Magtesløsheden overvinder ytringsfriheden

Ugens Sygeplejerske (studerende)

Camilla, 27 år, sygeplejestuderende

camilla-sygeplejestudrende

Hvorfor blev du/læser du til sygeplejerske?
Det var egentlig ikke fordi det var en livslang drøm for mig. Ærligt så tror jeg, at jeg er endt her ret tilfældigt. Jeg har altid været god til mennesker, så jeg er helt sikkert havnet det rette sted. Hele sundhedssektoren har for mig altid været dybt fascinerende, men jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg en dag ville være en del af den. Den der kombination af det humanvidenskabelige og det naturvidenskabelige synes jeg er vildt spændende. Det giver noget helt særligt, at arbejdet er både håndgribeligt og uhåndgribeligt på samme tid. Og så synes jeg det er så givende, at kunne yde omsorg til mennesker der er i krise – hvad end det så er en patient eller de pårørende. Min søn på syv år, er også så glad for at jeg læser til sygeplejerske, for: ”sygeplejerskerne er dem der er de søde når man har ondt”.

Hvilket speciale arbejder du inden for/hvad interesserer dig?
Nu er jeg selv stadig grøn og med en tom tavle, der først nu skal til at blive udfyldt. Er lige blevet færdig med modul 4, hvor jeg var på gastro-kirurgisk. Her arbejder jeg også nu som timelønnet, og jeg synes det er rigtig spændende. Der kunne godt være en operations- eller en anæstesisygeplejerske gemt i mig. Men først skal jeg være et sted med de lidt længere patientforløb, da relationen mellem sygeplejerske og patient er noget jeg brænder rigtig meget for. Jeg kunne også sagtens se mig selv arbejde på hospice, når jeg engang har fået mere erfaring.

Beskriv din bedste oplevelse i uniformen?
Jeg havde et fantastisk forløb med en patient over flere uger. Jeg var inde ved ham hver dag, og som studerende har man jo mere tid til at få sig en god snak med patienterne, og jeg endte derfor med at kende denne patient rigtig godt. Han var rigtig vred i starten, over hele sin situation – over at vi kom rendende i tide og utide, men det endte med, at han blev så glad når jeg kom ind til ham.
Desværre gik han hen og blev rigtig dårlig, og den sidste dag jeg var sammen med ham, sad jeg hos ham i 7 timer og bare var der. Han døde 4 timer efter jeg tog hjem. Efterfølgende fik jeg så den sødeste mail fra min vejleder, om hvor glade de pårørende havde været for mig, fordi jeg havde været der så kontinuerligt, og givet dem omsorg han havde haft brug for.
Det var en god oplevelse fordi jeg fik skabt den gode relation til både patient og pårørende, og fordi de pårørende, trods udfaldet desværre blev som det gjorde, havde været så glade for mig. Det er helt sikkert en patient jeg vil tage med mig fremover.

Har du oplevet en situation der har været udfordrende?
Samme situation faktisk. Lige så god den var, lige så hård var den også. Det var den første patient jeg havde der døde, hvilket i sig selv var lidt svært. Men han var også den første patient jeg havde, der krævede så meget hjælp til alt det basale, så jeg blev kastet godt og grundigt ud i det hele fra start. Det var en kæmpe udfordring, da jeg på daværende tidspunkt ikke havde prøvet så meget endnu, og jeg kan huske at jeg gik hjem flere dage, helt udmattet og med følelsen af at det havde været for meget. De fleste ting kan jo føles som en udfordring når man er helt ny i faget, så det at få en patient der bare på en eller anden måde var ”skræddersyet” til modulet, gjorde også bare at jeg gik helt skeløjet fra hospitalet klokken 15. Det endte dog, som der står oven over, som en god oplevelse, og jeg lærte utroligt meget.

Har du oplevet travlhed som værende ødelæggende for din sygepleje?
Ja. Jeg synes desværre ofte man ikke når alt det man gerne vil. Der er ikke nok timer til at nå alt, så derfor er man nødt til at prioritere hvad der er vigtigst. Det er bare rigtig kedeligt at give bolden videre i vagtskiftet, hvis det drejer sig om en intervention der ikke kan vente. Jeg vil så sige at normeringen var okay på afdelingen, så jeg tror helt sikkert det er meget værre alle mulige andre steder, men der er stadig ikke noget mere utilfredsstillende, at man ikke har nået at være omkring patienterne som man gerne ville.

En god sygeplejerske (beskriv med 3 ord)?
Empatisk, fagligt kompetent og imødekommende

Gode råd til andre sygeplejersker/sygeplejerskestuderende?
Nu er jeg jo selv kun lige ved at være færdig med 1. år, så min erfaring er noget sparsom. Men jeg synes det er vigtigt at man som studerende hænger i – og springer ud i det. Det var for mig sindssygt angstprovokerende, at skulle ud blandt patienter for første gang, men jeg gjorde det alligevel – jeg havde JA-hatten på, og tog imod nye udfordringer når de bød sig, og det gjorde også at jeg de fleste dage gik hjem, og følte at jeg havde vundet hele verden. Men med det sagt, så er det selvfølgelig også ekstremt vigtigt at kende sine egne begrænsninger. Det er okay at sige nej til en opgave, hvis man ikke er tryg ved det.


Følg min blog på Facebook her: Vitachoreas

   

1 kommentar

  • Jeg kender godt det med, at videregive noget ufærdigt i overlap – det skal man kunne leve med som en del af arbejdsgangen. Jeg er så ergoterapeut på et bosted, men vilkårene er vist meget de samme på normeringen ;)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Magtesløsheden overvinder ytringsfriheden