiet :) Ja, det går ikke altid som planlagt, men pyt også med det – så må man jo få det bedste ud af det og det synes jeg, jeg har fået <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ugen der gik - i den hvide kittel