Utilstrækkelig. Trist. Og øv. Og en lille følelse, gemt inde bag ved, af yes “jeg gjorde det!”

Jeg har i dag oplevet travlheden på mit nye arbejde, den som vi er mange, i sundhedsvæsnet, der desværre kender til. Ved overlevering fra dagvagtsholdet fik vi at vide, at der havde været travlt i dagvagten, og at vi nok også ville få travlt. Men øv, det er virkelig bare hvad jeg føler indeni lige nu. Øv hvor er det trist, at gå hjem med en følelse af, at have været utilstrækkelig.

Man kan så sige, at det desværre ikke er nyt for mig, det her med at mærke utilstrækkelighed, da jeg på barselsgangen oplevede det flere gange. Men det er bare anderledes, der hvor jeg er nu. Det er nyfødte, som er syge og for tidlig fødte, og forældre som er sprøde og har ekstra brug for nærværende sygeplejersker, der har tid til at være ordenligt tilstede. Dette var ikke muligt i dag. Jeg fik den hjælp jeg havde brug for, af kollegaer, trods de havde ligeså travlt som jeg selv, men det ændrer ikke på, at jeg ved, at jeg ikke har været tilstede og været der for de nyfødte og deres forældre, som jeg burde. Det er ikke okay.

Jeg lykkedes med at anlægge en sonde på en baby, jeg fik fat i en kollega der kunne instruere og vejlede, og det gik godt og jeg er glad og stolt over det. Jeg lyttede med stetoskopet på maven, kunne høre boblelyde, aspirerede på sonden og der var vacum. Sonden lå som den skulle. Jeg er glad for at jeg har denne gode oplevelse med mig hjem, oven på en aften, hvor jeg også går hjem med følelsen af at være trist over at have været utilstrækkelig.

Jeg håber at politikerene tager det seriøst, når vi siger, at det simpelthent går for stærkt derude på alt for mange afdelinger. Det jeg har oplevet i aften er sikkert vand ved siden af hvad andre sygeplejersker oplever på andre afdelinger. Men jeg kunne til aften mærke, i min mave, at min sygeplejeetik blev overskredet.

Hver anden sygeplejerske oplever, ifølge analyse fra DSR, at travlheden går udover patienternes sikkerhed. Helt ærlig, hvor længe skal vi blive ved med at gamble.

Min kollega og jeg aftalte, at vi i morgenaften, får en bedre aften, når vi møder ind i aftenvagt. Det håber jeg.