Om at skifte job og blive hjemmesygeplejerske

Lige nu – mine spæde erfaringer med at arbejde i 2-holds-vagt-skfit

I skrivende stund kan jeg se frem til nr. 4 nattevagt i streg siden fredag. Så har jeg hvile dag i morgen og fri onsdag og fri hele weekenden. Torsdag og fredag har dagvagt, så man må sige, at det er en light uge, på trods af at jeg arbejder fuldtid på 37 timer.

Jeg har nu arbejdet i to-holds-vagtskift i lidt over en måned, og jeg må virkelig sige, at det er det hele værd. Jeg føler at jeg har meget mere tid og overskud, end hvad jeg havde før, da jeg var på 3-holds-vagt-skift. Det er ikke sådan at jeg er fuldt opladet med energi og skøjter rundt og når alt det som jeg gerne ville – slet ikke! Jeg tror der er lidt vej endnu, før at jeg er helt i balance som sygeplejerske Frederikke og “bare” Frederikke. Men det er virkelig mærkbart for mig, at jeg nu kun skifter mellem to døgnrytmer.

Mange spørger mig, om ikke det er hårdt og ulideligt at have så mange nattevagter, og det er da helt klart rigtig hårdt med alle de nattevagter, men det er ikke ulideligt. De første to nattevagter kan godt være lidt hårde at komme igennem, men når de så er overstået, så går det faktisk fint. Jeg har ikke noget problem med at sove efter mine nattevagter, så på den måde er jeg priviligeret. Jeg har heller ikke mand og børn, men har bare mig selv at skulle tage mig af. Det spiller nok også ind.

I næste uge skal jeg fx. kun have dagvagter, så næste uge bliver en “normal” arbejdsuge, som de fleste andre har. Det glæder jeg mig til. Men der er nu bare noget hyggeligt og specielt over at arbejde i nattevagt. Stemningen på hospitalet er bare helt anderledes om natten og der er en helt speciel ro over afdelingen, selvom der også sagtens kan være møg travlt om natten.

Jeg er virkelig så glad for at det var en mulighed for mig, at gå over på to-holds-vagtskifte, for det har virkelig givet mig mere arbejdsglæde, og givet mig mere ro på, i alle mine frustrationer, i det her med at være sygeplejerske. Jeg fortsætter på 37 timer lidt endnu, og ser tiden an, hvis jeg om nogle måneder oplever, at jeg ikke så småt får mere energi til livet ved siden af sygeplejerskelivet, så går jeg ned i tid. Jeg har aftalt med min leder, at jeg bare skal sige til, hvis jeg gerne vil ned i tid. Men lige nu er jeg fortrøstningsfuld og ser frem til min ferie i slutningen af oktober (TILTRÆNGT) og så ser jeg frem til at jeg hver eneste dag bliver en bedre og mere dygtig neonatalsygeplejerske.

Når jeg kigger tilbage på januar, hvor jeg startede på afdelingen, så har jeg virkelig rykket mig – på alle parameter. Både fagligt, men også personligt. Det er virkelig utroligt hvordan man kan dygtiggøre sig og blive mere kompetent og rolig i faget. Hvis bare man giver sig selv luft, ro og fred til at komme igennem de hårde perioder, som jeg tror er helt naturligt og en del af at være nyuddannet og nyansat i et nyt speciale, så skal det hele nok gå.

Jeg vil lige tilføje, at noget af det som især også har hjulpet mig i min kamp om at være nyuddannet og ny i et speciale, er og har været mine kollegaer. Det er helt vildt så mange fantastiske mennesker jeg har lært at kende i min korte tid på neonatalafdelingen. Jeg ses med flere privat og bruger mine kollegaer til at debriefe med og til at puste ud hos og med. Uden dem, var jeg slet ikke her hvor jeg er nu, men nok løbet skrigende bort. Det er for mig virkelig alfa omega med gode kollegaer, som jeg kan finde støtte hos, og som jeg kan støtte.

I et fag som vores, tror jeg, det er yderst vigtigt at man med sine kollegaer får talt sammen. Ikke kun om hvad der er svært og hårdt, men også om alt det gode, for det betyder meget, i et fag som vores, at man understreger og synliggør det positive – især i de tider som er alt for travle og hvor det hele er ved at brænde på.

Lige nu er jeg et sted, hvor jeg sidder med følelsen af, “jeg gjorde det”. Jeg føler at jeg har “overlevet” den hårdeste tid i faget som nyuddannet, og ser kun frem til alt at det som venter mig. Jeg oplever fortsat vagter, som er så travle og gale, at jeg kan tænkte, >>nu må det være nok!<<. Men så sker der et eller andet, og så vender det hele igen. Jeg tror, og prøver at finde fred med, at hvis man vil være sygeplejerske, på en hospitalsafdeling, så må man indse og leve med, at der er nogle dage og perioder, som er så travle, at det er helt urimeligt. Så længe det ikke bliver hverdag  – så kan jeg godt leve med det, i hvert fald, hvis jeg bliver ved med at have så gode og fantastiske kollegaer!

God mandag aften!

Kh. Frederikke, Sygeplejerske & Meningsdanner


Følg mig på Facebook her: Thedanishnurse

.. og på min Instagram her: Thedanishnurse

   

3 kommentarer

  • Signe

    Hej
    Hvor mange NV har du ca på en 4 ugers plan? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • af Frederikke Marie

    Hej Signe,

    Tæller jeg mine NV’er fra i dag og 4 uger frem, så har jeg 9.
    Så det er ca. 50/50 dagvagter og nattevagter :-)

    Kh. Frederikke

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Om at skifte job og blive hjemmesygeplejerske