Råd til dig, som har et ønske om, at arbejde på en Neonatal afdeling

Ude godt – hjemme bedst… eller?

img_9177

Jeg har det sådan som H.C. Andersen, og mange andre, >>at rejse er at leve<<. Som flere af jer ved, især jer som følger mig på min Instagram profil, så er jeg netop hjemvendt fra en miniferie hos min søster i Madrid.

Jeg har været vant til at rejse siden at jeg var helt lille. Her tog min familie og jeg altid på campingferie, jeg elskede det, og jeg tog faktisk mine første skridt på en campingplads i Rom, da jeg var 8 mdr. gammel :-)

Jeg husker duftene og følelserne helt indeni fra den gang da jeg var barn og vi var på camping. Det var en lykketid, nydelsestid og ikke mindst hyggetid med dem jeg havde aller mest kær.

Efter jeg er steget i alder, er jeg kun blevet endnu mere glad for at rejse. For mig er rejse mere end “bare” at rejse, opleve og at slappe af. Hver gang jeg rejser, føler jeg at der sker noget med mig både følelsesmæssigt, men også sådan oppe i mit hovede rent udviklingsmæssigt.

Det er ikke sådanne store vilde forandringer, men på forunderlig vis, så sker der lidt indeni mig hver gang at jeg rejser.

Det kan godt være, at det har noget at gøre med, at jeg de sidste mange år har rejst alene på besøg hos min søster i Spanien. Måske man tænker og filosoferer mere, når man rejser alene? Jeg ved det ikke. Måske er det bare mig? Jeg oplevede også at filosofere og tænke meget da jeg, tilbage i min spæde sygeplejestuderende-tid, rejste alene til Syd Spanien på min første udveksling. Jeg husker især de første dage, hvor jeg var helt alene, og famlede rundt i Syd Spanien.

Men dagen inden min hjemrejse forleden, fik jeg nogle følelser i kroppen, som jeg ikke før har oplevet at føle. Det var sådanne følelser, som fortalte mig >>Hvad skal du egentlig hjem for? Hvad har du egentlig derhjemme? Kunne du i grunden ikke bare blive her?<<.

Det var mystisk og jeg blev faktisk samtidig lidt trist i humøret – og jeg prøvede at forklare min søster om hvad der foregik indeni mig. Hun forstod det vidst ikke helt… men prøvede ihærdigt… og I don’t blame her, haha. Når jeg tænker sådanne abstrakte store tanker, synes jeg nemlig at det kan være svært at formulere og formidle dem til andre. Derfor har jeg også valgt at skrive dem ned her, så kan det kan vær, at det kommer ud lidt mere forståeligt, end på tale.

Herhjemme i lille Danmark har jo selvfølgelig min elskede familie; min mor, far, bonusfar, søstre, alt andet familie og venner.. og mit arbejde(!). Men jeg har ikke noget eller nogen, der som sådan, binder mig fast til at være her eller der. Det er i grundene en super underlig fornemmelse, og samtidig er det jo også mega fedt, at være så fri på den måde.

Alle de andre år, hvor jeg har besøgt min søster, har jeg været bundet herhjemme. Jeg har nemlig haft min sygeplejerskeuddannelse, som jeg skulle hjem og færdiggøre. Jeg har også haft en jeg “så” herhjemme og som jeg glædede mig til at komme hjem til og som ventede på mig.

Det var super underligt at føle, at det faktisk, på en eller anden måde, kunne være lidt ligegyldigt (forstå mig ret) om jeg blev eller rejste hjem.

Det der med at rejse, får virkelig tankerne i gang hos mig, og sætter en masse i perspektiv. Jeg tror bestemt, at det er meget vigtigt at få tankerne ud i det mere abstrakte og ud på nogle sidespor, som man ellers ikke sådan lige oplever til hverdag.

Men jeg er glad for at jeg lige om lidt (faktisk allerede senere i dag) står iklædt i min kittel, for når jeg er klædt i den, så mærker jeg “at høre til”, mærker at der er noget at komme hjem til og jeg mærker at være det rigtige sted. For jeg er så sikker i min sag, Sygeplejerske, var og er det rigtige, og jeg er meget glad for mit arbejde, som består i at passe på de aller mindste patienter. Det kan stadig være benhårdt, og nogle dage kan jeg stadig opleve, at have lyst til at løbe skrigende bort fra faget, men jeg tror at det hører med til at være sygeplejerske.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste som bliver så filosofisk af at rejse lidt ud. Men som altid, så har jeg brug for at få det ned på skrift, for det fylder i mit hovedet og det skal ud. Ellers er der jo ikke plads til mine mange nye tanker og konklusioner og løsninger på alle de foregående :-)

Nu er jeg er jeg i hvert fald hjemme igen, og jeg glæder mig faktisk til at komme på arbejde, til at se min familie her i DK og til at se mine venner. Men OJ hvor jeg allerede savner min søster i Madrid.

Rigtig god sommerferie, til jer som står og skal rejse, husk at tænke og filosofere derudaf – det tror jeg er sundt for krop og sind :-)


Kh. Frederikke, Sygeplejerske & Meningsdanner


Følg mig på Facebook her: Thedanishnurse

.. og på min Instagram her: Thedanishnurse

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Råd til dig, som har et ønske om, at arbejde på en Neonatal afdeling