5 pinlige ting jeg har sagt og gjort

Anden dag og jeg har allerede prøvet “at suge”

Jeg er nu igang med mit nye og meget spændende speciale og på anden dagen havde jeg allerede fingrene i plejen. Det er sådan at jeg det første stykke tid er med som føl, sammen med en erfaren sygeplejerske. Selvom jeg har erfaring med nyfødte babyer og deres forældre, er det neonatale speciale en helt verden for sig.

sechers-bord

På barselsgangen havde vi det man kalder et Sechers bord (se billedet), det er et akutbord til nyfødte, det er også tilstede på en fødestue in case of emergency. Jeg har hele min tid på barselsgangen været meget fascineret af dette Sechers bord og jeg har også “leget” med det til simulationstræning og hjertelunge rednings træning til nyfødte, men jeg har aldrig brugt det sådan in real life. Jeg må også indrømme, at udover at jeg har været meget fascineret af Sechers bordet, så har jeg også været lidt bange for det, hvis man kan sige det sådan. Jeg har få gange løbet med et par nyfødte babyer ud til Sechers bordet, fordi barnet har haft fostervand siddende i klemme og drille. Men jeg er kun lige nået ud til rummet, på barselsgangen, hvor Sechers bordet er placeret, hvor en erfaren sygeplejerske selvfølgelig har taget over. Her har sygeplejersken suget barnet for det fostervand der har stået og drillet.

På anden dagen i mit nye speciale på neonatalafdelingen, har jeg allerede selv prøvet at bruge både sug, c-pap og neopuff. Alle sammen instrumenter der er en del af Sechers bordet. Det kan måske lyde af ingen ting, men for mig er det ret vildt og stort at have prøve det. Det handler selvfølgelig om bare at springe ud i det, og gøre det, hvilket jeg også har følt mig sikker i. Og jeg har selvfølgelig haft en erfaren sygeplejerske lige ved min side, som har hjulpet og vejledt mig.

Jeg glæder mig og ser frem til at lære meget mere og til at blive meget mere dygtig og ferm til det hele. Jeg er træt i hovedet, på sådan en måde, som jeg også var de første dage efter en ny-opstartet praktikperiode. Alt er nyt, lige fra kollegaer til skyllerum til selve specialet og meget meget mere.

Og jeg skal da lige love for, at jeg godt nok lige vende mig til at amning ikke er det nr. 1 vigtigste i verden :-) Selvfølgelig er amning stadig super vigtigt, også på en neonatalafdeling, men jo slet ikke på den samme måde, som på en barselsgang. Jeg er allerede vild med mit nye speciale, og jeg er godt nok omringet af nogen af landets dygtigste sygeplejersker – Wauw! Jeg føler mig heldig over at være havnet hvor jeg er. Det er ikke dumt det der med at følge sin mavefornemmelse og springe ud i noget, selvom man godt kan føle sig lidt usikker, 2017 bliver vist et godt år, kan jeg fornemme :-)

God weekend til jer allesammen derude!

Kh. Frederikke, helt ny og grøn neonatalsygeplejerske.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

5 pinlige ting jeg har sagt og gjort